Så meget arbejder djøfere over i det offentlige

For embedsfolk er det næppe en stor nyhed, at de er superfleksible med at lægge ekstra timer, når opgaverne og cheferne kalder.

Men nu ligger der nye tal for, hvad djøfere uden personaleansvar ansat i det offentlige selv rapporterer om det.

Djøf har foretaget en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 3.270 menige medarbejdere, og den viser, at:

• Næsten hver tredje oplever, at de altid eller ofte står til rådighed uden for normal arbejdstid. En tredjedel svarer, at de gør det sommetider. Altså over 60%, som i et eller andet omfang står til rådighed uden for normal arbejdstid.
• 14% arbejder altid eller ofte på dage, hvor de egentlig har fri, fx i weekender, på fridage og i ferier. 26 % gør det sommetider.

Og så er der omfanget af overarbejde:

• 28 % angiver, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde ud over den aftalte arbejdstid. 36 % gør det sommetider.

Undersøgelsen viser desuden, at de, der har meget overarbejde, er mindre tilfredse med jobbet.

Fx er 20% blandt dem, der ’altid eller ofte’ arbejder på fridage, utilfredse eller meget utilfredse med deres job. Det samme gælder kun for omkring 10% af dem, som ’sommetider’ og ’sjældent eller aldrig’ arbejder på fridage.

Djøf: Fleksibiliteten skal gå begge veje

Lige nu er forhandlingerne om nye offentlige overenskomster – OK26 – i fuld gang bag lukkede døre.

Ud over højere løn er et af Djøfs absolutte hovedkrav fleksibilitet.

Arbejdslivet skal være fleksibelt, og fleksibilitet fra medarbejderne skal modsvares af fleksibilitet fra arbejdsgiverne, har det lydt fra formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Men hvordan vil du nedbringe antallet af arbejdstimer lagt på fridage og uden for normal arbejdstid i øvrigt ved hjælp af mere fleksibilitet?

”Hele pointen med vores krav om fleksibilitet er, at fleksibiliteten skal gå begge veje. Det skal altså ikke kun være medarbejderen, som udviser fleksibilitet, men også arbejdsgiveren, der giver mulighed for, at medarbejdere kan restituere, når der har været travlt,” siger Johanne Nordmann.

”Så har man arbejdet på en fridag, kan man afspadsere på et andet tidspunkt.”

Hun understreger samtidig, at Djøf også stiller krav om en fast aftalt honorering, hvis man fast har en rådighedsvagt.

Meget overarbejde – mindre jobtilfredshed

Djøfs spørgeskemaundersøgelse viser også, at mange djøfere i det offentlige ser sig om efter et nyt job.

Det gør samlet set 65% – dog fordelt på 8%, der søger aktivt, 41%, der overvejer, men ikke søger aktivt og 16%, der søger eller overvejer lidt.

Hyppige jobskift blandt embedsfolket er også noget, man kan læse om i en ny udgivelse fra Magtudredningen 2.0 – ’Forvaltningen i folkestyret’. Den påviser med tal fra en undersøgelse med svar fra næsten 9.000 embedsfolk i statsadministrationen, at de er yderst mobile og flytter hastigt rundt mellem ministerierne. Ikke mindst fordi ministeriernes personalepolitik præmierer mobilitet, som bogens forfattere konstaterer.

Men Djøfs spørgeskemaundersøgelse – som altså går på tværs af den offentlige sektor – viser, at der er en sammenhæng mellem overvejelser om jobskifte, og hvor ofte man arbejder på dage, hvor man egentlig har fri:

Den andel, der ingen overvejelser har om at skifte job, er størst blandt dem, som ’sjældent eller aldrig’ arbejder på fridage.

Omvendt overvejer eller søger 76% af dem, som ’altid eller ofte’ arbejder på fridage, nyt job. Det samme gælder ’kun’ for 63% af dem, der ’sjældent eller aldrig’ arbejder på fridage.

Ser du mindre merarbejde og uforudsigelighed som en kur mod høj udskiftning på nogle arbejdspladser – og hvis, hvordan vil I så overbevise arbejdsgiverne om det ved OK26?

”For mange medlemmer er fleksibilitet helt afgørende for, om de tager eller bliver i et job. Derfor skal vi finde løsninger, som giver reel fleksibilitet,” påpeger Johanne Nordmann.

”Det gælder som i alle forhandlinger om, at vi ved hjælp af data, gode eksempler og andre greb overbeviser modparterne om, at der skal findes løsninger, som er i begge parters interesse.”

De arbejdsomme embedsfolk

Men selv om de menige djøfere i stor stil lægger timer ud over normal arbejdstid og står til rådighed, har de helt generelt en høj jobtilfredshed. Det viser undersøgelsen også.

48% er tilfredse med deres job, 25% er meget tilfredse. Altså et stort flertal på 73%, der er tilfredse med deres job.

De offentlige medarbejdere er også blevet spurgt, hvad der kan få dem at blive på deres nuværende arbejdsplads. Her peger de især på højere løn såvel som faglig og personlig udvikling.

Er de tal ikke et tegn på, at dine medlemmer har det nogenlunde ok med at give den en ekstra skalle, hvis de får en ordentlig løn, udvikler sig fagligt og avancerer?

”Jeg synes, at de tal er et tegn på, at medlemmerne synes, de løfter vigtige og spændende opgaver, og at de motiveres af at skabe gode løsninger til gavn for samfundet,” siger Johanne Nordmann.

Men efter at have set mere end 1.500 forslag til overenskomstkrav og mødt mange, mange medlemmer ude på arbejdspladserne og i andre sammenhænge, som hun siger, er hun ikke i tvivl:

”De meningsfulde opgaver skal suppleres af en fornuftig løn og mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt, hvis man vil tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere på djøfernes arbejdspladser i det offentlige.”