Mortens speciale gav ham adgang til Trump-topfolk

Sidste år, torsdag den 27. juni, sad Morten Hybschmann sammen med en kammerat på en propfyldt bar i Washington DC. Omringet af staffers fra Kongressen, studerende fra byens universiteter og udsendte fra medier som Fox News og CBS sad de klar til at se den første præsidentdebat mellem Donald Trump og Joe Biden – en debat, der skulle vise sig at blive valgkampens eneste mellem de to, og som mange nok husker som et tåkrummende bevis på Bidens svækkede tilstand.

Trods buh-råb mod Trumps ’alternative fakta’ fra den primært demokratiske forsamling af tilskuere lå skuffelsen over præsidenten også som et tungt slør hen over baren den aften i den amerikanske hovedstad.

For Morten Hybschmann blev debatten startskuddet på hans speciale:

”Der var én ting at undersøge, og det var: Hvad kommer en republikansk sejr til at betyde for os i Europa?”

Morten Hybschmann, der blev færdiguddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i foråret, er en af dette års fem vindere af Djøfs Specialepris. I sit speciale undersøger han det republikanske partis syn på USA’s fremtidige rolle i europæisk sikkerhed og forsvar.

Interessen for netop forsvar og international politik startede dog et helt andet sted end på universitetet.

I 2017 gik han nemlig ind i Forsvaret, i første omgang for at tage ”fire måneders højskoleophold” som menig. Det blev til to år som sergent.

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle sidde på et kontor og have det kedelige, sterile voksenliv, og så var Forsvaret en mulighed for at prøve noget andet. Men jeg blev grebet af sammenholdet, ansvaret og muligheden for at uddanne mig inden for ledelse i en meget ung alder.”

I 2019 blev han tilbudt at komme på løjtnantsuddannelsen, men takkede nej for at starte på sin bachelor i Statskundskab på KU.

Sneboldeffekten

Amerikansk sikkerhedspolitik kom i første omgang i Mortens søgelys, da han på en sommerskole i Stanford i 2022 skrev en opgave om cybersikkerheden i USA.

Den vandt Hoover Institution-bestyrelsens pris, der blev overrakt af den tidligere amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice. Kåringen skaffede ham derudover en frokostaftale med USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver H. R. McMaster og den tidligere forsvarsminister James Mattis.

En frokostaftale, der skulle vise sig at blive nyttig.

Hjemme byggede han og to medstuderende videre på emnet fra en dansk vinkel, hvilket blev omdrejningspunktet for deres bacheloropgave.

Allerede dengang vidste Morten, at han gerne ville tilbage til USA. Planen var egentlig, at han skulle læse en fuld kandidatgrad på Harvard på et fuldt finansieret legat, men ændringer i optagelsesprocessen gjorde det i sidste øjeblik umuligt.

”I stedet fik jeg via min professor på KU kontakt til en forsker ved Georgetown University i Washington D.C. Han tilbød mig et ophold som gæsteforsker.”

Her kunne Morten fra marts 2024 skrive sit speciale midt i det politiske centrum, og gennem de republikanske kontakter, som hans prisvindende opgave havde skaffet ham, lykkedes det ham at lave seks eliteinterviews – bl.a. med den tidligere forsvarsminister James Mattis og flere nationale sikkerhedsrådgivere fra Trump-administrationen, såsom John Bolton, der i 2019 blev fyret af Donald Trump grundet politiske uenigheder.

”Der skete nok det, der i interviewmanualen kaldes ’sneboldeffekten’,” fortæller Morten: Da han først havde etableret kontakt til den republikanske indercirkel, blev bolden ved at rulle.

”Jeg var privilegeret af at have den her kontakt. Men jeg tror, det gør sig gældende for de fleste studerende, at hvis man rækker ud og siger ’jeg er meget interesseret i det, du går og bruger dit arbejdsliv på, og hvordan du ser verden,’ er der overraskende mange, som gerne vil dele deres tid.”

Ikke desto mindre er netop sikkerhedspolitik et følsomt emne, og Morten mærkede tidligt ambivalensen blandt de diplomater og rådgivere, han talte med:

”På den ene side oplevede jeg, at der var en stor velvilje for at tale med mig, fordi det jo er spørgsmål, som interesserer folk, og der er meget at tale om og også at være frustreret over. På den anden side er det jo et yderst sensitivt og reguleret emne. Flere af de personer, jeg har talt med, har jo fået fjernet deres sikkerhedsbeskyttelse, fordi de er blevet uvenner med Trump efterfølgende. Det kan have betydning for, hvordan de og deres familie er udsat sikkerhedsmæssigt.”

Af samme grund måtte Morten acceptere, at den information, som oftest var mest interessant, kun blev givet for lukket dør og med telefonen slukket.

Allerede svækket

Trods den sikkerhedsmæssige kontrol og regulering kom Morten frem til en række konklusioner, som kan synes ildevarslende for os i Europa.

Med specialet identificerede han tre fraktioner i det republikanske parti – Primacists, Prioritisers og Restrainers – alle med vidt forskellige visioner.

Overordnet er de traditionelle ’Primacists’, der ønsker et fortsat amerikansk lederskab i NATO, dog blevet erstattet af en større og større gruppe af dels ’Prioritisers’, der vil omdirigere ressourcer til Asien, og dels ’Restrainers’, der vil reducere USA’s globale militære forpligtelser markant.

NATOs sikkerhedsgaranti er altså allerede svækket, selv om et formelt amerikansk farvel til alliancen er usandsynligt, konkluderer Morten i sit speciale. Derfor må Europa forberede sig på dybe strukturelle ændringer i den transatlantiske ordning, vi ifølge ham har taget for givet i for mange år.

Noget af det, der overraskede Morten mest undervejs, var at dykke ned i de historiske papirer og se, at det ikke kun er Trump-regeringen, der har rykket ved billedet af et USA, der altid har Europas ryg:

”Obamas budskab var det samme som Trumps, om end lidt mere forfinet i retorikken: at USA ikke vil finde sig i freeriders mere. Den holdning rækker helt tilbage til Eisenhower (USA's præsident fra 1953 til 1961, red.), der dengang sagde, at hvis NATO stadig står om 10 år, er det, fordi organisationen har fejlet i sin opgave.”

Ifølge Morten Hybschmann står Europa altså nu foran udfordringer, der kommer til at kræve en fælles europæisk indsats, effektivisering af forsvarsindustrien og massiv oprustning.

Efter at have afleveret sit speciale blev Morten Hybschmann i maj ansat som management-konsulent. Selv om han frem til sit ophold i Washington var forblevet sergent af reserven, har den nye travle hverdag nødsaget ham til at lægge uniformen på hylden. Alligevel forestiller han sig ikke, at tiden i Forsvaret er helt slut.

”Jeg håber at vende tilbage. For mig at se har Forsvaret rigtig meget at byde på både for samfundet og for den enkelte.”