Mads delte et af sit livs hårdeste øjeblikke på LinkedIn

Begravelser, alvorlig sygdom, bryllupsdage, diagnoser, kærestejagt, barnets første skoledag – og andre skelsættende øjeblikke. Det er næppe dét, man forventer at møde på en social platform, der slår sig op på at være verdens største faglige netværk. Ikke desto mindre er det en del af LinkedIn anno 2025.

Det har sat gang i en livlig debat. For mens nogle hilser den mere personlige tone velkommen som et udtryk for autenticitet og plads til livets mange facetter, mener andre, at udviklingen udvisker grænsen mellem professionelt indhold og privatlivets sfære.

Syv afbrudte graviditeter

"Laura har været gravid syv gange, og vi har en fantastisk datter. Graviditeterne har udviklet sig, som de skulle, i stort set alle tilfælde – lige indtil de ikke gjorde det mere, livet var forsvundet, hjerteslaget var væk, og abort, kirurgisk indgreb og en længere helingsproces har været nødvendigt. Der var aldrig nogen forklaring, der var bare tab."

Ovenstående er et udpluk af Mads Duponts opslag på LinkedIn om sin og hustruens kamp for at blive forældre igen.

Det var ikke uden tvivl, at han trykkede på ’Slå op’ – var det for privat at lægge ud? En følelse af meningsfuldhed vejede tungere, og han trykkede på knappen.

Mads Dupont lagde telefonen fra sig, og da han samlede den op igen en halv time senere, havde opslaget fået mere end 100 likes. Det havde ramt en nerve. Folk bakkede ham op, og flere kommenterede og fortalte deres egne personlige historier.

“Laura og jeg havde ikke mange i vores netværk, som vi var bevidste om, gik det samme igennem som os. Men det viste sig, at flere af mine kolleger kunne spejle sig i vores historie, og der var flere, der tog fat i mig de efterfølgende uger på arbejdet,” fortæller han.

Hvor man tidligere har gjort en dyd ud af at adskille privat- og arbejdsliv, mener Mads Dupont, at de to verdener hænger uløseligt sammen.

“Jeg tror ikke, man kan have det rigtig svært i privatlivet, uden at det påvirker éns arbejdsliv. Og omvendt – har man det godt derhjemme, præsterer man måske også bedre på arbejdet,” siger han og fortsætter:

“For mig giver det enormt god mening, at der er plads til privatlivet. Det handler om at kunne være ét helt menneske.” 

Fra stive blå skjorter til sårbarhed

Mads Dupont er en del af en global tendens, der har udviklet sig over de senere år. Ifølge Thorleif Gotved, der er karrierekonsulent i Djøf og underviser i LinkedIn gennem sin virksomhed GotvedPR, er platformen gået fra at være et stift cv-arkiv til et socialt medie.

“Dengang var det kedeligt og stift, og man kunne nærmest ikke bevæge sig for bare blå skjorter. I dag må man gerne bringe sig selv i spil og vise noget mere sårbarhed,” fortæller han.

Thorleif Gotved peger på, at udviklingen hænger sammen med både en kulturel og arbejdsmæssig forandring. Arbejdslivet er blevet mere flydende, og de sociale medier har rykket grænserne for, hvad vi deler offentligt. Samtidig spiller LinkedIns algoritme en stor rolle: Opslag, der vækker følelser og skaber engagement, bliver set af langt flere.

“Man kan se, at det ofte giver større engagement og dermed belønner sig. Derudover tør vi tale om emner som diagnoser og fyringer, som vi tidligere holdt for os selv, og det tror jeg er en sund udvikling. Man er ikke alene. Men jeg anerkender også, at nogle måske kan føle sig overvældet af udviklingen, og at det bliver for meget.”

Tendensen er også smittet af på virksomhedernes kommunikation. Hvor man tidligere fokuserede på resultater og branding, handler det i dag i højere grad om at vise menneskene bag.

“Vi vil se menneskene, fordi det er dem, der gør størst indtryk, føles vedkommende og møder os i øjenhøjde,” siger Thorleif Gotved.

Farvel til uprofessionalisme

“Facebookificeret” er ordet, Christa Dahl-Jensen Plambek, jobsøgende og tidligere HR-chef, bruger til at beskrive LinkedIns udvikling. Og der er ingen tvivl om, at betegnelsen er ment kritisk.

“Jeg kan objektivt se, at grænserne for, hvad man skriver og eksponerer på LinkedIn, har rykket sig, siden platformens oprindelige formål blev formuleret. Dengang handlede det om karriere, udvikling, job og netværk. Nu har vi bevæget os ind i det personlige rum – og det mener jeg aldrig, at LinkedIn har været den rette platform til,” siger hun.

Der er flere følelser, der dukker op, når Christa scroller gennem sit feed på LinkedIn. Den første er overvældelse, den anden er irritation.

For det føles ikke alene grænseoverskridende at blive inviteret ind i fremmedes privatliv – det føles også frustrerende ikke at kunne takke nej til invitationen. Særligt når gæstebesøget trænger sig på og forstyrrer det faglige indhold, man egentlig kom for.

