Her er de 10 djøf-studier, som giver mest i løn

Hvem tjener egentlig mest? Er det de businessorientede økonomer eller forsikringsmatematikerne? Eller har digitaliseringen af samfundet medført, at IT-nørkleri betaler sig bedst i kroner og øre?

Uddannelses- og Forskningsministeriet har igen i år udgivet statistik på, hvilke uddannelser, der kaster mest løn af sig.

På Djøfbladet er vi dykket ned i tallene og kan nu kortlægge, hvilke djøf-uddannelser der betaler bedst. Det fremgår tydeligt, at matematiske færdigheder er nyttige, hvis man sigter efter de høje lønninger.

Samtidig ser det ud til, at CBS er et godt sted at starte, hvis man vil med i toppen af denne liste. Dog ikke, hvis man vil ligge allerøverst.

I år er der også sket en udskiftning på førstepladsen. Aktuarerne, der tidligere har toppet listen, er vendt retur.

Sidste år var det CBS’ elitekandidat-uddannelse i Advanced Economics and Finance, der endte øverst. Men i år er studiet slet ikke til at finde på listen, da der ikke har været nok data at trække på, idet der ikke bliver optaget ret mange på uddannelsen, og en stor del af kandidaterne får job i udlandet – og når de gør det, optræder de ikke i lønstatistikken.

Top 10 kan ses nedenfor, hvor uddannelserne er rangeret efter lønnen efter 10 år.

Matematikerne med analysekompetencerne er tilbage.

Ligesom vendingen er uddannelsen, der på Københavns Universitet kaldes actuarial mathematics, efterhånden en gammel traver. Den har flere gange været uddannelsen, der gav den bedste løn, og nu er den det igen. Også når man måler blandt alle uddannelser i Danmark.

For de nyuddannede ligger medianlønnen på 56.100 kroner om måneden.

Samtidig ligger arbejdsløsheden blandt de nyudklækkede forsikringsmatematikere helt nede på 1%. Til sammenligning viser 2025-tal fra Akademikerne en ledighed på 21,5% blandt djøfere, der er dimitteret inden for det seneste år.

Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på cirka 38 timer om ugen. Men selv om de fleste nok godt kunne klare sådan en arbejdsuge til gengæld for en lukrativ lønseddel, er det ikke sikkert, at man kunne klare det adgangsgivende karaktersnit til bacheloruddannelsen, der i år var 10,8 for kvote 1.

Djøfbladet besøgte i 2017 studiet, hvor de studerende satte tykke streger under, at man skal sætte matematik højere end penge, hvis man skal være på studiet uden at falde fra.

Uddannelsen har taget fire trin op siden sidste år, hvor medianlønnen lå på 69.200 kroner efter 10 år.

Som nyuddannet i 2025 ligger medianlønnen på 48.900 kroner. Der er altså et gab på lidt over 7.000 kroner fra første- til andenpladsen på listen, når det gælder lønnen for dimittender.

Til gengæld udlignes forskellen en smule over tid, da medianlønnen ligger på 72.600 kroner efter 10 år. Dermed er der kun 3.500 kroner mellem dem og forsikringsmatematikerne.

Uddannelsen giver kandidaterne statistiske og datalogiske kompetencer, der hjælper virksomheder med at beregne usikkerheder. Færdighederne efterspørges i en sådan grad, at arbejdsløsheden blandt dimittenderne ligger på 1%, når de forlader universitetet på Frederiksberg.

Her vil de typisk arbejde med finansiering, men også i forsikringsverdenen sammen med kollegerne på førstepladsen.

Endnu en CBS-uddannelse rykker op ad, så den ender i top 3 efter sidste år at have været på sjettepladsen.

På kandidatuddannelsen får de studerende kompetencer i krydsfeltet inden for ledelse, informationsteknologi og it, hvilket giver titlen cand.merc.it.

Blandt de nye dimittender ligger medianlønnen på 47.650 kroner.

Næsten ni ud af ti dimittender ender i den private sektor.

Cand.merc.aud. åbner kontordøre til flere titler end ’statsautoriseret revisor’, der kan være næste uddannelses-skridt.

Mange dimitterende ender i helt andre brancher indenfor økonomi og finans. Det har i mange år været et problem for revisionsbranchen, og problemet ser kun ud til at vokse ifølge en analyse fra Kraka, som udkom sidste år.

Men de nyuddannede skal måske ikke bekymre sig for meget, når startlønnen ligger på 51.500 kroner, og ledigheden er tæt på nul.

Til gengæld ligger frafaldet på 6% på CBS-uddannelsen. Sammenligner man med aktuarerne og dimittenderne fra Business and Information Systems, ligger deres frafald på 3% i løbet af kandidatuddannelsen.

Kært barn har to titler, cand.oecon eller cand.polit. Man vælger selv på KU. Og så er lønnen også høj.

