Jo flere regler, desto mere vokser embedsværket

Vil man lykkes med at reducere den statslige administration, kræver det, at man fjerner nogle regler.

Det budskab har man hørt før. Men nu har to statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet, Anders Kozuch og Gustav Terp, været på systematisk fisketur i databaserne for at undersøge, om det hænger sådan sammen.

Og ja, det gør det. Der er "en rimelig klar positiv korrelation" mellem regelvækst og administrationsvækst, fastslår de. Når de regelfastsatte opgaver i en myndighed vokser, stiger antallet af administrative medarbejdere.

Sådan en empirisk analyse har Finansministeriet – trods snart 40 års afbureaukratiseringskampagner – ikke lavet, konstaterer de to studerende i det seneste nummer af tidsskriftet Administrativ Debat. Her fremlægger de deres analyse sammen med deres vejleder, professor Peter Bjerre Mortensen.

”Jeg mener, at det er en meget vigtig analyse, som Anders Kozuch og Gustav Terp har gennemført,” siger Peter Bjerre Mortensen til Djøfbladet.

Undersøgte 202 statslige myndigheder

Men hvordan gjorde de to studerende?

De valgte perioden 2001 til 2025 og udtog 202 styrelser, direktorater, tilsyn og nævn – departementerne er ikke med, fordi de jo bl.a. ’lever af’ at skrive forslag til nye love. Herefter optalte de, hvor mange gange hver af disse 202 statslige organisationer blev nævnt i gældende love og bekendtgørelser i Retsinformations database.

Det viste sig, at det samlede antal ’benævnelser’, som de kalder det – svarende til regelfastsatte opgaver – var vokset fra godt og vel 35.000 i 2001 til lige knap 60.000 i 2025.

Det holdt de så op imod antallet af medarbejdere i de 202 forvaltningsmyndigheder ved hjælp af Økonomistyrelsens registre. Uanset om de talte ’alle medarbejdere’ eller kun ’jurister/økonomer’ og ’kontorfunktionærer’, var mønstret det samme:

Hvis antallet af ’benævnelser’ af organisationen vokser fra et år til det næste, er der en klar tendens til, at antallet af administrative årsværk i den pågældende organisation stiger bagefter.

Men hvad taler vi om i tal?

De to studerendes bedste gennemsnitlige estimat er, at når ’benævnelserne’ stiger med 1% i de statslige organisationer, stiger antallet af årsværk i organisationerne med 0,56%.

Til gengæld er der også den finte i analysen, at det tyder på, at antallet af administrativt ansatte ikke falder lige så meget, når antallet af benævnelser falder, som omvendt.

Kort sagt: Det er alt andet lige nemmere at lade administrationen vokse end at skære den ned, konstaterer de tre forfattere – med tanke på Finansministeriets flerårige arbejdsprogram for mindre administration i staten, hvor der frem mod 2030 skal findes administrationsbesparelser for mindst 5,5 mia. kr.

"Hvorfor skulle det lykkes denne gang?"

Peter Bjerre Mortensen, der bruger meget af sin forskertid på samspillet mellem politik og forvaltning i centraladministrationen, er bl.a. medforfatter til bøgerne ’Overmod og afmagt: Historien om det nye SKAT’ og ’Når embedsmænd lovgiver’.

Kan Finansministeriet lære noget af den her analyse fra dine to studerende?

”Jeg mener som sagt, at det er en vigtig analyse. Arbejdsprogrammet antager sådan set, at der er en sammenhæng mellem opgaver og administrative årsværk, men dét at få sammenhængen dokumenteret empirisk bør styrke Finansministeriet, når politikerne skal overbevises om, at der også skal ske en reduktion i de opgaver, staten skal løse,” siger han.

Hvad ser du som svaghederne i arbejdsprogrammet, hvis man vil have ressourcerne brugt på administration i staten bragt ned?

”Den åbenlyse udfordring er, at skiftende regeringer og finansministre i mere end 40 år har haft en ambition om at fjerne regler, uden at det er lykkedes i nævneværdig grad. Analysen her viser, at man skal have knækket den udfordring, hvis det skal lykkes at nedbringe de administrative årsværk i staten. Og hvorfor skulle det lykkes denne gang?”

Peter Bjerre Mortensen peger samtidig på, at hele øvelsen med arbejdsprogrammet kræver et solidt overblik over gældende regler og de administrative opgaver, som følger af reglerne.

”Finansministeriet har aldrig prioriteret at opbygge den viden og indsigt, og det er der heller ikke andre ministerier, der har.”