Mød den digitale sparegris – og 200 andre startups, der udfordrer den gamle finansverden

I et hus på Christianshavn sidder op mod 200 startup-typer i glasbeklædte kontorblokke over tre etager. Her er ingen jakkesæt eller hvide skjorter, men talrige sorte jeans, hættetrøjer og kasketter. De fleste taler engelsk, for her er omkring 25 nationaliteter repræsenteret i Copenhagen FinTech – en såkaldt startup-hub, som skal styrke København som skandinavisk center for fintech-udvikling.

Nogle er programmører, andre har et langt cv fra finanssektoren, men fælles for dem er, at de har sat sig for at disrupte de mere traditionelle banker, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder.

De arbejder med friske nye teknologier – og bokser ikke rundt med tunge og træge ældre it-systemer, som så mange i finanssektoren må kæmpe med i det daglige. Sure chefer er der heller ingen af, for ledelseshierarkierne er brudt ned, og teams fungerer på nye måder i startup-miljøet.

Der er også juridisk medvind, da et EU-betalingsdirektiv fra september giver øget adgang for eksterne til bankernes kundedata, og i øvrigt strømmer pengene nærmest til, da investorer er stadig mere villige til at kaste penge efter fintech-iværksættere.

I Copenhagen FinTech bor også teamet bag Ernit, som har udviklet en elektronisk sparegris med globale ambitioner. Dem vender vi tilbage til. I alt er her omkring 45 startups, og samlet findes der cirka 230 fintech-virksomheder i det såkaldt danske økosystem, fortæller Thomas Krogh Jensen, direktør for Copenhagen FinTech.

”Det her område er vokset enormt hurtigt – nærmest eksponentielt. Den digitale transformation har virkelig ramt den finansielle sektor. Her bliver der investeret allermest i ny teknologi – ud over i teknologisektoren selv,” fortæller Thomas Krogh Jensen.

Han forventer, at der fortsat bliver investeret meget, for der begynder sig nu at indfinde en vis modenhed, og de forskellige startups finder forretningsmodeller, som fungerer i praksis og kan tiltrække kunder.

Der strømmer da også mere kapital til nu end nogensinde tidligere i de par år, Copenhagen FinTech har eksisteret. I de første uger af 2019 er der allerede investeret 383 millioner kr. i fintech-virksomheder som Yourpay, ViaBill, Lunar Way og Chainalysis, og det nærmer sig de 550 millioner kr., der blev investeret hele sidste år (eksklusive den exceptionelt store investering på 1,6 milliarder kr. i dansk/amerikanske Tradeshift).

Sådan virker sparegrisen

Men tilbage til virksomheden Ernit, som tilbyder en digital sparebøsse for børn, så de kan lære om værdien af penge, selv om penge ikke længere findes fysisk. Ernit tilbydes både som en app og en elektronisk sparegris, som blinker, når der går penge ind på barnets konto eller et bestemt beløb er nået.

Idéen til Ernit kom en nytårsaften for seks år siden, lige da Mobilepay var kommet frem. Da kom de tre grundlæggere til at tale om udfordringerne ved at lære børn om penge.

”Min datter kalder mit plastickort for ’tryllepenge’, så der er helt klart en udfordring. Vores formål er at lære børn sunde finansielle vaner,” fortæller Søren Nielsen, der stoppede som chefredaktør på magasinet Penge & Privatøkonomi for i stedet at blive iværksætter. Han er uddannet journalist og HD (O), mens de to medstiftere Mads Tagel og Thomas Bjerring er henholdsvis arkitekt og markedsføringsøkonom med erfaring i digital markedsføring.

Ingen af dem kan kode, og set i bakspejlet kunne de godt have brugt en programmør i teamet. Alligevel har Ernit nu fordelt de første 1.000 sparebøsser rundt omkring i verden i lande som USA, Canada og Rusland, og de er ved at udvikle en version 2.

De seneste tre-fire år har Ernit-stifterne rejst 10 millioner kroner fra business angels, Innovationsfonden og andre kilder, og de har Spar Nord som fast kunde og samarbejdspartner. Fra starten har de dog satset på verdensmarkedet – og ikke mindst USA – da Danmark er for lille og derfor primært fungerer som testmarked. Målet er foreløbig at få mindst tre internationale kunder ombord i løbet af 2019.