Her lægger man som dimittend ud med en løn på 45.400 kroner.

Vælger man en kandidat i økonomi, får man ifølge Københavns Universitets hjemmeside et alsidigt katalog af kompetencer, særligt inden for analyse og samfundsvidenskab.

Sammenligner man med universiteterne i Aarhus og Odense, er der henholdsvis en lønforskel på 3.800 kroner med Aarhus, og næsten 7.000 kroner med Odense. Begge i Københavns favør.

Til gengæld er kvadratmeterprisen for en ejerbolig i København lige nu en smule over 60.000 kroner, hvilket er over dobbelt så meget som i Odense og Aarhus. Så det kan måske godt betale sig at studere på Fyn og i Jylland – og blive hængende efter studiet – hvis man vil købe bolig for pengene.

De rene erhvervsøkonomer er også på listen igen i år.

Og det er igen CBS-varianten, der lander i top-10, til trods for at kandidatuddannelsen kan læses i Roskilde, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Aalborg, Aarhus og Herning.

Lønnen for de nyuddannede kandidater fra CBS ligger gennemsnitligt på 46.500 kroner. Holder man dimittendernes løn op mod Esbjerg, er der hele 10.000 kroner til forskel.

Men ser man på de studerendes arbejdstid på studiet, vendes billedet.

Ifølge Uddannelseszoom bruger erhvervsøkonomerne i Esbjerg gennemsnitligt 24,6 timer om ugen på undervisning og forberedelse.

På CBS afsætter de kommende cand.merc.’ere gennemsnitligt 31 timer om ugen, hvilket også flugter med landsgennemsnittet.

Revisionskompetencerne betaler sig også, når man har cand.merc.aud-papirer fra Aarhus.

Ifølge Aarhus Universitet lander de fleste kandidater i økonomi- og regnskabsfunktioner efter endt uddannelse. Dernæst kommer analyse- og evalueringsjobs, efterfulgt af jobs inden for databearbejdning eller rådgivning- og konsulentarbejde.

Lønnen for de nyuddannede i Aarhus ligger på 39.900 kroner, mens kollegerne fra CBS som tidligere nævnt begynder med 51.500 kroner på lønsedlen.

KU lokker på sin hjemmeside med en uddannelse, der både favner konkret matematik og kreativitet. Men nu kan de også tilføje god løn.

For kandidaten i Statistik er ny blandt de bedst betalende djøf-uddannelser.

Har man en meget skarp hukommelse, lægger man måske mærke til, at Statistik ikke var i top-20 sidste år.

Uddannelsen har bevæget sig 42 pladser op ad listen siden sidst. Det skyldes muligvis, at Danmarks Statistik blot har fundet løndata fra syv personer.

Men i hvert fald viser det relativt smalle datagrundlag, at man får 64.900 kroner i løn efter 10 år og 42.100 kroner som nyuddannet.

Uddannelsen er engelsksproget, og i 2025 blev der optaget 42 på uddannelsen ud af 95 ansøgere. Lidt over halvdelen af de studerende er danske, mens 40 procent har international baggrund.

Også den østjyske kandidatgrad i økonomi er med på listen.

Selv om københavner-økonomernes lønninger stadig ligge over, er aarhusianerne stadig de næstbedst betalte økonomi-kandidater i Danmark.

Derudover tyder statistik på, at økonomi-kandidaten i Aarhus klarer sig godt, når det kommer til det sociale miljø. De studerende er fx ikke langt fra at give max-point, når de bliver spurgt til, hvor godt de føler sig tilpas på uddannelsen, og om det sociale miljø er godt.

De nyuddannede kan også lægge godt fra land med en startløn på 42.500 kroner.

Når de kommer ud på arbejdsmarkedet, oplyser de tidligere studerende, at deres analytiske kompetencer og evne til at tilegne sig ny viden er afgørende styrker i deres arbejdsliv, hvor 7 ud af 10 arbejder i den private sektor.

Til slut når IT-Universitetet i København lige akkurat at komme med på top-10-listen, der hovedsageligt præges af CBS og universiteterne i København og Aarhus.

På uddannelsen for Digital Innovation and Management lærer de studerende at tilpasse sig verdens digitale forandringer og innovere digitale processer.

Og de kompetencer vil arbejdsgivere gerne betale dimittenderne en medianløn på 44.000 kroner for.

Der er både muligheder for jobs inden for udvikling, ledelse, organisationsanalyse, konsulentarbejde og forretningsstrategi. I de jobtyper fortæller de fleste, at analytiske kompetencer er en primær kompetence, dernæst tilegnelse af ny viden. Den tredje evne, de fremhæver som nødvendig på arbejdsmarkedet, er deres it-færdigheder.

Næsten en tredjedel af de færdiguddannede arbejder inden for information og kommunikation, 16% i vidensservice og 13% i finansiering og forsikring.