Sørens iværksættereventyr endte i dødsmarch

I 2019 fortalte Søren Nielsen om sin virksomhed, Ernit, i Djøfbladet. På det tidspunkt vidste han ikke, at det meget snart skulle gå galt.

Tværtimod kørte det derudad for Ernit, der havde udviklet en digital sparegris, som skulle lære børn om værdien af penge. Søren Nielsen og hans medstifter havde rejst 10 millioner kroner og vundet flere priser. De havde fem ansatte i Danmark samt fem programmører i Ukraine.

Sparegrisen var både en app og en lille hvid plastikgris, som blinkede i trynen, når børnene satte penge ind.

Og Søren Nielsen var glad:

”Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Hvis jeg ikke kan tjene noget på det, så har jeg i hvert fald lært en hel masse,” sagde han.

Fra banken til bænken

I foråret 2019 var Søren Nielsen i London for at finde mere kapital til selskabet. Han havde lige skaffet tre millioner kroner, da Ernits tekniske direktør ringede.

”Vores tekniske setup kunne ikke skaleres. Vi kunne ikke overføre vores løsning fra én bank til den næste,” forklarer Søren Nielsen, da vi taler med ham igen.

”Det, som investorerne køber ind i, er, at det, du har lavet én gang, kan du duplikere 1.000 gange. Det kunne vi ikke.”

Opkaldet ramte Søren Nielsen som et slag i maven. Han gik direkte fra et investormøde i en bank ud og satte sig på en bænk.

”Jeg sad i mit fine jakkesæt og gloede ud i luften. Jeg tænkte: ’Hvad fanden betyder det?’”

Dagen efter var han tilbage i København. Søren Nielsen og medstifteren Thomas Bjerring gik en lang tur langs vandet på Christianshavn.

Da turen var ovre, var de enige om at lukke firmaet. Deres software kunne ikke matche ambitionerne om at vokse sig store. De betalte de tre millioner tilbage til investorerne.

Søren Nielsen har skrevet bogen ’Death by Innovation Theater’ om sine erfaringer fra Ernit.

”Vi havde brugt for meget tid på de forkerte ting. Jeg kalder det ’innovationsunderholdning’, hvor vi talte med banker og finansielle institutioner. De var ikke parate til at købe vores produkt, men var mere bare interesserede i, hvad det næste nye var.”

Fx var Ernit inviteret til møde med en stor bank i Canada, og Søren Nielsen studsede over, hvor ”junior-agtige” deltagerne fra banken var. Han tvivlede på, om de overhovedet kunne tage en beslutning om et eventuelt samarbejde.

”Da frokosten kom ind, var de mere interesserede i at få en cola og en sandwich end i, hvad jeg sagde oppe ved skærmen.”

Fra champagne til død

Han mener også, at Ernit spildte tid på prisoverrækkelser og innovationskonferencer rundt om i verden.

Engang præsenterede han sparegrisen for 3.000 mennesker til en festival i Singapore.

”Skulle jeg have gjort det? Vi prøvede på at skabe opmærksomhed omkring vores løsning, men jeg må også bare erkende, at jeg selv blev grebet af det at præsentere.”

Set i bakspejlet ville han have brugt mere tid på at rejse kapital og reelle salg. Hvilket muligvis havde givet penge nok til at kunne opskalere sparegrisen.

Eventyret om Ernit lærte Søren Nielsen, at det hurtigt kan gå op og ned som iværksætter.

”Jeg var med til champagnegaloppen, men også til dødsmarchen.”

I dag arbejder Søren Nielsen som leder for Canute by Thursday.