Ny aftale skal fjerne bøvl for studerende med funktionsnedsættelse

Der skal leveres bedre service til de studerende, der vælger at tage en uddannelse, selv om de har en funktionsnedsættelse.

Det slår uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) fast, efter at regeringen og resten af Folketingets partier har indgået en aftale, der bl.a. skal forenkle administrationen af SPS (Specialpædagogisk støtte) på alle uddannelser.

”Vi skal have et uddannelsessystem, der passer til de unge, og ikke omvendt,” fortæller ministeren til Djøfbladet.

”Der er et behov for at forenkle administrationen, så de unge studerende får en hurtigere og mindre bøvlet adgang til SPS.”

SPS er en samlebetegnelse for forskellige former for støtte, som kan være nødvendig, for at studerende med funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse. Det kan fx være it-hjælpemidler, støttetimer, særligt undervisningsmateriale eller tolkning.

Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at hver sjette førsteårsstuderende på universitetet selv angiver, at de har en funktionsnedsættelse. Andelen, der søger om SPS, er dog lavere, hvilket ifølge EVA skyldes, at en del af målgruppen ikke kan overskue vejen til at modtage støtte.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund medgiver, at de nuværende regler medfører unødvendigt besvær.

Fx skal flere former for SPS i dag genbestilles hvert halve år af uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at man som studerende kan have en periode hvert halvår, hvor støtten ikke er gældende, hvis éns institution ikke har fået genbestilt i tide. Med aftalen laves det nu om til, at flere ydelser frigives automatisk hvert halve år til studerende, der har varige funktionsnedsættelser og derfor har vedvarende behov for støtte.

Derudover vil studerende med en varig funktionsnedsættelse og et varigt støttebehov kunne få deres SPS – fx støttetimer – med fra én uddannelse til en anden, så de ikke længere skal søge om støtte forfra, når de starter et nyt sted.

”Vi ved, at nogle af de studerende, der har en funktionsnedsættelse, oplever adgangen til SPS både forvirrende og uoverskuelig, og den frustration, fx over at skulle gensøge om hjælp, selv om man har en varig funktionsnedsættelse, vil vi meget gerne afhjælpe,” siger Christina Egelund.

Hvad håber du, aftalen kan få af betydning for studerende med funktionsnedsættelser?

”Jeg håber dels, den vil give de unge, der har en funktionsnedsættelse, større mod til at tage en videregående uddannelse. Og så håber jeg, at den vil sikre større tryghed og markant bedre service for dem, der er i uddannelsessystemet i forvejen.”

Åben for tiltag

I januar talte Djøfbladet med Emilie Ghali, der er jurastuderende og har cerebral parese. Trods sin funktionsnedsættelse var hun nødsaget til at afmelde sig det handicaptillæg, hun i ni måneder havde ventet på at blive godkendt til. Årsagen var, at hun havde fået et studiejob, der ligger over den tilladte grænse på 3.501 kr. om måneden. Samtidig gjorde reglerne hende bekymret for, om hun overhovedet kunne blive godkendt til handicaptillæg, når hun først havde vist sig erhvervsaktiv.

Hvordan kan det være, at I ikke har valgt at se på de udfordringer, der knytter sig til handicaptillæg?

”Det ene udelukker heldigvis ikke det andet. I den her omgang har vi set på forenklinger med SPS-reglerne, hvor der også er problemer med lange sagsbehandlingstider.

I forhold til studiejob er logikken med handicaptillæg, at det er lavet til de studerende, der har en funktionsnedsættelse af en karakter, som giver dem meget betydelige begrænsninger i forhold til at varetage studiejob. Derfor er beløbsgrænsen så lav. Når det er sagt, synes jeg kun, det er godt, at studerende, der modtager handicaptillæg, i større grad er åbne for at teste, om de kan varetage et studiejob. Derfor skal vi også se på, om der er mulighed for at gøre det system lidt mere smidigt.”

Efter Djøfbladets interview med ministeren har Folketinget d. 21. maj vedtaget en lovændring, der skal nedbringe den lange ventetid på ansøgninger om handicaptillæg.

Hurtigere leveringstid

Forperson for Sammenslutningen for Unge Med Handicap (SUMH) William Korte ser aftalen som en stor sejr og mener, at den kan betyde ”koloenormt meget” for de studerende, der i dag oplever stor stress og usikkerhed i ansøgningsprocesserne.

”Aftalen betyder, at man i mindre grad skal være sagsbehandler i eget liv og derfor i højere grad kan fokusere på det, der foregår på studiet.”

Selv har William Korte, der er på sidste semester af sin læreruddannelse, været nødt til at genansøge otte gange for at få bevilget det samme digitale hjælpemiddel, som han grundet sin muskelsvindsdiagnose har behov for.

Men selv om det glæder William Korte, at studerende nu slipper for at skulle igennem samme proces som ham selv, er der stadig en række tiltag, der i hans øjne kan og bør tages for at støtte studerende med funktionsnedsættelser. Det første er leveringstiden:

”Alfa og omega er, at de studerende skal kunne få tilkendt SPS hurtigere. Som det er nu, får mange ikke SPS fra starten af deres uddannelse. Det skyldes dels, at sagen skal behandles af flere instanser, dels at man først kan søge SPS, når man med 100% sikkerhed ved, at man er optaget på studiet,” siger han og foreslår at se på, om man kan lave en refusionsordning for institutionerne, så studerende kan søge støtten, allerede når de søger ind på studiet.

SPS er imidlertid kun en del af det, der skal til for at gøre studierne mere inkluderende. William Korte påpeger, at det også handler om at udforme undervisning og klasserum på en måde, så flere kan tilgå læringsmateriale og blive fagligt integreret, uanset hvilke diagnoser man måtte have.

”SPS er jo et tiltag, der fjerner en barriere, der opstår i mødet med uddannelsessystemet. Men jeg håber, at man kan arbejde mod at designe et uddannelsessystem med færre barrierer, så SPS på sigt måske bliver mindre nødvendigt.”