Gå til hackathons

Søren Nielsen er CEO i Ernit, står for salget og rejser dermed ofte. Først et år efter etableringen blev der penge til løn, og privatøkonomien stortrives ikke ligefrem, men til gengæld har Søren Nielsen fået masser af ny viden, erfaringer og stor frihed.

”Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Hvis jeg ikke kan tjene noget på det, så har jeg i hvert fald lært en hel masse. Og jeg er meget purposedrevet. Det er vigtigt for mig at lære børn om penge, for vi har endnu ikke set konsekvenserne af, at pengene bliver digitale. Jeg er bange for, at evnen til at spare op og udskyde behov forsvinder,” fortæller han.

For andre med iværksættertrang vil det være en fordel at have erfaring fra finansbranchen, mener han – og så skal man kunne forstå mekanismerne i produktet. Det kan i øvrigt være en rigtig god idé at gå til et af de mange fintech-hackathons, hvor it-udviklere og andre mødes i en weekend for at afprøve og udvikle diverse idéer. Fx har Nykredit og Nordea holdt hackathons tidligere i år.

”Det vigtigste er dog nok at have en Pippi Langstrømpe-tilgang – at tro på, at alt kan lade sig gøre. Og så skal man være vedholdende,” lyder Søren Nielsens anbefaling nr. 1 til andre, der overvejer at starte op for sig selv.

Men der er også brug for andre egenskaber, hvis man vil satse på fintech-branchen og være med til at udfordre det bestående.

Vil demokratisere finanssektoren

Ifølge Thomas Krogh Jensen fra Copenhagen FinTech starter de nye iværksættere typisk med et problem, de gerne vil løse. At noget er for dyrt, for besværligt – eller at de gerne vil bygge en ny finansiel infrastruktur og måske være med til at demokratisere finanssektoren. Ofte kommer den nye tankegang også af, at iværksætterne har en mere teknologisk tilgang.

”Den etablerede sektor er måske mere vant til at udvikle indefra og ud. At se på hvad organisationen har behov for, og hvor kundebehovet måske kommer længere nede. Nu kommer der så nogle med en helt anden baggrund, så de etablerede spillere vågner op og ser, at nogle udefra kan gøre noget,” siger Thomas Krogh Jensen, der selv kommer fra forsikrings- og pensionsbranchen.

Hvilke kompetencer skal der så til, hvis man gerne vil ind i fintech-branchen? Ja, ifølge Thomas Krogh Jensen er det vigtigste nok at forstå kunder – at have empati i forhold til kunderne. Og så tænke innovativt i kombination med teknologi og indsigt i ’det finansielle space’. Man skal kunne kombinere det med enten ’den maskinelle kode’ eller ’den menneskelige kode’. Og en klassisk uddannelse af Djøf-typen rækker ikke længere i sig selv.

”Jeg er ikke sikker på, at det fremover er nok at have en uddannelse. Fremover skal man kunne forstå enten teknologien eller kunden derude. Ellers tror jeg, du kommer til at sidde ret alene,” mener Thomas Krogh Jensen.

Fjernkurser og fagforeninger

Men hvad så med efteruddannelse? Hertil svarer han, at der nok vil komme flere tilbud inden for fintech. Foreløbig kan man tage onlinekurser på fx Massachusetts Institute of Technology og Oxford, og alle er velkomne til at snuse til fintech, når Copenhagen FinTech jævnligt holder gratis og åbne arrangementer, typisk sammen med et af universiteterne, hvoraf flere ligger helt i top inden for områder som kunstig intelligens og blockchain.

Fintech-direktøren opfordrer i øvrigt fagforeninger som Djøf og Finansforbundet til at sætte sig ind i, hvordan de bliver ved med at være relevante i fremtiden.

”Jeg tror, de faglige organisationer har et stort job at gøre med at sikre, at medlemmerne bliver eksponeret for tilbud inden for fintech, og at de får de tilbud, der skal til, for at medlemmerne bevarer deres markedsværdi,” siger han og tilføjer, at der er et kæmpebehov for efteruddannelse.

Det handler nemlig om at blive klog på fremtidens teknologier og få etableret laboratorier for fremtidens arbejdsformer, hvor medarbejderne vil være meget mere løst koblede sammen, mere projektorienterede, og hvor ledelsesformer også vil være meget mere løse end i dag.