Novo Nordisk er den største private djøf-arbejdsplads

Vidste du, at Novo Nordisk kantine-app var en af de mest downloadede gratis apps i App Store i 2024? Og vidste du, at Novo Nordisk har finansieret en helt ny buslinje, der kører mellem stationen og virksomhedens lokation i Hillerød i myldretiden morgen og eftermiddag?

Virksomheden har også sin egen parkeringsplads i Svebølle, hvor 400 medarbejdere dagligt kan blive samlet op af shuttlebusser for at blive kørt tur/retur til fabrikken i Kalundborg.

Novo Nordisk har de senere år ansat medarbejdere i hobetal. Også Djøf-medlemmer. I skrivende stund har virksomheden 233 ledige stillinger i Danmark. Der er bl.a. jobmuligheder inden for økonomi, public affairs og HR/ledelse.

Faktisk har virksomheden rekrutteret så mange folk med djøf-baggrund, at Novo Nordisk nu er den arbejdsplads, hvor flest af Djøfs privatansatte medlemmer arbejder. Siden 2020 har virksomheden både overhalet ATP, Danske Bank og Deloitte.

Det er lidt af en overraskelse, at Novo Nordisk nu indtager førstepladsen, siger Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

”Novo Nordisk er jo ikke en virksomhed, som er bygget på djøfernes arbejdskraft, for de er jo ikke en del af kernedriften. Så det ville nok umiddelbart være mere naturligt, at det var i bankerne og konsulenthusene, de var flest.”

Alligevel giver det god mening, mener Laust Høgedahl. For Novo Nordisk har brug for djøfere for at kunne fortsætte sin vilde vækstrejse. Selskabet er jo ved at bevæge sig op i en liga, som er helt i særklasse, siger han.

”Novo Nordisk rækker ud over mange forskellige landegrænser. Så der er brug for jurister og økonomer, som kan hjælpe med en fortsat vækst og til at holde styr på organisationen – holde styr på så stor og kompleks organisation med så mange medarbejdere.”

Ja, det giver faktisk god mening, at det ikke længere er de ’klassiske’ djøf-arbejdspladser, der er de største, siger Martin Laurberg, analysedirektør hos Akademikerne.

I de seneste år er der sket en udvikling, hvor store, globaliserede virksomheder fylder mere i dansk økonomi. De ansætter i høj grad højtuddannede. ATP, Deloitte og Danske Bank ansætter stadig mange djøfere, men de har fået selskab af andre virksomheder, siger han.

”Store virksomheder kan have hovedsæde i ét land – som Novo Nordisk – og så lægger de noget eller det meste af produktionen tæt på eksportmarkederne. Det betyder, at de i Danmark er mere orienteret mod udvikling og forretning og derfor også ansætter en anden type medarbejdere.”

Godt nyt for djøfere

Set med Djøf-briller på kan man godt tillade sig at have armene over hovedet, mener Laust Høgedahl.

Novo Nordisk har brug for en masse arbejdskraft, og det afspejler sig i lønnen og i arbejdsvilkårene, som han siger.

”Jeg har svært ved at se nogen dårlige ting ved, at så stor en virksomhed aftager så mange djøfere, som Novo Nordisk gør. De tilbyder jo også en hel masse spændende internationale stillinger – så jeg synes, det er både lønmæssigt og arbejdsmæssigt attraktivt.”

Hvis han skal pege på en ulempe, er det, at Novo Nordisk og medicinalvirksomhederne i det hele taget er en branche, der er meget følsom over for, hvad der sker i USA lige nu. Og i Kina.

”Ryger væksteventyret, er det nok djøferne, som ryger først. Men sådan er vilkårene på arbejdsmarkedet – særligt i Danmark, hvor vi er en lille åben økonomi, der er afhængig af samhandlen med udlandet.”

Et luksusproblem

Martin Laurberg kalder det også lidt af et luksusproblem, at Novo fylder mere. Han har svært ved at se noget bekymrende ved jobfesten i Novo Nordisk. Men der er noget andet, han synes, vi skal være opmærksomme på. Nemlig at dansk økonomi som helhed i stigende grad er afhængig af globaliserede virksomheder.

Novo Nordisk har en størrelse og så stor en vækst, at det ganske enkelt påvirker den generelle beskæftigelse i Danmark. Medicinalindustrien og hele fremstillingsindustrien generelt set fylder mere og mere på det akademiske arbejdsmarked, fortæller han.

Fra 2008 til 2023 har 30.000 flere akademikere fået job i industrien ifølge en opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik, som Akademikerne har lavet.

”Det er en spændende udvikling – i hvert fald hvis man er økonom.”

For på grund af specialisering er der sket en stor vækst i andelen af akademikere og en tilsvarende reduktion af personer med faglært eller ufaglært baggrund, fortæller Martin Laurberg.

”Så i min optik kræver det, at vi fortsat har fokus på, at folk skal have et højt uddannelsesniveau, og at specialiseringsgraden – ikke kun for universitetsuddannede, men også for andre grupper – skal være høj. Danmark er et produktions- og eksportland, men der er behov for en diskussion om, hvilken type produktion vi har herhjemme – og hvilke medarbejdere vi har brug for.”