"Vi bruger vores tid på noget, vi hverken er uddannede eller gode til"

Isoleret set er det småting. Selvfølgelig kan forskere også finde og udlevere en parkeringsbillet eller hente småkager i supermarkedet.

Problemet opstår, når den ene lille ting efterhånden tager den anden.

“Bestille frokost, finde stednummer og bestille lokale, tjekke at kaffen står klar, sørge for parkeringsbillet til dem, der kommer, koordinere praktikken omkring et arrangement. Når man lægger det hele sammen, bliver det en lavine," fortæller Lin Adrian, der er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet (KU).

Sammen med sin kollega Jens Elo Rytter, der er professor samme sted, er hun blandt initiativtagerne til et åbent brev til ledelsen på KU, som 36 professorer og lektorer fra fakultetet har skrevet under på.

Brevet beskriver bl.a. en lang række administrative opgaver, som æder sig længere og længere ind i forskernes arbejdsdag. Konsekvenserne er mindre forskning og dårligere undervisning. Og i sidste ende går det ud over arbejdsglæden.

De to professorer udtaler sig her kun på egne vegne. Faktisk kalder de det ”et mirakel”, at det lykkedes at få 36 til at skrive under. Jurister går nemlig sjældent på barrikaderne, forklarer de.

”Det viser, hvor dybt frustrationen ligger,” siger Jens Elo Rytter.

For ham giver det ”ingen mening samfundsmæssigt, at man uddanner jurister, fysikere eller neurologer og så bruger en femtedel af deres tid på administration.”

“Det er irrationel anvendelse af ressourcer, at vi skal lave mere og mere administration, når andre er uddannet til det, bedre til det og specialiseret i det. Vi sidder og fumler med ting, vi kun gør én gang om året eller hvert andet år. Vi bliver aldrig rigtig gode til det,” lyder det.

Bliver aldrig superbruger

KU’s administrative reform fra 2024 har skåret 380 årsværk og samlet funktionerne i én fællesadministration og tre centre. Med reformen tager universitetet ifølge Lin Adrian og Jens Elo Rytter et stort spring mod endnu mere administrativt besvær for forskerne.

Men faktisk er reformen blot ét eksempel på en udvikling, der har været i gang i årtier, siger de.

“Det, vi taler om, er opgaveglidningen mere generelt og det strukturelle problem, vi ser ske på universitetet. Det handler om en ændring af nogle arbejdsvilkår, hvor vi får flere og flere administrative opgaver, som tager tid og energi væk fra kerneopgaven,” siger Lin Adrian.

De to professorer fremhæver begge konsekvenserne for både forskningens og undervisningens kvalitet. Fx har Jens Elo Rytter for nyligt skullet ansætte nye undervisere. Det kan være en ret omfattende opgave med en masse samtaler. Alt det praktiske fik han en gang hjælp til, men det skal han selv klare nu, fortæller han.

“Jeg har brugt en uge på det. Det hele ligger hos mig: koordinere kalender, indkalde til samtaler, få det hele til at passe sammen. Folk var i øvrigt rystede over, at jeg selv indkaldte dem til samtale.”

Lin Adrian vurderer, at hun nok i gennemsnit bruger en dag om ugen på administrative opgaver, som en administrativ medarbejder kunne løse hurtigere. Fx skal forskerne bruge et bestemt system, når de skal søge eksterne midler.

“Man bruger det måske hvert andet eller tredje år. Man bliver aldrig superbruger. Når man går derind igen, er det som første gang. Og når det handler om budgetter, lønsumsmidler og alt muligt kompliceret, giver det ingen mening, at vi skal gøre det selv,” siger hun.

Den umulige nærhed

De mange administrative systemer, som forskerne har svært ved at opbygge en rutine i, bliver efterhånden så stor en klods om benet, at det ikke er det værd.

“Man tænker sig om to gange, før man siger, at man gerne vil holde et møde, fordi man ender med selv at skulle bestille hotel, lave regnskab, lave deltagerkort... Der er aktiviteter, der bliver fravalgt, som ellers skulle løfte forskningen og miljøerne,” fortæller Jens Elo Rytter.

De to professorer pointerer, at forskellige fakulteter arbejder forskelligt. På Det Juridiske Fakultet med 800-900 nye studerende årligt fylder uddannelsen meget, og derfor betyder den administrative understøttelse meget. Den skal så nu passe ind i samme model som fx romanske sprog, siger Jens Elo Rytter.

“Vores administration var strømlinet til at være pølsefabrik. Nu er det hele smidt ind i en model, der ikke passer til virkeligheden,” siger han.

