Er chatten blevet din bedste ven på jobbet? Det kan være risikabelt

Da Malene Friis Andersen for nylig læste en undersøgelse om, hvad chatbots gør ved vores relationer på arbejdspladsen, fik hun en underlig fornemmelse i kroppen.

Både på grund af undersøgelsens konklusioner, og fordi det for hende var endnu en påmindelse om, hvordan kunstig intelligens på meget kort tid har ændret den måde, vi arbejder på.

For bare tre år siden var det nok kun et fåtal – hvis overhovedet nogen – der omtalte AI som deres ”arbejdsven”, og der var nok heller ikke nogen, der svarede ja til, at de brugte AI til at håndtere stress.

For Malene Friis Andersen, der som organisationspsykolog og forsker har beskæftiget sig med psykisk arbejdsmiljø, stress og ledelse i mere end 20 år, er det ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men den hurtige udvikling kalder på langt større opmærksomhed, end den får i dag.

”Når en teknologi på så kort tid bliver udbredt, er vi nødt til at spørge os selv: 'Hvem drager nytte af det? Hvad vinder vi, og hvad mister vi?'”

Hun sammenligner AI’s indtog på arbejdspladsen med at sende et nyt lægemiddel på markedet uden de sædvanlige og ofte langvarige godkendelsesprocedurer.

”Vi er meget opmærksomme på risikoen ved at intervenere i menneskers biologi. Men det er også risikabelt at intervenere i menneskers fællesskaber og adfærd, som AI gør. Her er der ingen, der systematisk undersøger bivirkningerne,” siger Malene Friis Andersen.

Kan føre til arbejdsintensivering

Undersøgelsen, som har fået Malene Friis Andersen til at spærre øjnene op, er fra USA og er blevet omtalt i Harvard Business Review. Cirka 1.500 vidensarbejdere, der bruger AI på jobbet, er blevet spurgt, hvilken relation de har til chatbots som fx ChatGPT.

Her svarer 65%, at de spørger AI om hjælp, før de spørger en kollega til råds. Det kan lyde tilforladeligt og i nogle tilfælde godt at spørge sin AI til råds, hvis det handler om mere simple og faktuelle spørgsmål, mener Malene Friis Andersen. For det kan i princippet frigøre mere tid til de mere komplekse samtaler mellem mennesker.

Men hun sætter spørgsmålstegn ved, om det er sådan, det ender.

”I stedet for at bruge den frigivne tid på sparring og refleksion ser vi ofte, at ny teknologi fører til arbejdsintensivering. Så risikerer vi at få færre samtaler med vores kolleger og ikke bedre.”

Malene Friis Andersen frygter, at det kan gøre, at man mister noget af det, der binder medarbejderne sammen.

”Relationer skal vedligeholdes. Hjælpeadfærd og fællesskaber skal trænes. Hvis vi i stigende grad bruger AI som sparringspartner, risikerer vi at svække den fællesskabsmuskel, som arbejdspladser lever af.”

Netop relationer er noget, vi sætter utroligt højt i Danmark. Faktisk er det den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet ifølge Realdania, der sidste år udgav en stor undersøgelse om emnet med svar fra 122.000 danskere. Ensomhed er omvendt den mest betydningsfulde negative faktor.

”Arbejdsven”

Lad os komme tilbage til den amerikanske undersøgelse, hvor tre ud af fire respondenter svarer, at de bruger AI til at give følelsesmæssig hjælp og vejledning. Bl.a. om karrierevejledning, personlig udvikling og også håndtering af stress.

Den personlige tilknytning, som respondenterne siger, at de har til deres AI, vækker nysgerrighed hos Malene Friis Andersen.

Hun mener, at det er godt, hvis folk har oplevelsen af, at AI hjælper dem med at håndtere stress. Men hun påpeger også, at det er en meget individuel håndteringsstrategi.

Ofte handler stress ikke om individet, men om arbejdsvilkår, kultur og andre fælles anliggender.

”Hvis alle sidder alene og spørger AI til råds, får vi aldrig øje på, at kollegerne måske kæmper med præcis de samme problemer. Vi mister blikket for, at der kan være tale om et fælles anliggende, som kræver fælles løsninger,” siger Malene Friis Andersen.

”Vi ved fra forskningen, at sociale relationer og fællesskab er nogle af de stærkeste buffere mod stress. Det er også det, der hjælper os gennem kriser.”

Hun finder det også interessant – og en smule bekymrende – at 50% af respondenterne i undersøgelsen omtaler AI som en ”arbejdsven”. For så bevæger vi os fra, at AI er et redskab, til at det bliver noget, vi tillægger menneskelige egenskaber.

”Der skal alligevel noget til, før vi bruger det ord. Så begynder man at bruge teknologien relationelt og opbygger en form for følelsesmæssig tilknytning,” siger Malene Friis Andersen.

Ingen grund til panik

Malene Flensborg Damholdt er lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i samspillet mellem teknologi og mennesker.

Hun er enig i, at AI i løbet af få år har ændret måden, vi arbejder og samarbejder på. Men hun møder også den amerikanske undersøgelse med en vis skepsis. Hun peger på, at forskningen om AI og menneskers relationer er ung, og derfor kan der nemt opstå begrebsforvirring.

Som et eksempel nævner hun, at når respondenterne omtaler AI som en ”ven” eller ”kollega”, kan det dække over forskellige ting. For nogle handler det om sociale relationer, mens det for andre blot handler om at få hjælp med opgaver eller sparring.

”I det hele taget er der ingen grund til at gå i panik. Der er helt sikkert nogle opmærksomhedspunkter, men virkeligheden er sandsynligvis mere nuanceret, end den ser ud i tidlige undersøgelser som denne”, siger Malene Flensborg Damholdt.

Dømmer for hurtigt

Hun mener, at den offentlige debat om AI hurtigt kan blive forvrænget, og at vi glemmer, at mange mennesker har stor gavn af teknologien. For nogle har den sociale eller relationelle brug af AI gavnlige effekter, som kan hjælpe med at regulere følelser, få nye perspektiver eller forberede svære samtaler.

”For langt de fleste handler det ikke om at erstatte relationer til andre mennesker. Det handler om at bruge teknologien som et redskab, der kan gøre os bedre til de relationer, vi allerede har.”

Men AI's indtog har også konsekvenser for mødet mellem mennesker på arbejdspladsen. Og når folk i stigende grad spørger AI til råds i stedet for en kollega, kan det betyde, at de små daglige interaktioner bliver færre.

Det skal vi gerne undgå, for det er ofte i spontane samtaler ved kaffemaskinen eller på gangen, at relationer styrkes, og nye idéer opstår.

”Man kan let overse, at noget af bedste faktisk opstår i de uformelle fællesskaber, hvor mennesker mødes og får energi af hinanden. Og på den måde kan arbejdsgivere aktivt gå ind og sikre, at de kollegiale fællesskaber ikke lider skade på grund af AI,” lyder det fra Malene Flensborg Damholdt.