Ledigheden trodser fyringsrunder, toldbarrierer og krige

Beskæftigelsen stiger, og ledigheden er lav på det akademiske arbejdsmarked.

Og hvis du synes, du har hørt dét før, er det nok, fordi du har.

Ledighedstallene på det akademiske arbejdsmarked har nemlig ligget stabilt lavt i en del år efterhånden, og trods de økonomiske vismænds spådom om, at beskæftigelsen ville falde med 100.000 personer, er den fortsat med at stige. Der er nu 200.000 flere i job end for fem år siden.

Kigger man i de seneste opgørelser fra de akademiske a-kasser fra oktober, er der fortsat ikke sket mærkbare forskydninger, fortæller analysedirektør Martin Laurberg fra den akademiske hovedorganisation Akademikerne.

3,7% af de a-kasse-medlemmer, der har en djøf-uddannelse, er opgjort som ledige i oktober. Og selv om ledigheden for den gruppe lå på 3,1% for et år siden, er der tale om en forskel på blot 215 personer.

Den samlede bruttoledighed for akademikere lå i oktober på 4,1%. Den har ligget ”ekstremt fladt og stabilt” dér i en årrække, fortæller analysedirektøren. Og for ham som økonom er det faktisk stabiliteten, der overrasker.

"Det er overraskende, når man tænker på, hvad der er sket i verden: krig i Ukraine, krig i Gaza, amerikansk handelspolitik og alle mulige globale problemer. Men indtil videre kan vi ikke se det i tallene," siger han.

Ledigheden for akademikere i den private sektor er generelt mere afhængig af økonomiske konjunkturer end ledigheden i den offentlige sektor, der i høj grad er påvirket af politiske beslutninger. Men det synes ikke at gøre en forskel i tallene.

”Højtuddannedes beskæftigelse ser bare i det hele taget ud til at være mindre konjunkturfølsom end for mange andre.”

Martin Laurberg bemærker i øvrigt, at den opgjorte bruttoledighed fremstår for høj, fordi den kun omfatter folk, der er medlemmer af en a-kasse. Og de, der ikke melder sig ind, er typisk personer, der sjældent er ledige. Man skal derfor typisk trække omkring ét procentpoint fra bruttoledigheden.

Novo og Wammen ikke synlige

Efteråret har været præget af en række fyringsrunder, hvor især Nicolai Wammens nedskæringer på administration i staten er gået ud over mange djøfere – senest i en historisk voldsom nedskæring på skatteområdet. Desuden har Novo Nordisk fyret 5.000 medarbejdere i Danmark.

"Når vi ser på tallene, er det endnu ikke noget, der slår tydeligt igennem," siger Martin Laurberg.

Her spiller de fratrædelsesaftaler, de fyrede har indgået, en rolle. Mange vil få løn i et halvt til et helt år ud i fremtiden, og de vil derfor først blive talt med som ledige, når de er registrerede som ledige hos a-kasserne.

"Jeg forventer, at vi engang ud på foråret vil se en stigning i dagpengestatistikken, når fratrædelsesaftalerne udløber, og folk overgår til dagpenge.”

Men der vil blive tale om et midlertidigt bump i tallene, vurderer analysedirektøren.

"Min formodning er, at de personer, der bliver omfattet af nedskæringsrunderne i både Novo og staten, i vidt omfang vil komme i beskæftigelse ret hurtigt igen. Jeg vil tro, at mange når at komme videre, før de når over på dagpenge, fordi de universitetsuddannede har rigtig høj beskæftigelse."

"Men for den enkelte kan det være ubehageligt, problematisk og en svær situation. Derfor er jeg også lidt forsigtig med at formulere det, som om der slet ikke er nogen problemer, for det er der selvfølgelig, hvis man bliver ramt af ledighed."

Kigger man nærmere på, om de nyuddannede også kommer i job, ligger antallet af ledige akademikere med under ét års anciennitet omkring 5.000. Og det har det gjort fuldstændig fladt i over et år, på trods af alt det, der ellers er sket i økonomien, fortæller Martin Laurberg.

"Dimittendledigheden er faktisk lav i et historisk perspektiv. For sommerdimittenderne var ledigheden i oktober 28%. Det kan lyde højt, men det er en gruppe, der lige er blevet færdige på universitetet. Tidligere lå samme tal på over 40%, så det er et markant lavere niveau end tidligere årgange."

