Bekymret studerende: Kan universitetet klæde os på til AI?

Gustav Rudolph Røgild var netop begyndt på bacheloren i jura på Københavns Universitet (KU), da ChatGPT blev lanceret i 2022.

Som ansvarlig for Studenterbladet prøvede han sammen med en medstuderende at få sprogmodellen til at lave en forside til bladet. Det var bøvlet og blev ”virkelig ikke særlig pænt”.

På det tidspunkt var ChatGPT bare en gimmick, fortæller Gustav, der i dag læser sin kandidat på studiet.

Problemet er imidlertid, at mens udviklingen er accelereret siden da, og kunstig intelligens i stigende grad bevæger sig ind på juristernes arbejdsfunktioner, har jurauddannelsen i Gustavs øjne ikke fulgt med.

”Universitetets holdning til AI har gjort, at jeg kun har viden om sprogmodeller og it-udvikling på juraområdet gennem mit studiejob, og hvad jeg selv har søgt frem til.”

Stor usikkerhed

I dag arbejder Gustav for Nykredit, men det var gennem sit tidligere studiejob hos politiet, at han første gang blev præsenteret for, hvordan den teknologiske udvikling kan optimere sagsbehandling.

Gustav er næstformand i Juridisk Diskussionsklub og har stået for flere arrangementer om samspillet mellem AI og jura. Han oplever, at interessen for teknologien er udbredt blandt hans medstuderende, men at usikkerheden omkring regler i undervisningen og til eksamener også er stor.

”Københavns Universitet er virkelig dygtigt til at lære de studerende, hvordan man behandler den juridiske metode, så jeg er ikke som sådan bekymret for at blive underuddannet. Det, jeg er bekymret for, er, om universitetet er forberedt og villigt til at tilpasse sig AI’s udvikling. Er man forberedt på, at AI bliver lige så fast en del af studiet som stavekontrol?”

Lykkes universitetet ikke med den tilpasning, mener Gustav, at den manglende undervisning vil skabe to grupper af studerende: Dem, som ved selv at opsøge det bliver dygtige til at bruge AI – men ikke kan bruge det i undervisningssammenhæng – og dem, der slet ikke kan finde ud af at bruge det, fordi det ikke har været et krav til deres uddannelse.

Inspiration fra Bergen

KU har da også været det sidste universitet i landet, der slap tøjlerne for brug af AI til eksamener. Mens de andre universiteter siden 2024 har tilladt brug af AI ved de fleste typer eksamener, er det først fra efterårssemesteret 2025 blevet tilladt på KU.

Thomas Riis, studieleder på det Juridiske Fakultet på KU, erkender, at studiet har hængt efter udviklingen. Han peger på, at universitetets regler for brug af kunstig intelligens til eksamener har været en del af grunden.

”Det har lagt nogle begrænsninger på, hvor meget vi har integreret kunstig intelligens i undervisningen, fordi eksaminerne jo gerne afspejler undervisningen,” forklarer han. 

I håb om at komme efterslæbet til livs har fakultetet nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man kan integrere kunstig intelligens i uddannelsen og håndtere eksamenssituationen.

Thomas Riis fortæller, at de på studiet har været inspireret af jurauddannelsen i Bergen, der har en meget detaljeret plan for AI-inddragelse i undervisningen – tilpasset, hvad man skal kunne efter første, andet og tredje studieår.

”Samtidig skal vores studerende i dag prøve kræfter med den juridiske AI-model Pandektes på et obligatorisk fag på bacheloruddannelsen,” fortæller han.

Selvstændigt arbejde

Også på Aarhus Universitet har man blikket rettet mod de muligheder og udfordringer, kunstig intelligens medfører.

Det fortæller Dennis Ramsdal Jensen, der er professor ved Juridisk Institut og studieleder for erhvervsjura. Også instituttets aftagerpanel, der består af repræsentanter fra offentlige og private virksomheder, har drøftet problemstillingen.

”Deres væsentligste input var, at det er vigtigt at sikre, at de kandidater, de aftager, er i stand til at arbejde både selvstændigt og kritisk med de løsningsforslag, AI-modellerne producerer,” siger studielederen.

”Det er også dét, der er vores fokus: at sikre de studerendes egne juridiske kompetencer, så de er bedst muligt klædt på til at bedømme teknologiens svar og analyser.”

Dog er det også instituttets ønske at inkorporere AI mere i undervisningen, og derfor har instituttets ansatte adgang til kurser, så de kan udvikle deres AI-kompetencer og føre teknologien ind i deres egen undervisning.

Fra i år vil der være et bachelorfag, hvor anvendelse af AI er en del af undervisningen og eksamen.

Retssikkerhedsproblem

Gustav Rudolph Røgild er ikke bekymret for sit eget fremtidige arbejdsliv. Men det er et problem for faget, mener han, hvis juristerne ikke bliver uddannet til at forstå mulighederne og udfordringerne ved kunstig intelligens:

”Jeg tror endnu ikke, at vi har set en brøkdel af de forandringer, som AI vil medføre. For mig at se er det et branche- og retssikkerhedsmæssigt problem, hvis ikke man som jurist får en grundforståelse af teknologien, da jurister med manglende AI-forståelse ligeledes vil mangle forståelse for at navigere i fakta.”

Af samme grund er han umiddelbart positiv over for KU’s tiltag.

”Jeg håber, at det betyder, at AI vil blive en del af undervisningen generelt og ikke kun på enkelte fag – så man faktisk får teknologien integreret på den måde, den er tiltænkt.”