Desuden ærgrer de begge sig over, at den daglige menneskelige kontakt, hvor man kan tale om opgaverne, erstattet af en fjern funktionspostkasse.

“Reformen blev lanceret som: ‘I får større nærhed.’ Men vi flytter alle de administrative medarbejdere til tre store lokationer for hele universitetet. Det kan da umuligt være nærhed,” siger Lin Adrian.

”Det er jo helt banalt: Når man kender hinanden bedre, er man mere tilbøjelig til at hjælpe eller sørge for, at en fejl ikke sker igen. Men når man ikke kender hinanden, bliver det bare: ‘Vi beklager. Med venlig hilsen HR-teamet,’” supplerer Jens Elo Rytter.

Faktisk mener Jens Elo Rytter, at universitetsledelsens udmeldinger er misvisende – både dem om nærhed og dem om, at de sparede 300 mio. kr. kommer forskningen til gode.

“De kommer i hvert fald ikke tilbage til Lins eller min forskning, for vi får mindre tid til at forske og skal lave mere administration,” lyder det.

”Jeg tror simpelthen ikke, bestyrelsen gør sig begreb om, hvad det betyder inde på mit kontor i dagligdagen,” tilføjer Lin Adrian.

Nej, vi er ikke forkælede

Administrationen er efterhånden så udhulet, fortælle de begge, at serviceniveauet grænser sig til det pinlige.

“Du kommer måske fra Justitsministeriet og skal undervise et par timer, og så er der ikke noget at skrive med, stolen virker ikke, og teknikken driller. IT lukker klokken 16, men undervisningen fortsætter til 18. Det er respektløst. Og det gør, at nogle ikke gider være censorer eller eksterne undervisere her igen,” fortæller Jens Elo Rytter.

Alt sammen har i sidste ende konsekvenser for arbejdsmiljøet på universitetet. Det er frustrerende ikke at kunne gøre sit arbejde ordentligt, lyder det.

”Man bliver i dårligt humør, fordi man skal lave noget, man ikke er uddannet til, og som man ved, andre kan gøre bedre.”

Særligt er de to professorer bekymrede for de unge forskere, der ikke har samme muligheder for at lade administrative opgaver æde deres normale arbejdstid. Det bliver lagt ovenpå i stedet, fordi man som ung forsker kæmper så relativt hårdt for sin næste ansættelse, lyder det.

“De, der ikke går på kompromis, bliver stressede. De andre – som mig – tager det fra noget andet,” lyder det fra Jens Elo Rytter.

Begge understreger, at de godt forstår, at det kan lyde forkælet eller elitært, men deres opråb handler om, at folk skal gøre det, de er gode til.

”Jeg går altså gerne ned i supermarkedet og køber en pose småkager, hvis vi mangler forplejning til et møde. Men paletten er fuld. Der kan ikke presses mere ind, uden at noget ryger ud. Forskningen går ned, og undervisningskvaliteten går ned. Jeg har nul tid at give af,” tilføjer Lin Adrian.

Jens Elo Rytter bruger et VVS-firma som sammenligning.

“De render jo heller ikke alle sammen rundt og laver fakturaer. De sætter toiletter op og lægger rør. Og så sidder der en eller to, der laver aftaler og fakturaer. Sådan fungerer de fleste arbejdspladser.”

Øst og vest

Efter det åbne brev blev bragt som debatindlæg i Uniavisen, har dekanen på Jura, universitetsdirektøren og campusdirektøren på Søndre Campus svaret på indlægget. De mener, at de praktiske problemer, som administrationsreformen skaber, kan løses ved dialog gennem samarbejdsudvalget.

I brevet fra forskerne fremgår det ellers direkte, at pointen ikke er reformen i sig selv, men om et opgaveskred gennem mange år, hvorfor opråbet er rettet eksplicit til bestyrelsen.

”Vi skrev det for netop at foregribe, at de ville svare: ‘Det er altid svært, når man implementerer noget nyt.’ Det er ikke det, det handler om. Det handler om det store billede, om ressourcer og struktur, ikke om overgangsproblemer,” siger Jens Elo Rytter, inden Adrian Lin tilføjer:

”De adresserer ikke substansen i det. Vi spørger i øst og får svar i vest. Vores samarbejdsudvalg kan ikke gøre noget ved de strukturelle vilkår. Og det er det, vi peger på.”

De indvendinger har Forskeren taget med til bestyrelsen på KU. Men bestyrelsen vil ikke kommentere yderligere.