Djøfere ønsker sig især to ting i ny overenskomst

Mere i løn og mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det er dét, som de offentligt ansatte djøfere mest af alt ønsker sig ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2026.

Det viser de mere end 1.500 ønsker, som kom ind, da Djøf-medlemmerne i den offentlige sektor i februar kunne indsende forslag til krav på djoef.dk/ok26. Det er nemlig allerede nu, at kladden skal skrives til de krav, som Djøf tager med til bordet.

Djøferne efterspørger en markedssvarende løn. Det vil sige lønstigninger, og det skal være stigninger i lønnen – ikke pensionsstigninger.

Og så vil de have mere fleksibilitet, så arbejdsliv og privatliv kan balancere.

Det er hele paletten rundt: Fra ’for mange arbejdstimer’ over helt almindelig ’mangel på fleksibilitet’ til konkrete ønsker om ’flere børns sygedage’, ’mere frihed’, ’bedre muligheder for at kunne arbejde hjemme’ og ’mulighed for frihed til at drage omsorg for familiemedlemmer i alle aldre’.

Det viser Djøfs sekretariats gennemgang af medlemmernes forslag.

Brug for større indflydelse på arbejdstiden

Men ét er ønskerne. Noget andet er, hvad man kan få.

Ved OK24 gik Djøf til bordet med to højt profilerede krav, som skulle sætte et værn om arbejdstiden:

Et krav om, at merarbejde som udgangspunkt skal afspadseres, hvis man altså har en merarbejdsaftale. Og et krav om, at special- og chefkonsulenter, som ingen merarbejdsaftale har, fik samme merarbejdsaftale som de fuldmægtige.

Men arbejdsgiverne sagde nej til begge dele. Så hvad er strategien denne gang, når formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, går til forhandlingsbordet?

Johanne Nordmann har læst forslagene fra medlemmerne igennem og konstaterer to ting: At opgavepres på nogle arbejdspladser står i vejen for fleksibilitet. Men også at en stram styring af arbejdstiden fra ledelsens side kan stå i vejen for helt almindelig fleksibilitet.

”Derfor kommer vi til at stille krav om, at medarbejderne skal have større indflydelse på, hvordan arbejdstiden tilrettelægges.”

Hvordan?

”Helt kort sagt vil jeg gerne have, at medarbejderne får en ret til et mere fleksibelt arbejdsliv. Der er sådan set gode muligheder i overenskomsterne for at aftale rammer for afspadsering og fleksibel planlægning af arbejdstiden, men set med mine øjne forpligter de ikke arbejdsgiverne nok.”

Private har fået mere fleksibilitet

Johanne Nordmann peger på, at det ved OK24 lykkedes at få aftalt, at man har ret til at opspare 15 dages frihed.

”Ved OK26 vil vi gerne tage de næste skridt.”

På det private område har lønmodtagerne fået nye muligheder for fleksibilitet ind i de overenskomster, der er indgået her i 2025.

”Når jeg læser vores medlemmers ønsker, skinner det ret tydeligt igennem, at det er noget, de har bemærket. Så jeg kan fint se for mig, at vi tager afsæt i nogle af de resultater.”

Det kunne fx være muligheden for barns tredje sygedag og bedsteforældreomsorgsdage.

Du nævner konkret aftalen med de 15 fridage, man nu kan spare op. Men det er kun i staten, man kan spare merarbejde op, og afviklingen af dagene sker inden for nogle bestemte rammer efter aftale med ledelsen. Så hvor fleksibelt er det egentlig?

”Jeg synes, det er et vigtigt skridt, vi har taget med aftalen om opsparing af frihed. Jeg kan se masser af måder at gøre aftalen endnu mere attraktiv på. Medlemmernes forslag til OK26-krav har været en god pejling på, hvad der er ønsker om.”

Konsulenterne og 48-timers-reglen

I sidste måned afgjorde en faglig voldgift anlagt af Djøf og hovedorganisationen Akademikerne, at specialkonsulenter i staten ikke er såkaldte ’selvtilrettelæggere’, som arbejdsgiverne kan friholde fra de nye EU-regler om, at man skal registrere sin arbejdstid.

Konsulenter skal altså registrere deres timer ligesom alle andre, og dén afgørelse var Djøf meget glad for, fordi tidsregistrering synliggør de mange arbejdstimer, som konsulenterne lægger.

Men voldgiften stadfæstede også, at en konsulent i staten skal have arbejdet i gennemsnit 48 timer om ugen i hele 12 måneder i streg – mod de ellers krævede fire måneder – for at være omfattet af 48-timers reglen i EU's arbejdstidsdirektiv om beskyttelse af lønmodtagere.

For det står i konsulenternes overenskomst, og så er det dét, der gælder, fastslog voldgiften.

Der er over 19.000 konsulenter i staten – kan du leve med, at det bliver stående i de statsansatte konsulenters overenskomst?

”Jeg kan ikke leve med, at vi har medlemmer, som arbejder så meget, at det ikke er sundt. I den sammenhæng er 48 timers ugentligt arbejde i gennemsnit over en fire måneders periode allerede alt for meget. Så ja, jeg ser meget gerne en kortere referenceperiode. Det skal suppleres med andre tiltag, som giver alle bedre muligheder for at skabe balance mellem arbejde og fritid.”

”Pension er også løn”

Ved OK24 blev der aftalt frit valg fra 1. april 2025 over den del af pensionsindbetalingen, der ligger over 15%. Det vil sige, at man selv kan vælge, om man vil have den del – helt eller delvist – ud som løn i stedet for ind på sin pensionskonto.

Men alligevel vil medlemmerne ikke have pensionsstigninger – de vil have mere i løn?

”Det tager jeg som et udtryk for, at mere i løn står meget højt på ønskelisten. Men altså: Fra 1. april får man mulighed for at vælge at få en ret betydelig del af pensionsbidraget ud i hånden som løn. Man skal nok lige vænne sig til, at pension nu kan blive til løn.”

Flere administrative besparelser på vej

Der skal spares på både statslig og kommunal administration, og i staten har finansminister Nicolai Wammen bebudet et langsigtet program for mindre statslig administration senere i 2025.

Risikerer mange af dine medlemmer ikke at skulle løbe stærkere og dermed få mindre fleksibilitet i hverdagen uanset hvad?

”Jo, det er der en fare for. Vores medlemmer er utrolig fleksible, når arbejdsopgaverne skal løses. Det kan arbejdsgiverne være rigtig glade for. Derfor er det også vigtigt at trække nogle grænser, når vi forhandler overenskomst. Fleksibiliteten må ikke kun gå den ene vej,” understreger Johanne Nordmann.

”Og så er det også helt afgørende, at vi politisk gør alt, hvad vi kan, for at der følger en reel nedlæggelse af opgaver med, når man nedlægger årsværk. Det er ret paradoksalt, at vores medlemmer oplever, at den politiske efterspørgsel efter deres arbejde er kæmpestor, samtidig med at man politisk udadtil overbyder hinanden i ønsket om offentlige besparelser.”

Lige nu kan ministerier og styrelsers medarbejdere se frem mod et dansk EU-formandskab fra 1. juli og et halvt år frem. Derfor har Djøf sendt disse gode råd om arbejdstid ud til alle statsansatte.