Manglende klimahandling truer vores pensioner

Har unge djøfere udsigt til en pension, der er til at leve af, og en verden, der er til at leve i?

Det spørgsmål vil blive drøftet på forårets generalforsamlinger i flere pensionskasser. Det gælder bl.a. generalforsamlingen i P+, som er mange djøferes pensionskasse. Så der er god grund til at melde sig til generalforsamlingen, som finder sted 24. april kl. 16.30 i Tivoli Hotel & Congress Center, København.

Djøfbladet bragte i februar en artikel om unge djøferes pensionsudsigter. Artiklen fremhævede værdien af, at man allerede som nyansat gør sig tanker om, hvordan man vil være stillet, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der var et interview med en nyuddannet djøfer og med medarbejdere i pensionskasserne P+ og PFA, som fortalte om, hvordan man med succes får nye medlemmer til at forholde sig aktivt til deres egen pensionsopsparing. For som det hed i artiklen: ”Du kan gå glip af en halv million på den lange bane.”

Det er godt, at pensionskasserne gør noget for at engagere de nye medlemmer i deres egen pension. Et fundamentalt spørgsmål om unges pension blev dog slet ikke berørt i artiklen. Det drejer sig om, hvad den globale opvarmning og de deraf følgende udgifter til fx oprydning og genopbygning efter oversvømmelser betyder for pensionskasserne. Hvad er mulighederne for investeringer, der kan sikre, at unge medlemmer, der først går på pension om 30-40 år, får en pension, der er til at leve af, og en verden, der er til at leve i?

Det drejer sig altså om risikoen for, at pensionskassernes investeringer kan miste deres værdi, fordi klimaforandringerne umuliggør indtjening – ikke kun i enkelte brancher og lande, men systemisk og i global skala. Vores evne til at forudsige og opgøre effekterne af disse systemiske klimarisici er i dag meget ringe. Som de langsigtede investorer, de er, bør pensionskasserne gå forrest med at regne på, hvad forskellige temperaturstigningsscenarier kommer til at betyde for investeringernes rentabilitet på kort og på langt sigt.

Systemiske klimarisici er et spørgsmål, som alle unge pensionskassemedlemmer bør forholde sig til. Klimaforandringerne viser sig at have konsekvenser, som skaber en fundamental usikkerhed om, hvordan vores levevilkår ser ud, når dagens unge skal på pension.

Det eneste, der for øjeblikket er tydeligt, er, at det stadig går den forkerte vej med at begrænse CO₂-udledningen. Systemerne har en indbygget træghed, der gør, at hverken internationale organisationer, politiske partier, virksomheder eller fagforeningerne får taget de nødvendige forholdsregler. Der er altid noget, som her og nu opfattes som vigtigere.

Men som medlemmer i en pensionskasse kan vi arbejde for, at de mange milliarder investeres på en måde, der kan sikre pensioner til de medlemmer, der først går på pension om 30-40 år.

Vi er kommet et stykke ad den vej i P+. Der er gjort store fremskridt med frasalg af aktier i fossilindustrien og med at udøve aktivt ejerskab i forhold til virksomheder, der opfører sig uansvarligt i forhold til Paris-aftalen.

Vi synes imidlertid, at det nu er vigtigt, at pensionskasser arbejder seriøst med at afdække de systemiske klimarisici, som følger af den manglende handling på klimaområdet. Er der fx tilstrækkelig sikkerhed for, at P+ vil være i stand til at udbetale fornuftige pensioner også om 30-40 år, hvis temperaturstigningerne fortsætter?

Hvis du vil høre, hvordan bestyrelsen i P+ forholder sig til systemiske klimarisici, kan du deltage i generalforsamlingen, hvor vi er en gruppe P+-medlemmer, der har indsendt følgende tre spørgsmål til drøftelse:

1) Hvis verdens globale drivhusgasudledninger vedbliver at stige i overensstemmelse med current policy-udviklingsscenariet (svarende til ~3⁰C opvarmning), vil P+’s evne til at indfri sine forpligtelser over for alle sine pensionskunder da blive alvorligt kompromitteret i år 2050 og årene herefter?

2) Har P+ et medansvar for og en egeninteresse i at reducere den ”systemiske risiko”, som klimaforandringerne udgør, og hvis ja, hvad er de væsentligste indsatser, som pensionskassen har sat i værk for at reducere disse systemiske risici (herunder tiltag, der vedrører lobby-aktiviteter over for brancheorganisationer, tilsynsmyndigheder, politikere og andre)?

3) Deler P+ anskuelsen af, at klimaforandringerne medfører en potentiel konflikt mellem ældre medlemmers (kortsigtede) interesser til afkast og yngre medlemmers langsigtede interesser? Hvis ja, hvordan sikrer pensionsselskabet, at man inddrager de yngre medlemmers synspunkter i tilrettelæggelsen af pensionsselskabets langsigtede strategi?

Nicoline Ahmt, Cecilie Boesen, Morten Ejrnæs, Miriam Feilberg, Jakob Trane Ibsen og Christian Ege Jørgensen er alle medlemmer af P+.