Derfor sletter hun forbindelser, som deler det, hun vil betegne som uprofessionelt indhold.

Hun henviser til forfatter og psykolog Svend Brinkmann, som har formuleret den tilgang, at man ikke behøver vise hele sit indre jeg på arbejdet. At almen dannelse er vigtigere end personlig selvrealisering, og derfor må man nogle gange tage en maske på for at bevare professionalismen.

“Det er ikke professionelt, at der er nogle, der er syge og dårlige. Det er et led i livet, ja. Men er det professionelt? Nej. Man kan godt være et helt menneske, men man skal vide, hvor grænsen for det private og professionelle er.”

Hvor går grænsen?

Historien om Mads Duponts opslag om hustruens afbrudte graviditeter mangler en vigtig detalje. For det var ikke kun var en hyldest til hende, men også til hans arbejdsplads.

Mads Dupont bor i Region Sjælland og arbejder som programleder i Center for Økonomi i Region Hovedstaden, hvor han er med til at forberede fusionen mellem de to regioner i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark i 2027.

“Under vores forløb på forskellige sygehuse og regioner blev vi mødt med stor omsorg og professionalisme. Systemet fungerede, og vi blev set som mennesker. Derfor føltes det naturligt for mig at dele noget personligt, som samtidig havde en arbejdsrelateret dimension.”

Selv om Mads Dupont har svært ved præcist at sætte grænsen for, hvor meget personligt indhold der hører hjemme på LinkedIn, er det heromkring, han trækker den: Det personlige skal have en faglig relevans.

“Jeg vil ikke gøre mig til dommer, men jeg synes, der skal være en eller anden kobling til vores arbejdsliv eller vores professionalisme,” tilslutter Thorleif Gotved sig.

For Christa Dahl-Jensen Plambek er dét der, billedet begynder at blive for mudret. For hvorfor overhovedet inddrage privatlivet?

Ego, branding, autenticitet - Hvad er formålet?

LinkedIns algoritme belønner opslag, der skaber reaktioner. Derfor går noget af kritikken på, at man er for opportunistisk, når man bruger sit privatliv til at promovere sig selv og behage algoritmen. Og der kan være noget om det. Mads Duponts opslag om graviditeterne har fået over 2.000 likes, hvilket er markant højere end hans resterende opslag.

“Jeg forstår godt, hvis nogle ser det som opportunistisk, når man deler noget personligt på LinkedIn – især hvis algoritmen favoriserer det. Men det var slet ikke en overvejelse for mig. Det var et ægte behov for at dele noget vigtigt, ikke et ønske om opmærksomhed. Jeg ville i hvert fald ikke ønske at gå igennem det igen for at få flere likes.”

Men ikke alle ser lige positivt på den type personlige opslag. Christa Plambek mener, at balancen mellem det private og det professionelle ofte tipper – og at egoet nemt kan komme til at fylde for meget.

“Jeg elsker, når man fjerner egoet. Og jeg er ikke sikker på, at egoet er taget ud af sådan et opslag. Hvis man virkelig vil fortælle noget fagligt, kan man sagtens gøre det uden at gøre sig selv til hovedperson,” siger hun.

Hun peger på, at det i høj grad handler om vinkling, og at man kan godt fortælle en personlig historie, uden at den bliver privat.

“Man behøver ikke gå i dybden med det private for at opnå en pointe.”

Ifølge Mads Dupont handler det dog for hans vedkommende hverken om branding eller selvpromovering. For ham er de personlige erfaringer en måde at give det faglige indhold liv, tyngde og autenticitet.

Forførende likes og krydderi med omtanke

De personlige fortællinger har altså vundet indpas på LinkedIn – men måske er grænsen ved at være nået. Det fornemmer Thorleif Gotved i hvert fald.

"Jeg synes allerede, at jeg kan mærke en følelsesmæthed," siger han og understreger, at det ikke gør det forkert at dele noget personligt, men at det er vigtigt at tænke over, hvorfor man gør det – og hvad man gerne vil have ud af det.

Ifølge Thorleif Gotved er mange blevet fanget af jagten på synlighed og engagement.

"Vi bliver forført af likes og kommentarer. Men formålet med LinkedIn er ikke at få likes – det er fx at få et job eller en kunde," siger han og påpeger, at det mest effektfulde ikke altid er det mest populære:

"Jeg har masser af eksempler på opslag, der ikke fik ret meget engagement, men som førte til et job eller en kunde. Det er værd at huske."

Det handler derfor om at afstemme, hvad man gerne vil forbindes med – og ikke lade de stærke historier stjæle billedet fra det faglige.

"Hvis folk ender med at forbinde dig mere med det, du skriver om, end med det, du egentlig laver – så har du måske et problem," siger han og tilføjer: "Det er et krydderi, man virkelig skal bruge med omtanke."

For Thorleif Gotved er det afgørende, at man stopper op, inden man deler.

"Har det her overhovedet relevans for mit arbejde eller min karriere?" spørger han retorisk – og runder af med en klar opfordring:

Inden man trykker ‘slå op’, skal man gøre sig den tanke: Hvad vil jeg gerne have, at folk husker mig for?