Er du også forvirret over tidsregistrering? Vi forklarer det

Ingen har bedt om det, men EU-Domstolen har bestemt det. Fra 1. juli skal vi som ansatte registrere, hvor mange timer vi har arbejdet hver dag, og arbejdspladsen skal gemme registreringen i fem år.

Det er et EU-krav, der skal sikre, at arbejdsgiverne overholder EU's arbejdstidsdirektiv fra 1989.

Selve de nye regler kan du læse om i denne guide fra Djøf. Men én ting er regler – noget andet er dilemmaerne i den praktiske virkelighed. Dem dykker vi længere ned i med en stribe spørgsmål til Djøfs rådgivningschef, Mette Knudsen.

Først er det måske godt at understrege et par ting:

Den danske version af loven – som er afstemt med arbejdsmarkedets parter – giver metodefrihed med hensyn til, hvordan timerne skal registreres. Det er for at gøre det mindst muligt bøvlet. Din arbejdsgiver må godt lave et for-udfyldt skema på 7,4 timer om dagen, så du kun skal registrere det, hvis du har arbejdet mere eller mindre. Det kan godt gøres i fx en app.

Du behøver altså ikke registrere, hvor og hvornår du har arbejdet.

Og som det andet: De nye regler ændrer ikke på eventuelle merarbejdsaftaler i din overenskomst eller kontrakt. Du får ikke lige pludselig en udvidet ret til at få penge eller afspadsering for de timer, du registrerer. EU-kravet går alene på at afsløre, om du har arbejdet så mange timer, at du er havnet på den gale side af EU's arbejdstidsdirektiv.

Djøf: Ja, der kommer sager

EU's arbejdstidsdirektiv – som du kan læse mere om i en boks nederst i artiklen – tilsiger som det vigtigste, at man max må arbejde i gennemsnit 48 timer om ugen over en fire-måneders-periode. Det er det, der bliver kaldt 48-timers-reglen.

Hvad sker der, hvis en arbejdsgiver ikke agerer på, at den nye tidsregistrering viser, at en medarbejder eller chef er kommet på den gale side af 48-timers-reglen?

”Så er der sket et brud på EU's arbejdsdirektiv. Dermed har den medarbejder eller chef, der er blevet udsat for det, i princippet et krav på en godtgørelse. Arbejdstilsynet vil kunne give en bøde eller et påbud til arbejdsgiveren. Fagforeningen vil kunne gå ind i sagen. Men hvor store konsekvenserne er, kommer an på, hvor grov brøden er. Er det systematisk, eller er det første gang? Hvad var årsagen til, at det skete?” forklarer Mette Knudsen, rådgivningschef i Djøf.

Bøder, påbud og intervention udefra – det vil nok give noget af en dårlig stemning. Kan man ikke gøre det på en anden måde?

”Jo, og det er dét, vi fra Djøfs side håber på. Arbejdsgiverne skulle gerne bruge de her registreringer til at holde løbende øje og sige: ’Hov, det her ser voldsomt ud, vi har en udfordring,’ inden de kommer ud i, at de har overskredet EU's arbejdstidsregler. Og så få gjort noget ved det: Få ændret på opgavefordelingen – eller hvad der er behov for.”

Tror du, at Djøf kommer til at køre nogle sager mod arbejdsgivere med baggrund i de her registreringer?

”Det vil overraske mig, hvis vi ikke gør. Men hvor mange sager tør jeg ikke spå om.”

Nej, du overtræder ikke loven

Hvis man ikke skriver alle sine timer ind i systemet, overtræder man så loven eller sit ansættelsesretlige forhold?

”Nej, det gør man ikke. Men mit råd er, at man registrerer alle sine arbejdstimer.”

Hvis man er på en overenskomst eller kontrakt med ’ingen højeste arbejdstid’, kan det så ikke i praksis være lige meget med at gøre det?

”Selvom du ikke har ret til at få løn eller afspadsering for de timer, du lægger ud over de 37 timer om ugen, har din arbejdsgiver stadigvæk ansvar for, at du ikke overskrider EU's arbejdstidsdirektiv. Det er derfor, du skal registrere timerne.”

Uden at få noget ud af det?

”Du kan få det ud af det, at du kan få et realistisk billede af, hvor meget du arbejder, også selvom du ikke er i nærheden af at overtræde EU-reglerne. Og du og din arbejdsgiver kan forholde jer til, om din arbejdsmængde er rimelig.”

Hvad gør man som ansat, hvis man kan se, at timetallet er ved at løbe løbsk?

”Det gode ved at registrere sine timer er, at man får syn for sagen. Det kan hjælpe os til enten at regulere os selv – altså skrue ned for arbejdet dér, hvor vi selv kan – eller til at få taget den nødvendige samtale med chefen om de her timetal. Det er dén samtale, jeg mener er det virkelig vigtige, vi kan få ud af de her regler.”

Men man kan jo godt tale med sin chef om arbejdspres uden at skulle være tvunget til at registrere timer i et skema?

”Ja. Men mange af os har en tendens til at tænke: 'Det er lige de næste 14 dage, jeg har travlt – så bliver det bedre.' Vi glemmer let, at det også var sådan for 14 dage siden. Og for en måned siden. Man slår det hen. Det kan vi tit mærke i Djøfs Rådgivning. Det er sværere at slå det hen, når du sidder med timetallet sort på hvidt.”

Dårlig kultur

Hvad hvis du fx er nyansat og ikke vil vise, hvor mange timer du har brugt på en sag? Eller du vil være en succes, der tilsyneladende kan klare tingene på ingen tid?

”Det kan regler som de her ikke tage højde for. Masser af djøfere er vant til at registrere deres arbejdstimer, ikke mindst i den offentlige sektor, og der kan reglerne heller ikke tage højde for dét, du her spørger om. Det handler i stedet om at have en god kultur på arbejdspladsen, hvor man kan tale åbent om tingene, også om den tid, man bruger på at løse opgaverne.”

Kommer djøferne med det her til at lægge færre gratis timer eller ’mørketid’, som det også kaldes?

”Det er naivt at tro, at tidsregistrering ændrer ved, at mange djøfere lægger vældig mange timer i deres job. Men registreringen kan være en hjælp til dem, som ikke er klar over, hvor mange timer de rent faktisk lægger, og til dem, som føler sig presset til at arbejde mere, end de ønsker. For dem kan det være dét, der gør, at de selv regulerer antallet af timer, eller at de får talt med deres chef.”

Kan der ikke opstå et overvågningselement i det, hvis cheferne finder på at bruge de her timetal til at spotte medarbejdere, som de mener bruger for lang tid på tingene?

”Det kan være det negative ved tidsregistrering, ja. Men det er ikke nogen sund kultur på en arbejdsplads. Det fører kun til, at folk lyver om deres arbejdstid, og det er ikke godt for noget.”