Chefredaktører og departementschefer må til kaffemøde

Bordene stod i en hestesko. På den ene langside sad fire mediefolk og på den anden fire embedsfolk. For bordenden var formanden for Djøf og formanden for Dansk Journalistforbund. De to kendte hinanden og havde fået tillid til hinanden. De andre otte sad i overført forstand med armene over kors og så hinanden an som før et godt slagsmål.

Sådan beskriver Thune Korsager, som er tidligere vicedirektør i Aarhus Kommune og nu selvstændig rådgiver, starten på det første møde, han var til for et år siden som medlem af et advisory board, der skulle drøfte, hvordan der kan skabes mere tillid mellem embedsfolk og journalister.

”Fronten var næsten fysisk trukket op mellem os.”

Men efterhånden som møderne skred frem, og de fik arbejdet sig ind på hinanden, blev det "mere til en dans end et slagsmål," som han siger.

”Hesteskoen forsvandt og blev til et rundt bord, hvor vi sad i blandet flok. Den proces syntes jeg var fantastisk.”

Advisory boardet fremlægger i dag på en konference et sæt anbefalinger til styrket tillid og bedre samarbejde mellem embedsfolk og journalister.

Tog det alvorligt

Det rådgivende panel blev nedsat af Djøf og Dansk Journalistforbund (DJ) i fællesskab, fordi den såkaldte Dybvad-rapport peger på, at der er brug for at genopbygge forståelsen mellem embedsværk og medier.

”Og dermed mellem Djøfs og Dansk Journalistforbunds medlemmer. Det tog vi alvorligt,” siger Djøfs formand, Sara Vergo.

For Djøf handler det om at tage medansvar for at understøtte en åben og velfungerende forvaltning. Men også om at værne om embedsværkets arbejdsvilkår, siger hun.

”Vi ved, at pressesager og aktindsigter kan være stressende for vores medlemmer. Så vi har også lagt vægt på at skabe forståelse for de betingelser, embedsværket arbejder under.”

Grundlæggende går anbefalingerne ud på at få parterne til at forstå hinandens roller og arbejdsvilkår bedre. Startende på journalistuddannelserne til topchefgangene i medier og myndigheder.

Fik løsnet op for stereotyperne

Journalister og embedsfolk har fået mindre tillid til hinanden de seneste fem år. Men især embedsfolkene er blevet varsomme.

Det viser tal sort på hvidt i en rapport fra den uafhængige tænketank Institute for Constructive Journalism, som har været ude at spørge embedsfolk og journalister.

Embedsfolk viger tilbage fra at tale med journalister, fordi de frygter at blive misbrugt, misforstået eller for skarpt vinklet, viser rapporten. De oplever, at kritiserede myndigheder ikke får samme behandling som dem, der kritiserer. Og at journalister tager på fisketure med bombardementer af aktindsigter, som koster bunker af ressourcer.

Journalisterne oplever, at de får syltet ansøgninger om aktindsigt, og at der er sat mure af spindoktorerede presseafdelinger op mellem dem og de faglige embedsfolk.

Thune Korsager nikker genkendende til begge scenarier.

”I 95% af tilfældene er der et godt og gnidningsfrit samspil. Men i de 5%, hvor det går galt, er det – sagt karikeret – fordi journalister set med embedsfolkets briller er frække, blodtørstige, sensationslystne og kompleksitetsreducerende møgdyr. Og fordi embedsfolk set med journalisternes briller er lukkede, magtfuldkomne og bedrevidende bæster,” siger han.

”De stereotyper fik vi løsnet op i vores samtaler i advisory boardet. Uden dog at være så naive, at vi tror på en kinddans, når det er allermest betændt og beskidt.”

Kampen om aktindsigterne

Men hvordan kommer anbefalingerne ud at leve i den virkelige verden?

Thune Korsager håber, at man på redaktionerne vil begynde at tale om nuanceringens kunst.

”Det er ikke let i en kompleks verden, hvor tempoet og kravene til klik bliver højere og højere. Men det er altså skidt for et velfungerende demokrati, hvis embedsfolkets faglighed bliver fordrejet eller korrumperet af clickbait.”

Det er omvendt skidt, hvis journalisterne altid tror, at embedsfolk og presseafdelingerne skjuler noget for dem, understreger han.

”Der sad et par hardcore graverjournalister med om bordet, og de kom med eksempler på at have ventet i ni måneder på svar på en aktindsigt.”

Panelet kommer da også med en guide til den konstruktive proces om aktindsigt – 'Åbenhed i praksis' – rettet til både journalister og embedsfolk.

Sara Vergo er svært glad for guiden. For det er gennem samarbejdet mellem embedsfolk og journalister, at offentligheden får indsigt i, hvordan beslutninger træffes – og magten forvaltes, understreger hun.

Den proces skal helst køre ansvarligt, hurtigt og præcist, og det kræver noget af både embedsfolk og journalister, fastslår hun.

I Magtudredningen 2.0 er forskerne inde på det samme.

”Hvis demokratiet skal fungere, må medierne kunne give os viden om, hvad der foregår i de politiske beslutningsprocesser. Derfor er det et problem, når tilliden mellem journalister og embedsfolk er udfordret,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og sidder med i forskningsledelsen af Magtudredningen 2.0.

Stop krigen med medierne

Åbenhed fra myndighedernes side er den rigtige vej til tillid mellem journalister og embedsfolk, mener Thune Korsager.

”Mindsettet er ofte, at vi – og nu taler jeg også ud fra min egen ballast som embedsmand – som udgangspunkt har en konflikt, og at vi er i en slags krig med pressen.”

Så når han rådgiver offentlige topledelser i krise- eller mediehåndtering, spørger han, om de har overvejet at kalde det ‘åbenhedshåndtering’ i stedet for.

”I er den offentlige sektor. I er allemandseje, og derfor har I også en pligt til at fremme åbenheden og transparensen. Både internt og eksternt.”

Det er ministres og borgmestres ansvar som øverste forvaltningschefer at støtte op om det, understreger han.

”Ellers har embedsfolket svært ved at være i det. Ikke mindst, når der stormer, og der kører en sag, som måske kan skade den politiske eller administrative ledelse.”

Vil sætte departementschefer og chefredaktører sammen

Gode vaner skal starte i toppen. Derfor anbefaler Djøf og DJ, at de offentlige myndigheder opretter et Mediernes Kontaktudvalg.

Det må i staten meget gerne være på initiativ fra Statsministeriet, og meningen er, at chefredaktører og hhv. departementschefer og kommunaldirektører skal mødes.

Idéen er at skabe et forum, hvor man taler åbent og ærligt om samarbejdet. Både når det fungerer, og når det ikke gør, forklarer Sara Vergo.

”Hvor man taler sammen, lærer af hinanden og drøfter, hvordan man sammen bedst løfter den demokratiske opgave.”

Hun tror rent faktisk på, at det kan lykkes at få parterne i hjørnekontorerne til at sætte sig sammen.

”Ja. For både embedsværket og medierne står over for høje krav til tempo, gennemsigtighed og kvalitet. Vi oplever, at der er en gensidig interesse i at få samarbejdet til at fungere bedre. Fordi det vil lette hverdagen, øge kvaliteten i opgaveløsningen og mindske risikoen for konflikter og misforståelser.”