Massefyringer forude: Dyb frustration blandt uni-ansatte

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har handlet egenrådigt i forbindelse med den kommende reform af universitetets administration. 

Det er den opfattelse, der efterhånden har bredt sig blandt både det videnskabelige og det administrative personale.

Ledelsen har tegnet nogle overordnede linjer tilbage i 2022. Herefter har man haft en lang proces, der skulle inddrage medarbejdernes ønsker. Men i udspillet til, hvordan administrationen skal indrettes i fremtiden, glimrer medarbejdernes input ved deres fravær.

Det fortæller både tillidsrepræsentanter for det administrative personale (TAP) og det videnskabelige personale (VIP) på KU.

”Som medarbejder har dele af denne proces ofte føltes som en skueproces,” siger Alexander S. Memedi, der er TAP-fællestillidsrepræsentant.

”Men det kommer selvfølgelig an på, hvad man mener med inddragelse. I udspillet har ledelsen gjort det, de sagde, de ville, fra starten af. Der er ikke blevet lyttet til medarbejderne. De har måske flyttet et par enkelte sætninger og kommaer, men man kan som medarbejder godt tænke: ’Hvori består den inddragelse, der betyder noget?’”

Særligt er det ét bestemt input, man kigger langt efter.

”Vi har fra tidligt i processen foreslået en nær adgang til TAP, der kan løse vores daglige problemer. Medarbejdere, der personligt er til stede på institutterne, hvor de hører hjemme,” fortæller VIP-fællestillidsrepræsentant Anders Milhøj.

”I stedet skal vi til at henvende os til en fjern funktionspostkasse. Det er så omskrevet lyrisk til ’partnerskaber’ og lignende, men det er der ikke nogen, der tror på.”

Begge tillidsrepræsentanter repræsenterer Djøf i hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og har været tæt på reformprocessen. Anders Milhøj er desuden medlem af en følgegruppe i forbindelse med omstruktureringen.

Bente i receptionen

Ifølge reformudspillet vil universitetsledelsen i alt spare ca. 300 mio. kr. Besparelserne findes hovedsageligt ved at skære ca. 380 administrative årsværk væk.

Herudover vil man samle administrationen - økonomi, uddannelsesadministration, kommunikation, it, innovationsadministration, HR, forskningsadministration og bygningsservice – dels i én ny fællesadministration og dels i tre administrative centre på Frederiksberg/City, Søndre Campus og Nørre Campus løsrevet fra fakulteterne.

”Der er kommet et udspil, der reducerer stabene på institutterne til ganske få personer, som mest skal understøtte den lokale ledelse og ikke de ansatte. Al administration i forhold til fx de enkelte studieordninger samler man i centre,” lyder Anders Milhøjs vurdering.

I løbet af det seneste ca. halvandet år har ledelsen på KU bl.a. gjort brug af en større undersøgelse blandt medarbejderne. Samtidig har man ladet både HSU og følgegruppen komme til orde og give udtryk for medarbejdernes ønsker.

Her har VIP’erne fx lagt stor vægt på, at den administration, de betjener sig af og er afhængige af i det daglige, er tæt på, understreger begge de to tillidsrepræsentanter.

”Det vigtigste ønske var at bevare nærheden. Det, der er sket, er, at man har fjernet fysisk nærhed. Det er det, medarbejderne ikke køber,” siger Alexander S. Memedi og kommer med et eksempel: 

”Det bliver meget upersonligt og fjernt, at man ikke længere kan tale med en it-medarbejder, man møder over frokosten. Eller tale med Bente i receptionen, der siger: ’Jeg finder lige en løsning.’ Hun er der ikke mere.”

Hvor skal jeg sidde?

Anders Milhøj mener, at mindre personlig kontakt med det administrative personale i yderste konsekvens kan gå ud over forskningens kvalitet.

”På mit institut har vi en medarbejder, som er guld værd, når vi skal skrive ansøgninger til fonde. Hende er vi bange for at miste, for hun ved meget mere om lige præcis de fonde, vi søger midler fra og kender vores forskningsfelter. Men hun bliver efter planerne centraliseret, og selvom hun fortsat samarbejder med vores institut, vil hun glide væk fra vores faglige og sociale miljø, siger han.

Som tillidsrepræsentanter mærker begge, hvordan de administrative medarbejdere, hvis job og position altså er på spil, har været frustrerede over, at de ikke har kunnet få noget at vide i halvandet år, og nu, hvor de har set udspillet, er i tvivl om, hvor deres skrivebord skal stå fremover.

”Vi skal splittes op mellem fysiske steder og forskellige ledere, og det gør folk frustrerede. Hvor skal jeg sidde, hvem er min leder, og hvem bestemmer reelt?” siger Alexander S. Memedi.

