Karakterfri studiestart er blevet en succes. Men sådan begyndte det ikke

Stress, identitetsforvirring og karakterer ’under bordet’. Det var blandt reaktionerne, da karakterfri studiestart blev indført på antropologi-studiet på Københavns Universitet og HA(psyk.) på Copenhagen Business School (CBS) i henholdsvis 2017 og 2018.

Djøfbladet har tidligere beskrevet de to uddannelsers erfaringer med tiltaget – og de var mildt sagt blandede.

På Antropologi oplevede underviserne bl.a., at de studerende bad om at få uformelle karakterer, selv om de ikke kom til at stå på eksamenspapiret.

På HA(psyk.) var erfaringerne, at tiltaget medførte et nyt engagement blandt de studerende, men at det også skabte en ny form for stress hos dem, at det sædvanlige pejlemærke var væk.

Imidlertid har begge studier holdt fast i den karakterfri studiestart. Det skyldes ifølge studielederne, at stemningen de seneste år er vendt til det positive.

Så hvad er det, studierne har gjort for at forbedre sig?

Tiltrængt fordybelse

På antropologi-uddannelsen blev beslutningen om karakterfrit studieår truffet, fordi man gerne ville give de studerende et pusterum til at lære hverdagen som universitetsstuderende at kende. Det fortæller studieleder Ayo Wahlberg.

”Det handlede om helt lavpraktisk at give de studerende redskaber til at træne deres læseteknik, skriveteknik og søgeteknik på biblioteket og i databaser. Men vi har også mærket et kvalitativt skift de seneste år med digitaliseringen, som derfor har krævet en større indsats for at træne de studerendes opmærksomhed, koncentration og fordybelsesevner.”

Reaktionerne på tiltaget var i starten – som de studerendes ønske om uformelle karakterer også antyder – skeptiske. Ifølge Ayo Wahlberg handlede det dog i høj grad om, at der de første år manglede transparens omkring de studerendes præstationer.

Derfor har uddannelsen indført flere undervisningstimer til feedback og struktureret undervisningen, så feedbacken er indarbejdet, lige fra de studerende bliver sendt på feltarbejde første gang ved semesterstart. Afsluttende feedback får de også for den skriftlige eksamen, der skal afleveres i slutningen af semestret.

”Dels handler det om at afsætte nok timer til, at underviserne kan forberede og give feedback – især til dem, der har mest brug for hjælp til at klare sig gennem eksamenerne. Dels handler det om at være transparente om de faglige forventninger fra vores side.”

Fra performance til læring

På HA(psyk.) på CBS var motivationen for den karakterfri semesterstart omtrent den samme: At flytte søgelyset fra eksamener og performance til læring og god studiekultur.

Studieleder Elisabeth Naima Mikkelsen og to forskerkolleger satte sig i den forbindelse for at undersøge, hvordan de studerende, der i 2018 og 2019 var de første til at have karakterfri studiestart, oplevede tiltaget.

”Reaktionerne var meget ambivalente. Bl.a. nævnte de studerende, at det kunne være svært at holde motivationen oppe, når der ikke ventede en karakter for enden af semestret.”

Derfor er andet semester blevet struktureret anderledes for at ”holde de studerende mere til ilden,” fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen: Hvor man først havde fire fag på én gang, er semestret nu delt op i to quarters med to fag i løbet af februar og marts samt to i maj og juni. Undervejs er der obligatoriske opgaver, som både kan være mundtlige og skriftlige:

”Alt sammen for at holde gryden i kog, så det ikke ender med, at man bare kan tjekke ud et helt semester, læse op i en uge frem til eksamen og så bestå.”

Da studienævnet i slutningen af 2022 holdt en afstemning om, hvorvidt man skulle fastholde de to semestres karakterfri eller reducere det til ét, stemte de studerende i nævnet for det første. Selv om de også så negative sider ved tiltaget, oplevede de nemlig grundlæggende, at de to semestres karakterfri fordrede en god studiekultur.

”Det er jo ikke et vidundermiddel. De ambivalenser, de studerende nævnte i begyndelsen, kan man ikke komme uden om. Men de kan jo være der i større eller mindre grad og give mere eller mindre ubehag,” siger Elisabeth Naima Mikkelsen.

