Lige om lidt stiger de offentlige lønninger

For at offentligt ansattes løn ikke skulle halte for langt efter deres ligesindede i private virksomheder, prøvede man noget nyt ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024.

Ved OK24 blev der nemlig aftalt en ekstra omgang forhandlinger i slutningen af overenskomstperioden – det, man kaldte en ultimoforhandling.

Forhandlingen er nu afsluttet, og den betyder, at offentligt ansatte kan glæde sig en anelse mere til at kigge på lønsedlen.

Ultimo-reguleringen betyder, at hvis du er ansat i en kommune, stiger din løn den 1. november med 0,54%.

Hvis du er ansat i en region, stiger din løn med 0,51% den 1. november.

Er du ansat i staten giver ultimoforhandlingen 1,11% ekstra i løn den 1. november.

Men faktisk kunne offentligt ansatte allerede i forvejen glæde sig. Den ekstra ultimo-lønstigning kommer nemlig oveni den generelle lønstigning på 0,20%, som parterne allerede aftalte ved de oprindelige forhandlinger.

Regner man det hele sammen, betyder det…

• 0,73% mere i lønposen på det kommunale område.
• 0,70% mere på det regionale område.
• 1,30% mere i staten.

”Jeg noterer mig med stor tilfredshed, at ultimoforhandlingen viste sig at gøre præcis det, den skulle – nemlig at rette op på den offentlige lønudvikling sammenlignet med lønudviklingen på det private arbejdsmarked,” siger Johanne Nordmann, der er formand for Djøf Offentlig.

For den opmærksomme læser skal nævnes, at når det samlet ikke bliver henholdsvis 0,74%, 0,71% og 1,31% er det fordi lønreguleringen på 0,2% sker i forhold til lønnen den 1. april 2024, mens de 0,54%, 0,51% og 1,11% reguleres efter lønniveauet den 1. oktober 2025.

Nyt og uprøvet

Ultimoforhandlingen er en mekanisme, der blev aftalt ved OK24, og som altså har fungeret som en slags sikkerhedsventil i den allerede eksisterende reguleringsordning.

Hvis lønningerne i den offentlige sektor udvikler sig mindre eller mere end i den private sektor, bruger man ultimoforhandlingen til at rette op på balancen, så lønudviklingen i de to sektorer føles ad. 

”Ultimoforhandlingen var ny og uprøvet – men den gav os en vigtig mulighed for at sikre, at de offentligt ansattes lønudvikling ikke sakker bagud i forhold til den private lønudvikling,” forklarer formand for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Opgørelsen over balancen for lønudviklingen sker selvstændigt for hver af de tre områder, så resultatet af ultimoforhandlingen er derfor ikke ens for de tre områder.