Privatansatte får pæne lønstigninger. Én branche oplever eksplosiv vækst

10,1%. Så meget steg lønnen i gennemsnit sidste år for Djøf-medlemmer uden chefansvar i medicinal- og biobranchen. Det viser nye tal fra Djøf Analyse om privatansattes lønudvikling.

Martin Laurberg, der er analysedirektør hos Akademikerne, ser det som ”ret oplagt”, at lønnen er steget så meget i netop den branche.

”Der har været høj aktivitet og høj indtjening i medicinalbranchen, og det smitter af på lønniveauerne,” siger han.

Det er ikke kun ansatte i medicinal- og bio-branchen, der har fået mere ind på lønkontoen. Statistikken afslører, at det faktisk går ret godt for de privatansatte djøfere generelt.

Størstedelen af de andre brancher på listen har nemlig fået mellem 4% og 9% i lønstigninger.

Det er bare svært at konkurrere med den ekstraordinært høje stigning i medicinal- og biobranchen, siger Martin Laurberg.

”10,1% i gennemsnit er rigtig højt.”

Ikke kun fedmemedicin

Novo Nordisk spiller selvsagt en nøglerolle i branchens vækst. Ikke kun pga. fedmemedicinen Wegovy, men også med selskabets andet kerneprodukt, insulin.

Novos vokseværk gør, at virksomheden nu indtager førstepladsen på listen over arbejdspladser med flest privatansatte djøfere.

Martin Laurberg understreger, at det generelt går godt for den danske medicinal- og biobranche. Novos succes kan dog have skubbet yderligere på lønudviklingen, da både Novo selv og konkurrenterne må lokke med lønkroner for at tiltrække den bedste arbejdskraft.

Præsident Trumps nylige udmeldinger om sænkede medicinpriser i USA, konkurrerende slankemidler samt Novos markante aktiekursfald i 2025 vil muligvis lægge en dæmper på det danske medicinaleventyr, vurderer Martin Laurberg.

Hans fornemmelse er, at det dog stadig vil gå godt for branchen som helhed i Danmark.

”Men det er svært at forestille sig en så eksplosiv vækst, som der har været de seneste par år, i al fremtid. Det kan godt være, at man ikke fortsætter med lønstigninger på 10%,” siger han.

Bundskraberen og inflationen

En enkelt branche klarer noget dårligere end de øvrige, når det gælder lønstigninger. Nemlig hos energivirksomhederne. Her fik Djøf-medlemmerne en gennemsnitlig lønstigning på 2,9% sidste år.

Martin Laurberg har flere forklaringer:

”Ørsted, Vestas og de andre store virksomheder i branchen havde enormt stor aktivitet i årene lige efter corona. De havde derfor også høje lønstigninger i den periode, hvilket kan føre til tilbageholdenhed efterfølgende.”

Samtidig er det også gået nedad for nogle af firmaerne sidenhen, forklarer han.

Oven i det følger energi- og forsyningsvirksomheder ofte de offentlige overenskomster.

”I den offentlige sektor har lønstigningerne generelt været lidt lavere, end de har på det private arbejdsmarked i de sidste par år.”

Martin Laurberg understreger, at lønstigninger på 2,9%, som hos energivirksomhederne, normalt ikke er så dårligt.

”Men det er klart, at i en periode med store prisstigninger er det ikke så højt.”

Væksten i forbrugerprisindekset i 2022 var på 7,7%. I 2023 var den på 3,3%, og i 2024 var den på 1,4%, forklarer han.

”Det er vældig brutalt. Det er meget det, som har været udslagsgivende for den lønudvikling, der har været efterfølgende.”