3 ting, der kan hjælpe din jobhjerne

Du bruger din hjerne hele dagen på jobbet. Hvis den ikke har gode vilkår, kan det både påvirke din arbejdsindsats og dit psykiske velbefindende.

Det er et område, man kan kalde kognitiv ergonomi, og det er Peter Thorvald ekspert i. Han er professor ved Skövde Universitet i Sverige og har sammen med tre forskerkolleger brugt to år på rapporten ’Faktorer och interventioner för god kognitiv arbetsmiljö’, som udkom sidste år gennem Sveriges svar på Arbejdstilsynet.

I rapporten beskriver forskerne, hvordan de seneste mange års digitale udvikling stiller større og større krav til, at vores hjerner kan navigere i informationsstrømme, lære nye it-systemer samt forholde sig til AI.

”Kognitivt arbejdsmiljø handler om, hvordan vores arbejdsplads og arbejdsopgaver giver os mulighed for at anvende vores kognitive evner. Om samspillet mellem dine mentale ressourcer og de krav, som dit arbejde stiller til dem,” siger Peter Thorvald.

Alvorlige konsekvenser

Hvis din hjerne og dine tankeprocesser ikke har ordentlige betingelser, får det konsekvenser. Du præsterer dårligere, laver flere fejl, arbejder langsommere og bliver mere frustrereret, forklarer Peter Thorvald.

”Din tolerance over for mental arbejdsbelastning vil mindskes. Det leder til træthed, stress og generelt værre velbefindende,” siger han.

Ud over at det går ud over dig personligt, påvirker det også din arbejdsplads, hvis du og kollegerne ikke kan præstere, bliver sygemeldt eller måske ligefrem siger op.

Men hvordan sikrer man så, at kontorarbejdet ikke fører til mental overbelastning?

For at finde et solidt svar har Peter Thorvald og hans kolleger nærstuderet 436 forskningsartikler om kognitivt arbejdsmiljø. De er kommet frem til, at særligt tre faktorer er vigtige, hvis din arbejdsplads skal sørge for ordentlige arbejdsbetingelser for din hjerne.

”Det fysiske miljø spiller en større rolle, end jeg havde forventet,” siger Peter Thorvald.

Dit kontor skal have en passende temperatur, godt lys (gerne adgang til dagslys) og god akustik, så lyde og støj ikke generer dig.

I forhold til støj fortæller Peter Thorvald, at særligt storrumskontorer kan have en indbygget udfordring. Hvis du overhører samtaler, som ikke er relevante for dig, stresser det din hjerne.

Du skal nemlig helst undgå for mange afbrydelser og distraktioner, hvis du skal koncentrere dig om dine opgaver.

Forskningen viser samtidig, at hvis dine kollegers snak er så tilpas lav eller langt væk, at du ikke kan høre, hvad de specifikt taler om, betyder det mindre for dit mentale velbefindende.

Teknik spiller en rolle i, om det kognitive arbejdsmiljø fungerer. Særligt it-programmer som sagsbehandlingssoftware og systemer til registrering og lignende. Men egentlig også alle andre tekniske løsninger, du bruger på dit job.

”Teknik spiller virkelig en dobbeltrolle. Den kan aflaste dig, hvilket ofte er intentionen med den. Men ofte bliver teknikken i stedet en mental belastning,” siger Peter Thorvald.

Belastningen opstår særligt, når vi skal lære at bruge nye it-systemer.

”For vi er dårlige til at udforme og indføre systemer. Det skaber derfor nye kognitive krav i stedet for at mindske dem,” siger Peter Thorvald.

Her er det vigtigt, at du arbejder gennem systemerne i stedet for med dem. Altså at din arbejdstid ikke går med fx at forstå, hvordan du booker et møde i et nyt kalendersystem, men at du faktisk sparer tid og energi på at bruge systemet.

”Målet er jo at arbejde gennem teknikken og ikke arbejde med den for overhovedet at få den til at gøre, som du vil have det,” siger Peter Thorvald.

Pauser er essentielle for et godt kognitivt arbejdsmiljø.

”Pauser og muligheden for mentalt at komme sig er vigtige,” siger Peter Thorvald og fortsætter:

”Jeg var overrasket over, at, det, vi lidt for sjov kalder op-og-hop-pauser, faktisk har en stor effekt.”

En såkaldt mikropause, hvor du bare rejser dig op i fem sekunder og strækker dig, kan faktisk udsætte dit behov for en længere pause med op til en halv time, fortæller han.

For du skal holde pauser, hvis du vil præstere optimalt mentalt. Du bør holde en pause efter et sted mellem 90 og 120 minutters koncentreret arbejde.

”En rigtig pause, hvor du forlader din arbejdsstation, tager en kop kaffe eller noget gør andet, som bryder med det, du laver.”

Mikropauserne gør også underværker for din koncentration:

”Hvis du ikke har mulighed for at tage mikropauser, klarer du måske 20-25 minutter, inden du begynder at zone ud.”

Et godt råd

Hvilke gode realistiske løsninger stødte Peter Thorvald og kollegerne så på i deres forskning?

”Vi så flere lovende løsninger i kontormiljøer. Bl.a. stillezoner, muligheden for at kunne lukke døren eller komme lidt væk. Og ellers god akustik, fornuftigt lydniveau, adgang til dagslys samt god ventilation.”

Han nævner også struktureret håndtering af e-mails.

”Hvor man svarer på mails på to tidspunkter i løbet af dagen og ellers har lukket for sit mailprogram, så det ikke forstyrrer.”

Grundigt udviklede digitale værktøjer, hvor brugerne er tænkt ind, og hvor arbejdspladserne har været gode til at indføre dem, ser han desuden som eksempler på godt kognitivt arbejdsmiljø.

Han så også dårlige løsninger. Ofte handlede de om it:

”Når man fejlagtigt tror, at digitale standardløsninger passer til alle virksomheder. Det findes der mange eksempler på.”

Kapitalist eller humanist?

Peter Thorvald er fuldt klar over, at det ikke altid er muligt at lave de perfekte betingelser for din jobhjerne. Din arbejdsplads har jo ikke uendelige ressourcer.

”Vi skal have et tilstrækkeligt godt kognitivt arbejdsmiljø til, at de ansatte er glade, er tilfredse og præsterer godt, men det må ikke tage overhånd, så det går for meget ud over firmaets økonomi.”

Hvis der ikke er råd, spiller det ingen rolle, hvor godt arbejdsmiljøet kan blive, siger han.

For ham handler det ikke om, at arbejdsgivere enten er onde kapitalister eller humanister, som vil gøre alt for medarbejdernes mentale velbefindende.

”Man må ikke blive for idealistisk. Vi skal også være realister.”