Undervisere: Vi lærer ikke studerende det rette om AI

Da Rikke Abraham Callesen tog til sit første kursus om kunstig intelligens i efteråret 2024, mødte hun op sammen med en håndfuld andre undervisere. Den næste gang dukkede to op ud over hende selv.

Kurset blev afholdt for at klæde ansatte på hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU) på til at bruge AI i undervisningen. Men ligesom på flere andre universiteter er kurserne ikke obligatoriske, og det er et problem, fordi det gør det svært at prioritere, mener Rikke Abraham Callesen, der indtil februar i år har været videnskabelig assistent på Antropologi på KU.

“Forskningsverdenen er tidspresset, og det er svært at finde tid til frivillige kurser. Jeg savner, at institutterne på KU tager stilling til, hvilken fælles holdning de skal have til brugen af AI-værktøjer i undervisningen. Jeg oplever både undervisere, studerende og censorer, der ikke føler sig klædt på til at undervise, bruge og vurdere brugen af generativ kunstig intelligens.”

Dén oplevelse er hun ikke alene om: I januar beskrev en jurastuderende på KU, hvordan de studerende i hans øjne mangler undervisning i at bruge AI fagligt på universitetet.

Som det sidste universitet i landet har KU siden september tilladt brug af AI til eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladte. Retningslinjerne foreskriver, at de studerende skal følge principperne for “god akademisk praksis ved anvendelsen af GAI: Pålidelighed, ærlighed og transparens, respekt og ansvar”. 

Men det er ifølge Rikke Abraham Callesen en uklar formulering, der skubber ansvaret nedad til de studerende, der så selv må sidde og vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Hun fortæller, at de førsteårsstuderende, hun har undervist, føler sig som “forsøgskaniner i et eksperiment”.

Hun er især bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for undervisningsmiljøet.

De dumme spørgsmål

“Jeg kan godt frygte, at det får den konsekvens, at de studerende ikke længere tør stille de ‘dumme’ – altså mere umiddelbare – spørgsmål i plenum, fordi de spørger ChatGPT i stedet. Det tror jeg kan få de studerende, der i forvejen har det svært, til at føle sig mere alene,” siger Rikke Abraham Callesen.

Samtidig mener hun, at de studerende kan komme til at mangle helt basal akademisk oplæring, hvis de bruger sprogmodellerne til at resumere pensum:

“Hvis de studerende ikke læser teksterne, lærer de heller ikke, hvordan man bygger et argument op. Jeg frygter for, hvad det kan gøre ved deres skriftlige og akademiske kompetencer.”

En af de tommelfingerregler, som Rikke Abraham Callesen har taget med fra AI-kurserne, er, at for at forhindre bias og hallucinationer er det en god idé ikke at spørge chatbotten om hjælp til noget, der er uden for éns eget vidensområde. Men som hun siger:

”Det er jo svært, når man er studerende, og alt er nyt.”

Proces, ikke produkt

Rikke Abraham Callesen arbejdede i 2024 på et projekt om studerendes brug af AI med henblik på, hvordan det kan implementeres i undervisningen. I den forbindelse var Mark Friis Hau indkaldt som ekspert.

Han er adjunkt på Roskilde Universitet og begyndte selv at bruge ChatGPT i sin undervisning, da han var tilknyttet KU i starten af 2023, hvor der hverken var regler for eller imod teknologien. I starten grinede hans kolleger ad den døgnflue, de mente, han havde fundet, men der gik ikke lang tid, før han blev inviteret med i udvalg for at fastsætte retningslinjerne for brug af AI på universitetet.

Men selv om han derfor har været med til at drive AI frem i undervisningslokalet, er han enig i, at der stadig er problemer med implementeringen. Ifølge Mark Friis Hau er man nemlig stoppet processen for tidligt – både på undervisnings- og eksamensområdet.

“Det undrer mig, for hele idéen var at få data på praksis, for at vi kunne lave en ny praksis,” siger han.

Lige nu er de to eneste måder at kontrollere for AI-snyd den mundtlige eksamen og den skriftlige stedprøve. Men udviklingen kalder på helt nye eksamensformer ifølge Mark Friis Hau: Flere synopsiseksamener. Flere deleksamener i løbet af et kursus. Flere gruppeeksamener.

Grundlæggende handler det dog om langt mere end eksamen:

“Vi skal finde ud af, hvad læring er med det her værktøj. På universitetet skal vi have fokus på proces og ikke produkt. Derfor skal du ikke bruge den her maskine til at arbejde hurtigere, men til at tænke dybere. Og det kan man godt.”

Foucault som chatbot

Det kræver ’bare’, at studerende får en forståelse af, hvordan sprogmodeller som ChatGPT påvirker deres akademiske arbejde, siger Mark Friis Hau.

“Vi skal lære de studerende at stille sig selv spørgsmål som: Hvad gør det for min tænkning, at jeg har haft en robot trænet på primært amerikansk data til at spejle min tænkning? Hvordan påvirker det min metode? Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig om det? Problemet er, at vi (universitetet, red.) ikke opmuntrer de studerende til at gøre sig de refleksioner. Vi opmuntrer dem til at beskytte sig mod at kunne blive anklaget for fusk.”

Hvornår oplever du, at integrationen af AI fungerer bedst i din undervisning?

“Jeg oplever, at det fungerer, når vi rykker fokus fra generering og hen på sparring eller transformation af dit eget produkt,” siger han og giver en række eksempler: 

Det kunne fx være at bede chatbotten om at stille de studerende 10 spørgsmål ud fra de tekster, de arbejder med – i stedet for at bede den om at resumere teksten eller producere noget bestemt. Det kan også være at få én chatbot til at spille Foucault og en anden til at spille Bourdieu og så få dem til at diskutere magt. Eller det kan være at få chatbotten til at lave en quiz, som de studerende ikke skal løse, men kritisere ud fra spørgsmålene og svarmulighederne. 

“Fordi de er lavet af en chatbot og ikke af mig, er de studerende meget mere villige til at komme på banen og sige, at ‘det her er faktisk et dårligt spørgsmål, fordi det er upræcist’. Det styrker deres metakognition, at de lærer at tænke over stoffet på en anden måde,” forklarer han.

Grænseoverskridende analogt?

Ifølge Rikke Abraham Callesen har det hjulpet at være så transparent om reglerne som muligt over for sine studerende.

Hun har på den ene side forsøgt at inspirere til, hvordan AI kan bruges konstruktivt i undervisningen, til læsning og til eksamen, og på den anden side holde noget undervisning analogt.

“Til studiegruppeoplæg har jeg bedt de studerende om at holde computerne lukket. Det syntes nogle studerende var megafedt, men andre fandt det grænseoverskridende. Det siger jo nok noget om, hvor afhængige mange er blevet af digitale hjælpemidler, og at vi ofte tager det for givet, at det er en del af vores undervisningsmiljø.”