Overraskende mange djøfere sidder i storrum

Storrum støjer

Kasper Edwards er lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Han har forsket i, hvordan storrumskontorer bliver skabt. Det overrasker ham ikke, at storrum giver utilfredse medarbejdere.

”Det er der ikke noget nyt i. Når der er mange på samme kontor, er der også mere samtale og støj. Og jo mere er du tilbøjelig til at ønske at være et andet sted netop på grund af lyd og forstyrrelser.”

Han ser forstyrrelser som hovedproblemet i åbne kontorlandskaber. Han antager nemlig, at de fleste djøfere skal fordybe sig i en stor del af deres arbejdstid.

”Det kræver netop, at du ikke bliver forstyrret. Fælles storrumskontorer understøtter bare ikke fordybelsesarbejde,” siger han.

Emma Perriton er adjunkt ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved Syddansk Universitet og har forsket og været på feltstudier i åbenrumskontorer.

Det kommer bag på hende, at hele 40% af djøferne rent faktisk arbejder i så store kontorer. Hun havde forventet en noget lavere andel.

”Utilfredshed med de fysiske rammer har stor indflydelse på trivsel, hjemmearbejde og samarbejde,” siger hun.

Når så stor en andel sidder i storrum, er hun forbløffet over, at det ikke virker til, at der er flere arbejdspladser, der tager utilfredshed med for store kontorer alvorligt.

Videndeling er ikke alt

En af forklaringerne på, hvorfor flere og flere sidder mange sammen, er, at det er lettere at dele viden i fællesskab.

Det argument køber Kasper Edwards ikke. Han forklarer, at det kun er en relativ lille del af din dag, som handler om videndeling.

”En stor del af din arbejdstid drejer sig om at producere eller gøre noget. Der er videndeling et element, men ikke det, der er dominerende for din arbejdsdag,” siger han.

Undersøgelsen viser også, at folk, der sidder sammen med mange kolleger, tager flere hjemmearbejdsdage end dem, der sidder helt alene eller sammen med få.

”Det er en helt klar konsekvens af, at en stor del af éns arbejde handler om, at man skal arbejde i fordybelse og uforstyrret,” siger Kasper Edwards, som for nylig netop har studeret samspillet mellem hjemmearbejde og storrum.

Han finder det interessant, at flere arbejdsgivere vil have medarbejderne tilbage på de fysiske kontorer, hvis det, de kan tilbyde, er storrum, som medarbejdere helst vil undgå.

Direktører sidder alene

Ifølge Emma Perriton skal du maksimalt sidde sammen med 10 til 12 mennesker, hvis du skal opleve positive effekter af større kontorer. Det skal samtidig være kolleger, som det giver faglig mening, at du sparrer og deler viden med.

”Man kan jo ikke arbejde tæt sammen med 20-30 andre,” siger hun.

Undersøgelsen fra Djøf Analyse afslører også, at chefer og topdirektører sidder mere på enkeltmandskontorer end de menige medarbejdere.

71,6% af topledere og direktører sidder alene. For chefer er det cirka 30%, hvorimod kun 7,9% af medarbejderne kan lukke døren til kontoret og være helt alene.

Emma Perriton ser det som et paradoks, hvis fx en direktør mener, at vedkommendes arbejde er så vigtigt, at det er nødvendigt med enkeltmandskontor.

”Samtidig med at andre medarbejdere, som kan varetage fuldstændig afgørende kernefunktioner, skal udføre deres arbejde sammen med 20 andre. Det skaber en ubalance og ikke mindst ineffektivitet.”