Vi sparer tid, men...
AI på jobbet får os til at tage endnu flere opgaver
27.4.2026
af
Anders Haubart Madsen, Videnskab.dk
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
Nye AI-værktøjer har ikke lettet vores arbejdsliv, viser dansk forskning.
Forskningen i vores brug af sprogmodeller på arbejdet er forholdsvis ny.
ChatGPT udkom i 2022, og de danske data er indsamlet i 2024 til 2025. De foreløbige studier er derfor forbundet med stor usikkerhed.
»Men vi har efterhånden flere store undersøgelser, som peger i samme retning,« siger Jens Ulrik Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet underviser og forsker i forsvarlig brug af kunstig intelligens.
»AI-redskaber forandrer vores arbejdsliv så meget, at der er skabt et behov for at tale om, hvordan vi bruger dem på en god måde,« siger han.
Amerikanske forskere fra universitetet UC Berkeley Haas har observeret og interviewet ansatte i en amerikansk techvirksomhed.
Deres resultater viser, at AI-redskaberne får medarbejderne til at tage flere opgaver på sig, arbejde i et højere tempo og lige så stille droppe pauserne.
Det er dog ikke alle studier, som peger i samme retning.
Fx viser en undersøgelse blandt 5.172 kundeservicemedarbejdere, at AI-redskaber fik dem til at løse 15% opgaver om dagen – uden at det gik ud over deres arbejdsglæde.
Vi sparer tid, men...
27.4.2026
af
Anders Haubart Madsen, Videnskab.dk
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
På mange måder har kunstig intelligens gjort arbejdslivet lettere, men udviklingen kommer med en pris, viser ny dansk forskning.
Emilie Vestergaard, phd.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, har set på over 25.000 danskeres selvrapporterede brug af sprogmodeller som ChatGPT og Copilot, skriver Videnskab.dk.
"Folk fortæller, at de sparer tid ved at bruge de nye AI-redskaber," siger Emilie Vestergaard.
"Men de siger også, at der er opstået nye opgaver, og at de arbejder lige så mange timer som tidligere."
De danske data om brugen af AI er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men Emilie Vestergaard og kollegaen Anders Humlum har udgivet resultaterne i et foreløbigt arbejdspapir.
Deltagerne repræsenterer 11 forskellige erhverv – alt fra lærere til advokater.
Svarene viser, at AI i snit giver 3% sparet arbejdstid, men færre end 10% af deltagerne bruger den frigjorte tid på at tage flere pauser eller give sig selv mere fritid.
Og over 80% bruger deres sparede tid på at løse nye arbejdsopgaver, herunder at lære at anvende de nye redskaber i hverdagen.
Ledige stillinger
På sigt kommer AI-redskaberne uden tvivl til at øge den enkelte medarbejders produktivitet, siger Jens Ulrik Hansen fra Roskilde Universitet.
Netop derfor bør vi tale om, hvem der skal have gavn af de frigjorte kræfter, siger han.
"Hvem der skal tjene på den øgede effektivitet, som AI-redskaberne kommer med. Er det arbejderne eller ejerne af virksomhederne?"
Forskere leder stadig efter grundige svar, men indtil videre tegner der sig et svagt billede, siger Emilie Vestergaard fra Københavns Universitet.
"Hele den gevinst i produktivitet, som AI kommer med, bliver sjældent afspejlet i en højere løn til medarbejderne," siger hun om de foreløbige danske data på området.
3-7% af en medarbejders øgede produktivitet fører til en højere løn. Der kan slet ikke måles nogen forskel i arbejdstid.
Artiklen er bragt som en del af Djøfbladets samarbejde med Videnskab.dk.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER