Politik
26.3.2025
af
Matilde Sigersted
Illustration: Jorm Sangsorn/Shutterstock
Ytringsfriheden er presset for ansatte i departementer og styrelser. Et nyt lovforslag skal komme tavshedskulturen til livs – men forslaget er ikke ambitiøst nok, mener både SF og Djøf.
Offentligt ansattes ytringsfrihed er under pres i centraladministrationen. Medarbejdere i landets styrelser og departementer er simpelthen bange for de konsekvenser, det kan have, hvis de ytrer sig om forhold på deres arbejdsplads i det offentlige rum.
”Området for offentligt ansattes ytringsfrihed er givetvis der, hvor vi ser allerflest krænkelser af både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i praksis fra danske offentlige myndigheders side,” skriver professor i jura Frederik Waage i et opslag på LinkedIn og fortsætter:
”Uanset talrige ombudsmandsudtalelser, klager til fx Ankestyrelsen samt dårlig medieomtale sker det overraskende ofte, at danske offentligt ansatte begrænses i deres ytringer på en retsstridig måde.”
Problematikken ses også i nye tal fra Djøf, hvor 41% af respondenterne i en undersøgelse nikker genkendende til, at det kan få negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt om forhold i centraladministrationen. 29% ”ved ikke”, om det kan få negative konsekvenser.
Nogle arbejdsgivere er endda meget direkte om deres forventninger til medarbejderne.
”Der er lavet retningslinjer for, hvordan styrelsen ser, at man bruger sin LinkedIn-profil. Kun positiv omtale osv.,” skriver en respondent i et fritekstsvar til Djøfs undersøgelse.
Som et forsøg på at komme problematikken til livs fremsatte regeringen og Dansk Folkeparti i slutningen af februar et lovforslag, som skal lovfæste den gældende praksis på området.
Men lovforslaget er uambitiøst og kommer ikke til at ændre på kulturen i ministerierne, mener Djøf. Og kritikken bakkes op i Folketinget af SF. Begge parter foreslår en række ændringer i loven.
Bl.a. anbefaler Djøf, at man hæver godtgørelsesniveauet ved uretmæssige fyringer, og at ledelsen skal have pligt til at oplyse medarbejderne om deres ret til at ytre sig.
Disse ændringer bør ifølge Djøf ind i lovforslaget, hvis det skal modvirke den tavshedskultur, der bl.a. holder offentligt ansatte fra at ytre sig frit om deres arbejde på sociale medier.
Kritikken bakkes op i Folketinget af SF, der peger på nogle af de samme svagheder i forslaget. Og retsordfører for SF Karina Lorentzen retter et hårdt angreb på justitsministerens motiver for ikke at gå i dialog og ændre forslaget. Det vender vi tilbage til.
Ledige stillinger
”Alle taber, den enkelte taber, og samfundet taber, hvis vi ikke får gjort op med tavshedskulturen, som den er nu,” siger Karina Lorentzen fra SF.
”Offentligt ansattes ytringer er den eneste direkte vej til at få kendskab til konsekvenserne af de politiske beslutninger, der bliver truffet. Tør de ikke ytre sig, går vi som samfund glip af en virkelig værdifuld debat om, hvordan vi bruger skatteydernes penge,” mener hun.
Karina Lorentzen peger på, at det samtidig fører til dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvis medarbejderne i det offentlige ikke har medbestemmelse og indflydelse.
Alligevel møder hun en mur, når tavshedskulturen diskuteres i Folketinget, konstaterer hun.
”Der er jo ikke nogen nye initiativer i det her udspil, som det ser ud nu. Men det er virkelig svært at få ministeren til at anerkende det i samråd,” siger Karina Lorentzen.
Klart formål med lovgivningen: Djøf foreslår, at der i lovteksten indledningsvist skal tilføjes en formålsbestemmelse, som kortlægger, hvad der er hensigten med lovgivningen. Det vil bl.a. give et fortolkningsbidrag, når lovgivningen skal anvendes i praksis.
Delt og omvendt bevisbyrde: Djøf anbefaler, at loven sikrer en delt eller omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, som skal fremlægge beviser for det modsatte, hvis der er omstændigheder, der antyder, at en medarbejder er blevet afskediget pga. vedkommendes lovlige, men potentielt upopulære ytringer.
Godtgørelse ved uretmæssig fyring: For at gøre det mere risikabelt at fyre medarbejdere på baggrund af retmæssige ytringer foreslår man i Djøf at hæve godtgørelsesniveauet, altså den ’bøde’, arbejdsgivere skal betale, hvis retten betegner en opsigelse som et indgreb i ytringsfriheden. Man mener, at et passende niveau kan sidestilles med principperne og niveauet i diskriminationslovgivningen.
Dækningsgruppen: Mange privatansatte udfører opgaver for det offentlige. I Djøfs regi gælder det bl.a. konsulenterne. Som det er nu, dækker lovforslaget ikke denne gruppe, og Djøf foreslår derfor at udvide lovgivningen, så den også dækker privatansatte, der arbejder i det offentlige.
Ledelsens oplysningspligt: Endelig mener Djøf, at loven bør forpligte ledelsen til aktivt at oplyse offentligt ansatte om deres ret til at ytre sig. Man foreslår fx, at det sker under onboarding-forløbet – på samme måde som der bliver informeret om GDPR, Kodeks VII og andre regelsæt.
”Der ligger rigtig meget i, at man skal være loyal over for den siddende minister eller borgmester, og det kan være svært både at være kritisk og loyal,” siger formanden for Djøf, Sara Vergo.
Hun peger på, at tavshedskulturen i den offentlige sektor dels skyldes, at medarbejderne er usikre på grænserne for deres ytringsfrihed, og dels at det mange steder på de offentlige arbejdspladser er yderst ildeset at stille sig kritisk over for sin arbejdsgiver. Problematikken kræver derfor både oplysning og lovgivning, mener hun.
Af samme årsag har Djøf i et høringssvar fremlagt en række ændringer til lovforslaget. Det drejer sig bl.a. om at styrke medarbejdernes position i sagerne, hvad angår bevisbyrden, godtgørelsesniveauet og ledelsens oplysningspligt. Samtidig foreslår Djøf, at lovgivningen også skal omfatte privatansatte, der udfører opgaver for det offentlige.
Som det ser ud nu, stadfæster lovforslaget de gældende regler, og det er ikke tilstrækkeligt, mener Djøf, som deler dette standpunkt med en række andre fagforeninger.
”Man bliver nødt til at ændre kultur med struktur. Og her så vi altså gerne, at man gik mere ambitiøst til værks,” mener Sara Vergo.
Hun mener, at ytringsfriheden er noget af det vigtigste, vi har, og har derfor ikke tænkt sig at opgive kampen mod tavshedskulturen.
”Ud over de lovgivningsmæssige greb bliver vi nødt til at tale mere om det her,” mener Sara Vergo og pointerer, at blot samtalen om, hvor vigtig det er med transparens i den offentlige sektor, vil tage os et stykke af vejen.
Retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener, at lovgivningen kommer til at sende et stærkt signal, som han forventer kommer til at ændre på tavshedskulturen:
”Det vigtigste har været at få lovfæstet de offentligt ansattes ytringsfrihed. Om man synes, at lovgivningen skulle være mere eller mindre, så synes jeg, at den har stor signalværdi, og jeg håber og tror, det kommer til at gøre en forskel,” siger Bjørn Brandenborg.
Kulturen er ministerens direkte ansvar, mener Karina Lorentzen.
”Ministeren er jo selv en del af problemet. Han er ikke selv interesseret i, at der kommer sager frem i ministerierne og departementerne, fordi det så bliver besværligt for ham selv,” siger hun.
Hun peger bl.a. på Justitsministeriets løfte om at opdatere vejledningen af offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2016, der stadig ikke har fundet sted, som et godt eksempel på emnets lave prioritering hos regeringen.
Skiftende regeringer er simpelthen ikke interesseret i at åbne munden på de ansatte rundt omkring i ministerierne, fordi det vil skabe besvær, hvis medarbejderne begynder at erklære sig uenige i de trufne beslutninger, mener hun.
Djøfbladet har kontaktet Justitsministeriet for at forelægge kritikken, men ministeren har ikke ønsket at svare. Retsordfører Bjørn Brandenborg mener dog, at Karina Lorentzens udtalelser er ”en underlig kritik.”
”Jeg synes, det er en gakket holdning, og den oplevelse har jeg absolut ikke. Det er en mærkelig fordom at antage, at offentlige ledere vil begrænse deres medarbejderes ytringsfrihed. Min oplevelse er, at der er mange ledere derude, som gør deres bedste for at fremme deres ansattes ytringsfrihed,” siger Bjørn Brandenborg.
Han påpeger dog samtidig, at opgaven med at oplyse om ytringsfrihed først og fremmest ligger hos lederne, og at der tilsyneladende er en del ledere derude, som ikke har været gode nok til at informere medarbejderne om deres ytringsret.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
