Djøf-medlemmer får solide lønstigninger

Lønnen på det private arbejdsmarked er samlet set steget med 5% siden sidste år.

Det fremgår af helt nye tal fra Djøf, der har opgjort lønstatistikken for de privatansatte medlemmer. Igen i år er lønnen steget markant.

Medarbejderne uden personaleansvar har fået den højeste stigning på 5,4% i gennemsnit, mens chefer med personaleansvar har de næsthøjeste stigninger med et snit på 4,9%.

Og det er ”rigtig pænt”, siger Martin Laurberg, der er analysedirektør og cheføkonom hos hovedorganisationen Akademikerne.

”Det er lidt en historie, der svarer til debatten om beskæftigelsessituationen: Det går supergodt i Danmark,” siger Martin Laurberg.

Inflationen sluger mere

I september 2024 lå inflationen på 2,3%, hvilket er højere end året forinden.

Dermed udhules lønstigningerne en smule for de private medarbejdere, da inflationen æder en del af de 5% nye lønkroner.

Derfor er den reelle lønstigning i år på 2,7%. Sidste år var reallønsstigningen 3,8%.

Martin Laurberg fremhæver dog, at årets tal er normale – hvis ikke pæne.

For inden man når at ærgre sig over, at de reelle lønstigninger ikke er lige så høje som de foregående år, skal det pointeres, at lønhoppene i årene 2022-24 kom efter en periode med kraftig inflation.

”Det er meget naturligt, at der på bagkant af sådan en udvikling kommer højere lønstigninger, fordi folk forsøger at indhente de tabte penge. Og det så man i 2023 og delvist også i 2024. Så i 2025 ligger lønstigninger på et mere normalt niveau,” siger Martin Laurberg.

Overraskende udvikling

Martin Laurberg giver udtryk for, at lønudviklingen afspejler et samfund, hvor biksen kører rigtig godt. Som fx nylige tal fra Økonomiministeriet også vidnede om, hvilket nyhedsmedierne præsenterede med bombastiske overskrifter og gule breaking-bjælker.

Men de gule bjælker ses også, når medierne fortæller historier om stor usikkerhed i økonomien. Fx når den amerikanske præsident har fået en ny idé, der vil ramme Europa negativt.

Derfor er det oplagt at tro, at de ubekvemme historier får virksomhederne til at holde igen med lønforhøjelserne.

Men det er ikke virkeligheden. Og det overrasker Martin Laurberg.

”Der har jo været en meget usikkerhed omkring amerikansk handelspolitik i år. Især for de virksomheder, der eksporterer til USA, og som har en masse djøf-ansatte.”

Derudover peger han også på Ukraine-krigen, der fik inflationen til at skyde i vejret og skabte flaskehalsproblemer i verdensøkonomien, der har været en årsag til lønstigningerne de seneste år.

”Det var en af de ting, vi diskuterede i forhold til lønstigninger sidste år. Og derfor tror jeg, vi måske ser en rest af det i år, fordi folk stadig synes, at priserne er vokset i forhold til deres løn,” siger Martin Laurberg.

Lønfald næste år?

”Pæne tal”, sund samfundsøkonomi og overraskende lønstigninger tegner samlet set et lovende billede for de privatansatte på trods af krige, kriser og en global handelsstrid.

Men Martin Laurberg ser dog en faktor, der kan presse de private lønninger næste år.

For Novo Nordisk er en central søjle i samfundsøkonomien, og når selskabet rammes af en krise, kan det også ses på lønstatistikkerne.

”Novo er den største djøf-arbejdsplads på det private arbejdsmarked, og med de store fyringer kan det være, at der kommer lidt afmatning i tallene næste år,” siger Martin Laurberg.

Den potentielle afmatning skyldes bl.a., at Novo Nordisk måske ikke giver lønforhøjelser til de medarbejdere, der ikke er blevet fyret.

”Men,” understreger Martin Laurberg, ”vi ser det ikke i tallene endnu.”