Så meget stiger lønnen i det offentlige pr. 1. april

Her er din stigning

Generelle lønstigninger er lønstigninger, som er ens for alle offentligt ansatte fra yngste fuldmægtig til øverste topchef.

Du får dog ikke stigningen på én gang. Den er fordelt ud på portioner over de næste tre år – med fem portioner i staten, otte i kommunerne og syv i regionerne.

Den første portion falder pr. 1. april. Eller rettere sagt: Du kan først se den på din lønseddel i juni, men du får stigningen med tilbagevirkende kraft fra 1. april.

I tabellerne kan du se, hvor meget din månedsløn stiger i kroner og øre pr. 1. april.

I staten er den første portion – dén pr. 1. april – på 1,29%, mens den er knap det dobbelte i kommuner og regioner, nemlig 2,4%.

Under tabellerne spørger vi formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, hvorfor der er denne forskel.

Statsansatte fik mere i november

Men hvorfor stiger djøferne i staten kun med 1,29% pr. 1. april, mens dem i kommunerne og regionerne stiger med 2,4% pr. 1. april, altså næsten det dobbelte?

For det første er der tale om tre forskellige forlig og overenskomster, siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

”Staten, kommunerne og regionerne har hver deres arbejdsgiver og forhandlinger. De har også aftalt forskellige tidspunkter for udmøntning af reguleringsordningen. Derfor fordeler lønstigningerne sig ikke ens, selv om de samlet set ligger tæt.”

For det andet fik de ansatte i staten en større stigning allerede i november 2025, understreger hun. Statsansatte fik 1,31%, mens de fik 0,73% i kommunerne og 0,70% i regionerne.

Den statslige stigning viste sig efterfølgende at være for høj pga. lønudviklingen på det private arbejdsmarked i 4. kvartal 2025.

”Derfor bliver lønnen justeret ned med 0,64% pr. 1. april 2026. Til gengæld har de statsansatte haft glæde af lønstigningen siden november,” forklarer Johanne Nordmann.

Der skal to til en tango

Der har løbende været debat og spørgsmål om forskellene på lønnen i staten, kommuner og regioner. Hvordan har OK26 påvirket forskellen?

”Fordi der er tale om tre forskellige arbejdsmarkeder med forskellige personalegrupper og behov, vil overenskomsterne også se lidt forskellige ud, selv om de overordnede rammer er ens. OK26-forliget har ikke fjernet de eksisterende forskelle, men lønudviklingen, der udmøntes over de tre år, er meget lig hinanden,” forklarer Johanne Nordmann.

Hun understreger, at Djøf følger udviklingen på tværs af de tre sektorer nøje.

I grafen her kan man se Djøfs sammenligning af lønudviklingen i de tre sektorer fordelt på ansattes kandidatår.

Grafen viser, at lønudviklingen over et helt arbejdsliv ligger meget ens, understreger Johanne Nordmann.

”Men vi er opmærksomme på, at flere medlemmer oplever forskellene i bl.a. basislønninger som en udfordring i forhold til rekruttering og fastholdelse.”

Derfor havde Djøf også et krav med til OK26 om at udligne lønforskellene på tværs af de tre sektorer.

”Men der skal som bekendt to til tango, og det var ikke et krav, som arbejdsgiver ønskede at give sig på i staten. Til gengæld er vi meget opmærksomme på de forskellige forskelle og følger dem i overenskomstperioden,” understreger Johanne Nordmann.

Det gælder også de lokale lønforhandlinger. På alle tre områder er det aftalt, at parterne skal se nærmere på brugen af ny løn, og der er også afsat midler til de årlige lønforhandlinger, understreger Johanne Nordmann.

”Jeg glæder mig til at se, om vi med en bedre proces for de årlige lønforhandlinger i løbet af den kommende OK-periode også kan afhjælpe nogle af de fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer, som vi ser på tværs af de tre sektorer.”