God effekt på den lange bane

I foråret gjorde hun sig en opdagelse, der nuancerer det billede, hendes undersøgelse først tegnede. Sammen med sin kollega på forskningsprojektet fik hun nemlig kontakt til de tidligere interviewpersoner, som nu var færdiguddannede eller skrev speciale, for at høre dem, hvordan de så på deres studiestart i dag.

Studielederen understreger, at de endnu ikke har kodet data på deltagernes svar, men at deres klare fornemmelse var, at den ”ret negative stemning” var vendt, og at de i dag generelt var positivt indstillet over for at have manglet karakterer.

”Det indikerede for mig, at det kan have en positiv påvirkning på den lange bane – især fordi de to første årgange er dem, der har været allermest kritiske over for tiltaget,” siger hun.

Skeptisk start

Både HA(psyk.) og antropologi er studier, hvor det kræver et højt karaktersnit at komme ind. Ifølge Ayo Wahlberg kan det være udfordrende at starte på et studie, hvor alle éns medstuderende var ”de dygtige” i gymnasiet. Og ifølge Elisabeth Naima Mikkelsen kan det være svært at gå fra det bekræftende 12-tal til det mere flagrende ’bestået’.

Nikoline Lanzky Otto, der i september starter på tredje semester på HA(psyk.), var selv en af de gymnasieelever, som lagde stor vægt på karakterer. Derfor var hun også først skeptisk over for tiltaget:

”Jeg kunne godt lide den bekræftelse, der ligger i at få en god karakter for noget, man har gjort sig umage med, så først tænkte jeg, at det var ærgerligt. Men jeg fandt hurtigt ud af, hvor stor en dæmper det lagde på den præstationskultur, der kan være i en klasse, hvor alle kæmper om at få de højeste karakterer.”

I Nikoline Lanzky Ottos øjne var det rart at have mulighed for at lære, hvordan man bedst studerer på universitetet – uden at skulle frygte for, at de studiemetoder, man så prøver af, sætter sig på éns eksamensbevis for altid.

Den forvirring og manglende identitetsfølelse, som prægede flere af de studerendes oplevelse i begyndelsen, kunne hun heller ikke genkende som studerende på 2024-årgangen.

”Jeg tror, at mange har den fordom, at man så slet ikke aner, hvor man ligger på skalaen. Det har ikke været min erfaring.”

Tværtimod oplever Nikoline Lanzky Otto, at hun har fået mere ud af den feedback, hun mundtligt og skriftligt har fået på de to semestres opgaver, end hun gjorde i gymnasiet, hvor der blot stod et tal.

”Der bliver gået mere i dybden med delelementerne i éns opgave, og det er også nemmere at affinde sig med en mindre god præsentation, når man ikke bare får en karakter uden kommentarer.”

Undervejs i forløbet har de studerende også skullet give peer feedback på hinandens opgaver. Til en af eksamenerne blev de endda bedømt på deres evne til netop dét – og det var ”et wake-up-call”, fortæller Nikoline Lanzky Otto, der indrømmer, at hun og hendes gruppe nok havde sløset en smule med deres læsning af de andre gruppers opgaver. Til gengæld har hun nu lært, hvor vigtigt det er at kunne give og modtage feedback.

Rimelig godt klædt på

Det er generelt Nikoline Lanzky Ottos oplevelse, at tiltaget har påvirket kulturen i undervisningslokalet positivt.

”Der er plads til at være mere åbensindet over for andres idéer, når man arbejder i grupper. Hvis jeg var fastsat på at få 12 i en eksamen, var jeg måske også mere låst i, at min idé var den bedste. Her er der lidt mere kreativitet og lidt mindre vetoret.”

Frygter du så ikke at skulle have karakterer, når tredje semester starter?

”Nej, sjovt nok ikke. Som i overhovedet ikke, faktisk. Nu har jeg haft mulighed for at teste forskellige studiemetoder af og har fundet den, der passer mig bedst, så jeg føler mig rimelig godt klædt på nu.”

Ikke desto mindre har hun nydt pausen fra det pres, der kan ligge i at skulle fortælle om sine karakterer derhjemme, eller i, hvad éns medstuderende har fået til en eksamen, fortæller hun.

”Det skaber noget fællesskab. Der er ikke dem, der er øverst i hierarkiet, fordi de har 12 i snit. Der er bare dem, der har bestået – og det er alligevel 90% af os.”