”Du kan gå glip af en million på den lange bane”

Når man stadig er i tyverne, og først lige for alvor er ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, fylder opsparing til pension typisk ikke særligt meget. Eller slet ingenting. Det kan virke abstrakt og ligger langt ude i fremtiden.

Men der er sket noget blandt de yngre. Noget nyt. De er i højere grad begyndt at interessere sig for deres pensionsopsparinger. Det oplever både Pensionskassen P+ og pensionsselskabet PFA. Nøgleordene er frihed og fleksibilitet. Og det koster.

28-årige Alexander Basthof er én af dem, der faktisk har sat sig ind i og taget aktive valg i forhold til sin pensionsopsparing.

Det er primært snakke med hans far, som har motiveret ham. Men jobbet som fuldmægtig i Erhvervsministeriet, hvor han blandt andet arbejder med pensionsområdet, spiller også ind, siger han. Og nok også den politiske debat, der har været om pension og pensionsalder de senere år, siger han.

”Jeg skal være på arbejdsmarkedet i mange år. Derfor må jeg jo selv spare op til det, hvis jeg har lyst til at gå lidt tidligere på pension. Jeg vil i hvert fald gerne have den fleksibilitet.”

Og som han siger:

”Det man sparer op tidligt, er jo det, der bliver til allermest i den sidste ende.”

Renters rente

Det er også et vægtigt argument, når pensionskassen P+ er ude og rasle med sablerne over for deres yngre medlemmer, som medlemsdirektør Lene Mortensen kalder det:

”Hvis du bare lader stå til og ikke forholder dig til dine investeringer og forsikringer, kan du gå glip af i hvert fald en million på den lange bane.”

I P+ går de i det hele taget mere målrettet til værks end tidligere, når de får nye, unge medlemmer.

De har skruet et velkomstforløb sammen, hvor de informerer dem om, hvad der er vigtigst at tage stilling til: Om de vil investere med ekstra fokus på bæredygtighed, hvilken risikoprofil, de ønsker, og hvordan deres forsikringer skal skrues sammen. De nye medlemmer har også mulighed for at blive ringet op af en rådgiver – det er der et stigende antal, som ønsker, fortæller Lene Mortensen.

I P+ har de sat ekstra ind i forhold til at nå ud til de unge med deres budskab. For deres erfaring siger, at især de yngste medlemmer er svære at få til at interessere sig for deres pensionsopsparing. Altså indtil for nylig.

For alene i 2024 var der 33% flere – særligt yngre medlemmer – der aktivt tilpassede deres investeringer eller deres forsikringer sammenlignet med året før.

Øget bevidsthed hos de unge

Den særlige indsats over for nye, unge medlemmer er nok ikke hele forklaringen på den stigende interesse, mener Lene Mortensen.

”Vi gjorde det samme året før. Men det er som om, de unge har fået et større fokus på deres pensionsopsparing. Nok fordi vi ikke er de eneste, der har raslet med sablerne.”

Den megen snak om pensionsalder har nok gjort sit også. De unge er blevet nemmere at engagere, oplever hun. Også selvom pension, realkredit og den slags, er noget svært noget at forholde sig til, som hun siger.

”Min fornemmelse er, at den yngre generation har en øget bevidsthed om, at det er vigtigt – men også en større nysgerrighed for at forstå det. De affinder sig ikke med, at de ikke kan finde ud af det.”

Flere af dem har fanget pointen, siger Lene Mortensen.

”Pointen om, at de penge, de indbetaler, når de er 25 år, er mere værd, end dem de indbetaler, når de er 55. Det giver jo frihed.”

Frihed i arbejdslivet

De oplever samme tendens i PFA. De yngre pensionskunder er i stigende omfang inde og følge med i udviklingen af deres pensionsordning, fortæller privatøkonom Camilla Schjølin.

Faktisk er der også flere af dem, der har overført ekstra penge til deres pensionsopsparing de senere år. Og det er usædvanligt for lige netop den gruppe, siger hun.

”Når vi kigger længere tilbage, har pensionsalder og pensionsopsparing været noget lidt diffust for størstedelen af de unge.”

Derfor har hun spurgt kunderådgiverne i PFA om en forklaring.

Den er, at del del unge lige nu har råd til at lægge ekstra til siden og derfor gerne vil foran på point. Fordi:

”De siger, at de gerne vil have deres penge i gang med at arbejde, så de på sigt bliver lidt mere frie i deres arbejdsliv.”

Og det handler ikke kun om, hvad de siger på Christiansborg om pensionsalder, Camilla Schjølin.

Det er selvfølgelig et aspekt i det, siger hun. Men de unge har flere argumenter:

”Jeg vil have økonomisk frihed til selv at kunne bestemme, hvor meget jeg vil arbejde. Hvad jeg vil arbejde med. Hvor længe jeg vil arbejde, og hvordan min overgang til pensionen skal være. Til at kunne tage orlov på et tidspunkt, eller vælge et andet job, hvor jeg ikke tjener så meget, men trives bedre.”

Hos PFA har de for nylig gennemført en undersøgelse, hvor 55% af de unge under 30 svarede, at de godt kunne se sig selv arbejde efter pensionsalderen. Men kun hvis de får fleksibilitet stillet til rådighed, siger Camilla Schjølin.

”De vil ikke være tvunget til at vente med at gå på pension til en vis alder. Det vil de være fri til selv bestemme.”

Corona ændrede syn på investeringer

Camilla Schjølin siger, at de unges øgede interesse for deres pensionsopsparing kom i forlængelse af pandemien.

”Det inspirerede mange unge til at komme i gang med at investere, og jeg tror, det har smittet af i forhold til, hvad de kan bruge deres pensionsopsparing og også hele forsikringsdelen til.”

Det samme bud har professor i finansiering på CBS, Kasper Meisner Nielsen.

Han peger på, at rudekuverter fra pensionsselskabet tidligere typisk var noget, der røg ud sammen med ugeaviserne, indtil man nåede på den gode side af 40 år.

”Men under pandemien fik mange unge mere tid og flere penge, som de ellers ville have brugt på rejser eller oplevelser. Dette gav dem muligheden for at begynde at undersøge og afprøve aktieinvestering.”

Samtidig skete der noget på de sociale medier – unge, finansielle influencere begyndte at fylde mere og mere.

”Der skete en ret voldsom udvikling af dem, der var aktive i aktiemarkedet – særligt drevet af de unge. Der kom en ny generation, som er langt mere interesseret i investering.” 

Finansiel dannelse

Ifølge Finans Danmark steg andelen af investorer mellem 18 og 29 år fra 131.000 i 2019 til 216.000 i 2022. Og den stigende investeringslyst er kun fortsat.

Der er en tendens til, at hvis man har det, man på engelsk kalder financial literacy – altså finansiel dannelse – så tager man generelt set også bedre beslutninger inden for økonomi og finansiering, fortæller Kasper Meisner Nielsen fra CBS.

”Derfor er de unge nok også i stigende grad optaget af, hvordan deres pensionsopsparing udvikler sig,” siger han.

Alexander Basthof oplever også, at der er en større bevidsthed om pensionsopsparing i hans generation, end der nok tidligere har været. Det er noget, han selv har talt med nogle af sine studievenner om.

”Men jeg tror også, der stadig er mange, der ikke tænker over det, fordi det er noget, som ligger så langt ude i fremtiden. Så når jeg taler med mine andre venner, kan jeg godt finde på at sige, at det er de penge, der bliver lagt til side nu, som vokser allermest – at det er værd at være opmærksom på, selv om der er lang tid til, de skal pensioneres.”