8 råd til det gode speciale

Har du det med dit speciale, som katten har det med den varme grød? Så er du formentlig ikke alene. Ligegyldigt om du sidder midt i researchfasen eller først skal skrive den afsluttende opgave til næste semester, kan det være en udfordring at komme ordentligt i gang med skrivningen.

For nylig uddelte Djøf sin årlige specialepris, og vi har talt med forfatterne bag tre af vinderspecialerne om, hvordan man sikrer sig den bedst mulige proces.

For Morten Hybschmann, der i sommer blev cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, var specialeprocessen en del anderledes end de flestes. Gennem et ophold som gæsteforsker ved Georgetown University i Washington fik han nemlig adgang til en række topfolk fra Trumps tidligere indercirkel, hvilket du kan læse mere om i denne artikel.

1. Godt i gang

For Morten Hybschmann var det vigtigt at finde en vejleder, der kendte til hans emne, interesserede sig for det og derfor var god at sparre med.

Grundlæggende er hans råd til nuværende og kommende specialeskrivende at komme i gang med arbejdet så tidligt som muligt.

”Det er nemmere sagt end gjort, men sørg for at få noget ned på papiret tidligt i processen. Man kan let gå rundt om den varme grød, men det handler også bare om at få skrevet noget – og så kan man altid forfine det efterfølgende.”

2. Trial and error

For Lotte Hvidberg Smed og Lea Stenum Hagelskjær, der begge er uddannet i Business Intelligence fra Aarhus Universitet, startede specialeprocessen med, at de efter få uger måtte opgive deres oprindelige emne.

Selv om den erkendelse lige skulle sluges, er det ofte en naturlig del af processen, mener de:

”Trial and error er supervigtigt. Det er selvfølgelig hårdt at have brugt flere uger på noget, som så ender i skraldespanden. Men det er altså godt givet ud at finde et emne, man faktisk brænder for, og hvor éns fokus er placeret det rigtige sted,” siger Lea Stenum Hagelskjær.

Selv brugte de to studerende især deres vennegruppe, da de skulle brainstorme specialeemne, for at finde ud af, hvad folk uden for deres studie fandt spændende inden for feltet machine learning.

Deepfakes, foreslog en af deres venner, og det blev inspirationen til, at Lotte Hvidberg Smed og Lea Stenum Hagelskjær udviklede et helt nyt datasæt, der forbedrer AI-modellers pålidelighed og evne til at opdage deepfakes.

3. Tag kontakt

I starten af processen skrev de også til forfatterne af artikler inden for deepfake-feltet, hvis de fx ikke forstod eller var kritiske over for forfatternes metoder.

”De fleste skrev ikke tilbage, men man er jo heldige nogle gange, og så får man bare rigtig meget ud af at kunne stille spørgsmål til dem, der står bag den litteratur, man bygger sit speciale på,” fortæller Lotte Hvidberg Smed

4. Lidt dybt vand

4.254. Så mange vedtagne lovforslag gennemgik og analyserede Felix Flebo-Hansen og Mathias Stenberg Andersen, der er uddannet fra Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet, i deres speciale om Folketingets forlig fra 2005-2025. En undersøgelse, der krævede en massiv kvantitativ arbejdsindsats.

Selv om de blev rådet til at vælge sikkert – at gå efter et emne, en teori eller et problemfelt, de allerede kendte til og tidligere havde arbejdet med – motiverede det dem netop at bevæge sig ud på ”lidt dybt vand”, som Felix formulerer det.

Men selvfølgelig er det en balancegang, tilføjer Mathias. ”Man risikerer jo også at gå ned med stress over sit speciale, hvis man kaster sig ud i et projekt, der er så stort og udfordrende, at det bliver uoverskueligt for én.”

5. Arbejd mindre

Felix Flebo-Hansen tilføjer, at dit emne og fokus også bør afhænge af, hvor meget du arbejder ved siden af.

”Det kunne kun lade sig gøre for os at analysere så stort et materiale, fordi vi ikke arbejdede mere end max to dage om ugen,” siger han.

6. Kend din gruppe

Begge specialegrupper havde også skrevet deres bacheloropgave sammen, og ifølge Mathias Stenberg Andersen er det klart en fordel at have arbejdet sammen, før man danner specialegruppe:

”Det er virkelig en fordel at kende hinandens faglige tilgange og måder at reagere på i en proces, fordi man kan undgå en del misforståelser og kommunikere mere direkte, uden at det bliver sårbart.”

Ifølge Lotte Hvidberg Smed og Lea Stenum Hagelskjær er det vigtigste råd at lytte til hinanden og have respekt for, hvordan den anden arbejder, hvis man skriver sin opgave i en gruppe.

”Lotte og jeg arbejder på forskellige måder: Lotte er typen, der dykker virkelig meget ned i stoffet og nørder meget med detaljerne. På den anden side er jeg god til at sikre, at vi også kom videre, og at vores overordnede opgave gav mening. Vi har komplementeret hinanden godt, fordi vi var opmærksomme på, hvor styrkerne og svaghederne i den forskellighed lå,” siger Lea Stenum Hagelskjær.

7. Selvberoende proces

Ifølge Felix Flebo-Hansen havde det kvantitative arbejde med indsamlingen af lovforslag den fordel, at de var uafhængige af andre menneskers kalendere og derfor udelukkende skulle fokusere på at planlægge deres eget arbejde.

”Hvis man er disciplineret og kan strukturere sin egen tid, synes jeg virkelig, at det kan være en fordel.”

Lotte Hvidberg Smed og Lea Stenum Hagelskjær, der til deres bachelorprojekt havde skrevet i samarbejde med et firma, oplevede også en lettelse i kun at skulle forholde sig til deres egen dataindsamling under specialeskrivningen.

8. Ikke kun bøger 

For Morten Hybschmann, der som den eneste af årets prisvindere skrev sit speciale alene, var særligt interviewet dog en givende metode. Selv om man let kan få al sin tid til at gå med at læse – og selv om netop den proces ifølge ham ofte bringer én længst – er interviewet en unik mulighed for at vende sine fund og løbende udvikle sine hypoteser, fortæller han:

”At tale med folk, der er klogere end én selv, gør ikke bare éns arbejde mere interessant. Det tilfører også noget liv til opgaven.”