Studerende krævede at få karakterer

For et år siden bød antropologi-studiet på Københavns Universitet sine nye studerende velkommen med løftet om en karakterfri studiestart.

Det første år på studiet ville der kun blive givet karakter i et enkelt af de fire fag, som de studerende skulle igennem. I stedet modtog de studerende mere feedback og bestået/ikke bestået for deres præstationer. Formålet var at sikre, at de studerende kan koncentrere sig om faglighed og universitetsliv, inden de behøver at tænke på karakterer.

Karakterfriheden blev altså indført for de studerendes skyld. Men de studerende var ikke med på idéen.

Uofficielle karakterer

Da Djøfbladet ringer rundt blandt underviserne på Antropologi for at høre om erfaringerne med karakterfriheden, viser det sig nemlig, at studiestarten ikke blev så karakterfri som planlagt. For selv om eksamenerne blev bedømt med bestået/ikke bestået, fik de studerende i flere af fagene samtidig en uofficiel karakter.

Studieleder Heiko Henkel fortæller, at der var et pres fra de studerende for at få et bud på, hvilken karakter deres eksamenspræstation udløste.

”Jeg var ikke så glad for det, men mange af de studerende havde et stort ønske om det. Så det endte med et kompromis. Det viser også, at gymnasiet gør noget ved dem, siden de mener, at de har brug for sådan et bud.”

Han understreger, at der ikke er tale om reel karaktergivning, men kun et bud fra undervisernes side på, hvordan en eventuel karakter kunne have set ud.

Underviser: Virker inkonsistent

Eva Otto var en af tre holdundervisere på fagene Antropologi 1 og 2 sidste år. Personligt syntes hun, det var lidt sjovt, at hun alligevel skulle give en slags karakter i fag, der ellers blev betegnet som karakterfrie.

”Det virker inkonsistent at sige, at man ikke skal have karakterer, og så giver man en uofficiel karakter. Men det letter selvfølgelig stressen, at karakteren ikke står nogen steder,” fortæller hun.

Men selv om det endte med, at karakterfriheden blev udvandet, oplevede Eva Otto, at undervisning uden karakterer gav større frihed til de studerende. Nogle af dem turde fx at eksperimentere mere med deres skriftlige opgaver ved at angribe emner fra anderledes vinkler eller tage afsæt i svære tekster, der traditionelt ville have været lig med karakterselvmord.

”Så længe man opfylder kravene, er det jo federe at prøve et eller andet og fejle til en vis grad end at skrive verdens kedeligste opgave. Det har helt sikkert været en fordel for de studerende, der har haft lidt ekstra energi til at kaste sig ud i noget.”

Eva Ottos to undervisningskolleger Lærke Cecilie Anbert og Peter Fini Henriques har haft lignende oplevelser med mere ro blandt de studerende, mere mod på at prøve tingene anderledes samt bedre plads til konstruktiv feedback. Ting, som alle var en del af målet med den karakterfri studiestart.

Statskundskab: Karakterfri uden karakterer

På Statskundskab i København har man i mange år haft karakterfri studiestart på første semester. Professor MSO Lars Tønder har undervist flere hold førsteårsstuderende på karakterfrie fag og fortæller, at han ikke er bekendt med uofficielle karakterer på Statskundskab.

”De får jo noget feedback, og der kan man selvfølgelig indikere, om det er langt over bestået, eller om det er lige på grænsen. Det er den gradbøjning, der finder sted,” fortæller han.

Han har ligesom underviserne på Antropologi oplevet, at karakterfri undervisning gør det nemmere at få de studerende til at være mere dybdegående, kritiske og undersøgende.

”Karakterer bliver hurtigt det altoverskyggende imperativ, der driver den studerendes interesse i diskussionerne, modsat når det er karakterfrit.”

Den karakterfri ordning fortsætter på Antropologi i det kommende studieår. Dog kun på to fag i stedet for tre.

CBS har også meldt sig på den karakterfri bane og forsøger sig i år med ordningen på HA (Psyk.)-studiet.