Offentligt ansatte er bange for at fortælle om forhold på deres arbejdsplads. En ny lov, som skal sikre de ansattes ytringsfrihed, er netop vedtaget. Men loven kommer ikke til at ændre noget, mener offentlighedsekspert.
Der hersker en uhensigtsmæssig tavshedskultur i centraladministrationen, og ytringsfriheden er under pres. Medarbejdere i landets styrelser og departementer er nemlig bange for de konsekvenser, det kan have, hvis de ytrer sig i det offentlige rum om forhold fra arbejdsplads. Det viser bl.a. en undersøgelse fra Djøf.
Tirsdag den 20. maj blev en lov om offentligt ansattes ytringsfrihed vedtaget i Folketinget som et forsøg på at komme problematikken til livs.
Men offentlighedsekspert og jurist Oluf Jørgensen ser ingen nye tiltag i loven ift. Ombudsmandens praksis på området, og derfor mener han ikke, at den får nogen effekt på tavshedskulturen.
En tavshedskultur, der ifølge en Djøf-undersøgelse, som Djøfbladet tidligere i år beskrev, er presserende. Her svarede 41%, at det kan få negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt på en måde, der kan tolkes som kritisk over for centraladministrationen.
En af respondenterne berettede i et fritekstsvar, at den styrelse, vedkommende er ansat i, har retningslinjer for, hvordan de ansatte bruger deres sociale medier.
Så da lovforslaget tidligere på året blev fremsat af regeringen og Dansk Folkeparti, lød der derfor skarp kritik fra flere parter, herunder Djøf, som mente, at lovforslaget ikke var ambitiøst nok.
”Der er jo ikke nogen nye initiativer i det her udspil, som det ser ud nu. Men det er virkelig svært at få ministeren til at anerkende det i samråd,” lød det dengang fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.
Ledige stillinger
Oluf Jørgensen er offentlighedsrådgiver ved Gravercentret for Undersøgende Journalistik og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han forklarer, at tavshedskulturen har gamle rødder, som er gået i arv gennem tiden, på trods af at systemet er blevet mere demokratiseret. Og det ligger derfor stadig på rygraden mange steder i det offentlige, at man som ansat ikke går offentligt ud med kritiske oplysninger eller meninger om sin arbejdsplads.
”Ombudsmanden har siden 80’erne fastslået, at offentligt ansatte ikke kun er ansatte, men også borgere på egne vegne i deres fritid, og derfor burde der jo ikke være grund til frygt,” siger Oluf Jørgensen og fortsætter:
”Men det er der altså desværre stadigvæk. Og jeg tror ikke på, at den nye lovfæstelse kommer til at ændre noget.”
Lovgivningen er en direkte lovfæstelse af Ombudsmandens eksisterende praksis – intet andet, og der er derfor intet i loven, som styrker ytringsfriheden, mener Oluf Jørgensen.
En forbedring af tavshedskulturen ville bl.a. kræve klare regler, der giver sikkerhed mod negative reaktioner som følge af offentlige ytringer på egne vegne, forklarer han.
Oluf Jørgensen mener, at det netop har været Justitsministeriets intention, at intet i praksis skulle ændre sig på området. Han tilføjer, at Justitsministeriet var imod, at EU-direktivet om whistleblowing sikrede særlig lovmæssig beskyttelse mod repressalier i ansættelsesforhold.
Og det er et stort problem, at tavshedskulturen ikke bliver taget mere seriøst, mener Oluf Jørgensen:
”Vi ved jo som regel mest om det, vi arbejder med i det daglige. Så når ytringsfriheden hos medarbejdere i det offentlige reelt set er begrænset, vil beslutningsprocesser ofte mangle fagligt funderet viden.”
I en skriftlig kommentar afviser Justitsministeriet kritikken fra Oluf Jørgensen:
"Loven om offentligt ansattes ytringsfrihed gennemfører en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvoraf det fremgår, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, som lovfæster de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Loven er således ikke udtryk for ”Justitsministeriets intention”, men gennemførelse af en politisk aftale, hvis indhold man selvsagt kan være enig eller uenig i," skriver ministeriet.
Heller ikke Djøfs formand, Sara Vergo, ser nogen tegn på, at loven, som den er vedtaget, kommer til at gøre tavshedskulturen mindre. Hun er dog ikke overrasket over, at man i regeringen ikke har taget kritikken fra bl.a. fagforeningerne til sig.
”Ministeren har været rimelig klar i mælet om, at han ikke så grund til at ændre lovforslaget i den retning, vi foreslog fra Djøfs og en række andre fagforeningers side via vores høringssvar,” siger hun.
Omvendt ser Sara Vergo stadig en signalværdi fra politikerne i lovfæstelsen, som hun håber, at arbejdsgivere rundt omkring i landet vil tage til sig.
”Jeg synes, at den nye lov sender et klart signal om, at offentligt ansattes ytringsfrihed ligger politikerne meget på sinde. Så jeg håber, at den kan lægge op til gode samtaler på de offentlige arbejdspladser om, hvad der gør, at de ansatte ikke har lyst til at ytre sig,” siger hun og fortæller, at man i Djøf stadig er bekymret over, at alt for få har lyst til at ytre sig af frygt for sanktioner.
Endelig fastslår formanden, at man i Djøf naturligvis har tænkt sig at tage den nye vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed i høring, når den lander fra regeringen.
Hun ser bl.a. gerne, at der i vejledningen kommer til at fremgå tydelige ledelsesforpligtelser, hvad angår oplysning om medarbejdernes rettigheder. Samtidig ønsker hun sig klarhed om, at der ikke bør være begrænsninger for, hvordan medarbejder må ytre sig privat på sociale medier.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER