Victorias studiejob er ikke studierelevant. Og det er hun glad for

Du skal ud at finde et arbejde nu. Og om et halvt år skal du have fundet et nyt. 

Sådan lød budskabet fra en af de undervisere, Victoria Dalum havde på andet semester af bacheloruddannelsen i jura på Københavns Universitet (KU).

“Lige fra jeg startede på studiet, fik jeg fornemmelsen, at jeg skulle i gang med karrieren med det samme. Ellers var jeg tabt på forhånd.”

Den fornemmelse var det – med undtagelse af den ene underviser – ikke universitetet, der gav hende. Ifølge Victoria Dalum opstår den let i en kultur, hvor karakterræs og præstationspres fylder, og blandt hendes medstuderende har presset eksisteret siden første semester.

De fleste studerende kender nok også statistikkerne så godt, at de ikke behøver den store gentagelse: Dimittender med studierelevant erhvervserfaring kommer hurtigere i job, og flere og flere studerende har, måske af den grund, et arbejde, der kan være relevant for deres fremtidige arbejdsliv.

Men det er ærgerligt, for man mister noget vigtigt, hvis karrieren skal fylde fra dag 1 som studerende, mener Victoria.

Befriende lidt relevant

Ifølge Victoria selv ligner hendes cv "et cirkustelt”. 

Før studiet arbejdede hun et år som klasselærer på en svensk folkeskole. I dag er hun studentermedhjælper i fagforeningen HK’s udviklingsteam, hvor hun 15 timer om ugen sidder og ringer rundt til medlemmer sammen med folk, der læser alt muligt andet end hende selv: dansk, matematik, it. For hende er det en befrielse, at hendes studiejob ikke er “relevant”:

“Jeg ser mit arbejde som en pause fra studiet. Min primære beskæftigelse er at være studerende, og det er virkelig rart med et afbræk,” fortæller hun og understreger, at hun stadig udvikler relevante kompetencer til sit fremtidige juristarbejde – fx evnen til at tale med mennesker med forskellige baggrunde.

”Det hele handler om balance, for selvfølgelig er det vigtigt at få et arbejde under studietiden. Men det er ærgerligt, hvis man som studerende bliver så fokuseret på at optimere sin karriere fra første dag, at man ikke har tid til også bare at nyde at være ung og studerende.”

Sådan havde hun det imidlertid ikke i begyndelsen.

“I starten var jeg megapresset, fordi jeg tænkte, at den eneste måde, jeg kunne vise, at jeg var god nok til det her studie på, var ved at vise, at jeg også var god på et arbejdsmarked.”

Velplejet LinkedIn

Da Victoria begyndte på sin uddannelse, kom det bag på hende, hvor mange der allerede havde en velplejet LinkedIn-profil. Hvor mange der allerede havde et stort netværk bestående af fædres kammerater og kolleger. Og hvor mange der inden for det første semester fik et studiejob i et advokathus eller ministerium.

Fra jurastuderende på årgangene over Victoria har hun fået at vide, at hendes årgang har været “ekstremt hurtige” til at få arbejde. Flere gange har hun oplevet, at det næsten ikke er noget, man kan tale om studerende imellem, fordi det er så stor en stressfaktor for dem, der ikke har fået et studierelevant arbejde.

“Det kommer til at handle om meget mere end jobbet. Det bliver et spørgsmål om: Er jeg klog og dygtig nok til det her studie? Har jeg overhovedet valgt rigtigt?”

Når man starter på et teoritungt studie som jura, kan man nemlig hurtigt føle sig bagud fra starten, fortæller hun. På flere jurafag på KU ligger karaktersnittene omkring 4, og det er lavere, end hvad mange er vant til fra gymnasiet, fortæller hun.

“Blandt jurastuderende er ambitionerne generelt høje, fordi de fleste af os er vant til at være 12-talselever. Jeg tror, det skaber et behov for at bevise, at man godt kan få et prestigefyldt arbejde, hvis man hvert semester føler, at man er på bar bund.”

Og det har, påpeger hun, også konsekvenser for studiemiljøet.

Faglig frokostpause

Når Victoria Dalum skal mødes med sin studiegruppe, er det tit en udfordring at få arbejds- og studieskemaerne til at gå op. Når arbejdet tager de sidste fritimer, ender det let med kun at være i frokostpausen, at der er tid til at vende pensum.

“Det lyder tit i opslagene (til studenterstillinger, red.), at man bliver ansat på 15-20 timer, men at virksomheden forventer, man lægger flere timer, hvis der er behov for det. Det kan godt blive svært at prioritere lige at drikke en kop kaffe efter undervisningen, hvis alle skal videre på arbejde. Jeg har været heldig at finde en gruppe, der gerne vil det sociale, men det påvirker helt klart studiemiljøet.”

Victoria glæder sig til at skulle ud at bruge sin juridiske viden i praksis, og hun ser det ikke som et problem i sig selv at gå op i sin karriere. Det gør hun også selv. Men hun mener ikke, at karrieren behøver fylde hele studietiden:

”Jeg synes, det er virkelig fedt, hvis man kan arbejde ved siden af studiet, men der er også en tid til det hele. Forhåbentlig kan vi også engang se tilbage på os selv som unge og tænke, at vi havde det fedt i studietiden. Vi skal jo holde på arbejdsmarkedet, indtil vi er 75, så vi skal ikke brænde ud som 32-årige.”