Skal Martin Laurberg finde et enkelt lille hår i suppen, kommer de nyuddannede måske ikke helt lige så hurtigt i job, som de har gjort tidligere.

"Det er ikke dramatisk, men man kan se, at de manglende ansættelser måske slår igennem en lille smule."

Grød-økonomien

I et makro-perspektiv anser Martin Laurberg det dog ikke for særligt sandsynligt, at fyringsrunderne vil sætte gang i større konjunkturudsving i samfundsøkonomien eller få en ”boble til at briste”.

Selv om situationen i Novo Nordisk er ”spektakulær”, er fyringsrunden ikke stor i samfundsøkonomisk sammenhæng.

”Vi taler måske om 5.000 personer, som skal ses i lyset af, at beskæftigelsen er vokset med mere end 200.000 de seneste fem år," siger Martin Laurberg.

Og hvis man måler de fyrede op mod den ”meget store” jobomsætning i Danmark, hvor ca. 700.000 får nyt job hvert år, opsuger det private arbejdsmarked selv chokket, forklarer nationaløkonomisk professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

"Når jobomsætningen er så høj, og virksomhederne stadig efterspørger arbejdskraft, slår det ikke ud i statistikkerne. De skvulp, der har været i Novo og andre store virksomheder som Ørsted, bliver modsvaret af, at andre dele af økonomien klarer sig godt og ansætter," siger han.

Michael Svarer er også overrasket over, at beskæftigelsen bliver ved med at stige. Da økonomien rettede sig efter corona, og Danmark nåede den højeste beskæftigelse nogensinde i 2022, tænkte han, at nu er der fuld beskæftigelse.

Men siden er beskæftigelsen fortsat bare steget.

"De tilbagetrækningsreformer, der er lavet, har medvirket til, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Samtidig har der været en meget stærk tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Derfor er arbejdsudbuddet steget meget kraftigt.”

Det er overraskende, mener han, at man har kunnet føre en meget stram pengepolitik, uden at det har sat sig i økonomien. Men arbejdsmarkedet har kørt godt, og lønningerne har været stigende uden at løbe løbsk.

"Medicinalindustrien, især Novo, har trukket meget af beskæftigelsesfremgangen, men efter at Novo er bremset, er det blevet bredere funderet. Andre dele af økonomien klarer sig også godt."

"Vi har en arbejdsmarkedsmodel, der tilsyneladende leverer konsistent lav ledighed. Det er mange år siden, vi har haft høj ledighed som i 1990'erne."

Faktisk bruger Michael Svarer en eventyr-metafor for at illustrere den balance, man igennem en årrække har formået at holde i den økonomiske politik.

"Vi er i en Guldlok-økonomi: Den er ikke for varm, for inflationen er under kontrol, og den er heller ikke for kold, for beskæftigelsen stiger, aktiviteten stiger, og huspriserne stiger."

Enkelte risici

Og så skal man i øvrigt huske, bemærker Michael Svarer, at det langtfra kun er Danmark, det går godt i. Faktisk er økonomien generelt velfungerende i Vesten.

"Beskæftigelsen stiger også i EU og USA, men i Danmark har vi haft en særligt gunstig udvikling."

Heller ikke Michael Svarer kan finde det rigtig gode svar på, hvorfor verdenssituationen har påvirket økonomien så relativt lidt, som det er tilfældet.

"Corona, Ukraine, Mellemøsten og Trump har ikke formået at slå patienten ihjel. Også de kraftige rentestigninger kunne have bremset økonomien, men det er ikke sket."

Men efter gængs økonomisk logik må det vel betyde, at det går galt snart, fordi vi i virkeligheden befinder os i en boble? Eller hvad?

"Forventningen er, at det fortsætter. Over de næste to år vil vi se stigende beskæftigelse – ikke så store tal som tidligere, men relativt svag stigende beskæftigelse, lav ledighed og pæn vækst," siger Michael Svarer.

Men der er potentielle risikofaktorer.

"Meget af væksten i USA er drevet af relativt få virksomheder, der bl.a. lever af at lave datacentre og investere tungt i ny teknologi. Hvis det viser sig at være en boble, kan det få betydning. Der er også stadig geopolitisk uro," siger han.

”Men overskriften er, at dansk økonomi ser ud til at have det godt. Der er meget høj beskæftigelse, og forventningen er, at det fortsætter. Vi har en stærk økonomi, og det kommer alle grupper til gode. Hvis der spares ét sted, er der andre steder, hvor man kan finde beskæftigelse."