Anders Milhøj kan fra forskernes side bekræfte, at den store usikkerhed, der er forbundet med den lange proces, påvirker særligt det berørte personale.

”Vores administrative personale er også stolte af at arbejde med forskning og undervisning. De synes, det er vigtigt. Vi ser dem jo hver dag, og de er tydeligt påvirkede af den her usikkerhed, der allerede har varet meget længe.”

”Men løbet er kørt, og bestyrelsen vedtager det her den 19. juni. Og så skal vi igennem et efterår, hvor vi skal af med 190 medarbejdere. Og et par år med endnu flere. Så usikkerheden vil fortsætte endnu længere i TAP-kredse,” beklager han.

Centralisering af magten

Begge tillidsrepræsentanter kan på deres medarbejdergruppers vegne sagtens genkende behovet for at forenkle unødvendige dobbeltprocesser. Men ifølge Anders Milhøj er 300 mio. kr. eller 380 årsværk for omfattende en nedskæring.

”Opfattelsen er, at administrationen er for stor. Mange VIP’ere forstår fx ikke helt, hvad pengene bruges til. Men som så mange andre steder i staten bruges de på lovgivningsmæssige kontroller og overimplementering af regler oppefra. Så ja, der er plads til opgavebortfald, men ikke til 300 mio. kr.”

Undersøgelsen viste, at man efterlyste forenklede processer, tilføjer Alexander S. Memedi. Og det tager udspillet alvorligt, medgiver han. Men derudover ser han i høj grad omstruktureringen som en centraliseringsøvelse.

”Jeg tror, det også handler om at centralisere styringen. Det bliver til mere central styring og opfattelsen af mere central magt. Og det tager ikke hensyn til lokale behov og forhold,” siger han.

Det har også betydning for undervisningen, tilføjer Anders Milhøj, fordi man risikerer, at eksamensformer bliver standardiserede, og planlægning af undervisning ikke tager hensyn til fagets indhold og den enkelte undervisers behov.

”Der er altså forskel på, hvordan man eksaminerer studerende i at springe over en hest, og i hvordan man opererer hestens ben, når den er faldet og har brækket det,” forklarer han malerisk med henvisning til, at KU uddanner såvel idrætslærere som dyrlæger og alt muligt andet.

Når Alexander S. Memedi taler med sine kolleger om omstruktureringen, skræmmer tanken om tidligere centraliseringer, hvor de positive resultater er udeblevet.

AU er et oplagt eksempel, siger han, og på KU kigger medarbejderne på den administrative reform, Aarhus Universitet gennemførte for ca. 10 år siden.

”Så når ledelsen siger, vi skal gøre det smart, kan man ikke lade være med at tænke: ’Arh? Hvor er de gode eksempler på, at den slags centraliseringer virker?’ Man tror ikke på det som medarbejder. Og det er svært som medarbejderrepræsentant at få svar på,” fortæller han.

KU: Nærhed i fælles administration

Det spørgsmål og en række andre har vi stillet videre til ledelsen på KU. Universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard har ikke haft mulighed at stille op til interview, men har svaret skriftligt.

For det første er han ikke enig i, at der er tale om centraliseringer. Der er snarere tale om, at KU får en fælles, sammenhængende administration, der understøtter på tværs af universitetet. Der vil fortsat være lokale administrative enheder også, understreger han.

”Vi tror på, at en samling af kræfterne bedre kan leve op til ambitionerne om høj kvalitet og effektivitet end den organisering, vi kender i dag,” skriver han.

Direktøren anerkender, at processen har været lang, og at den skaber utryghed og utilfredshed hos mange medarbejdere.

”Vi forsøger at klæde lederne godt på til at kunne tage drøftelsen i hverdagen med medarbejderne, og tilsvarende udfylder TR en vigtig rolle her også. Vi har en så transparent proces som muligt for at reducere uvisheden og så vidt muligt undgå misforståelser.”

Han understreger desuden, at KU har villet ”gøre det ordentligt”, og at det analyse- og designarbejde, der ligger til grund for omstruktureringsudspillet, ”kræver meget tid for mange mennesker”.

Søren Munk Skydsgaard definerer begrebet ’nærhed’, som de fleste andre nok også ville, som ”tæt på”. Og han understreger, at mange administrative opgaver også i fremtiden vil blive løst ”tæt på”.

Alle institutter vil fremover have administrativt personale ansat, forklarer han. Men der vil være medarbejdere, der fysisk er til stede lokalt, men refererer til en leder i den fælles administration.

”På den måde kan man godt have en fælles administration og samtidig have nærhed,” mener universitetsdirektøren.

”Det sagt vil der være færre administrative medarbejdere på institutter og fakulteter end i dag, da vi også i højere grad end i dag vil forsøge at udnytte de muligheder, der ligger i at gøre tingene fælles,” skriver han.