Forsker: Dødhamrende god idé at droppe karakterer

De nystartede studerende på statskundskab og antropologi i København buldrede i år ind på studierne med gennemsnit på henholdsvis mindst 11,2 og 10,8. I hvert fald dem, der blev optaget gennem kvote 1, hvor snittet er altafgørende. Med så høje snit kan man med rette tænke, at de nye studerende har blikket stift rettet mod karakterer og helst de allerøverste. Så hvorfor har begge studier valgt at skrue ned for karaktergivningen i den første tid på studiet?

På antropologi bliver tre ud af fire prøver på første år belønnet med bestået eller ikke-bestået i stedet for en karakter. Ordningen blev indført ved studiestart i år for at give de studerende mere ro til at ankomme på studiet, forklarer studieleder Heiko Henkel.

Han fortæller, at en del af de nye studerende i begyndelsen kæmper med at se relevansen af det, de lærer. Derfor spørger de lidt for hurtigt om, hvad der forventes af dem til eksamen i stedet for selv at finde ud af, hvad der er interessant for dem selv i antropologiens verden. En tilgang, som de ifølge Heiko Henkel har med fra gymnasiet.

”Vi prøver at opfordre dem til at være mere kreative og at finde deres egen vej ind på studiet og ikke fokusere så meget på, hvad underviseren synes er det rigtige svar. At afskaffe nogle af karaktererne er en måde at vise, at vi faktisk mener, at de skal være søgende og kreative,” uddyber han.

Antropologi kæmper desuden med, at cirka 20 procent af de førsteårsstuderende falder fra studiet. Heiko Henkel håber på, at de færre karakterer kan mindske frafaldet. Han understreger, at karakterer selvfølgelig stadig er et vigtigt redskab på resten af studiet i forhold til at måle det faglige niveau.

Begyndte på statskundskab

Anders Berg-Sørensen er studieleder på statskundskab i København, hvor de allerede i 2012 afskaffede karaktergivningen på hele første semester. Fra i år har de studerende dog en mindre skriftlig eksamen, der udløser en enkelt karakter. Anders Berg-Sørensen fortæller, at det også hos dem handler om, at de studerende skal lære, at universitetet ikke er det samme som gymnasiet.

”Mange kommer med en præstations-tænkning, hvor der ikke er plads til at fejle, og det kan skabe stress. Det handler om at få de studerende ind i et universitetsliv med bl.a. et helt andet ansvar for egen læring. De skal nok komme til at vise, hvad de kan præstere senere på studiet,” fortæller han.

Ifølge Anders Berg-Sørensen fortæller de studerende, at den karakterfri studiestart er med til at skabe et godt studiemiljø fra begyndelsen af studiet. Med mere plads til at lære hinanden at kende uden at se alle andre som kon-kurrenter fra den allerførste dag.

Forskere bakker op

Laura Louise Sarauw er ph.d. og postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Som udgangspunkt bakker hun om den karakterfri studiestart:

”Helt overordnet synes jeg, at det er en dødhamrende god idé. Det kræver dog, at man sætter noget andet i stedet for karaktererne.”

Det gør de både på Statskundskab og Antropologi. Begge steder fokuserer de nemlig på feedback, hvilket ifølge Laura Louise Sarauw er vigtigt i forhold til de studerendes studiemotivation, så de ved, hvor de selv står rent fagligt.

Hendes forskning har vist, at over halvdelen af de studerende mener, at karaktererne gør, at de i høj eller nogen grad udelukkende fokuserer på eksamensrelevant stof.

”Det er et fænomen, der er forstærket af fremdriftsreformen, som jo presser de studerende på tid. Det går ud over den faglige fordybelse, men kan også gå ud over det sociale engagement i studielivet, hvilket bl.a. har betydning for frafald.”

Hendes forskning viser også, at de studerende ud over at udskyde eksamener for at få mere tid til at forberede sig også bevidst undlader at forfølge egne faglige interesser og vælger lette fag, hvor det er nemmere at score høje karakterer.

Palle Rasmussen, der er professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, ser også god mening i en studiestart uden karakterer.

“Karakterer bidrager til en overfladisk læringsmotivation. Det bliver karakteren, det handler om, og man forsøger at indrette sin læringsstrategi efter karakteren. Hvorimod den dybere tilegnelse af stoffet måske lider under det,” siger han.

CBS overvejer det samme

På Copenhagen Business School er de ved at undersøge, om et eller flere af deres studier har mod på at afprøve modellen, oplyser Wilbert van der Meer, der er sekretariatschef for uddannelse på CBS. Han regner med, at de inden for et par år også har studiestart uden karakterer på udvalgte studier.

”Vi ved fra vores studievejledning, at karakterpresset er et stigende problem, så derfor vil vi gerne forsøge at gøre noget ved det. Vi har haft enkeltsager om usund konkurrence mellem de studerende. Bl.a. at de ikke vil dele noter, og nogle har direkte forsøgt at vildlede deres medstuderende,” fortæller Wilbert van der Meer.

Djøfbladet har også været i kontakt med RUC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus BSS samt jurastudiet på KU, som alle oplyser, at de ikke umiddelbart har tænkt sig at følge eksemplerne fra antropologi og statskundskab.

Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, vil lade det være op til de enkelte studiesteder at indrette deres karaktergivning, men støtter fuldt op om initiativerne med færre karakterer ved studiestart.

”Der skal eksperimenteres inden for de meget rigide rammer, som vi desværre har som studerende. Så vi byder det meget velkommen, at man prøver at sætte de studerende lidt fri.”

Fra studieåret 2018/2019 vil det kun være på første semester, at de antropologistuderende ikke bliver bedømt med karakterer.