Ordførere: Regler for handicaptillæg bør ændres

Studerende med en funktionsnedsættelse kan få et handicaptillæg oven i SU’en. Det kan være fuldstændig afgørende for at få hverdagen og studielivet til at hænge sammen rent økonomisk.

Men reglerne på området spænder på forskellige måder ben for de studerende.

For nylig fortalte jurastuderende Emilie Ghali i Djøfbladet om sine oplevelser med fx at måtte vente ni måneder på at blive godkendt, selv om hun er hårdt ramt af cerebral parese. Som næstforkvinde i Sammenslutningen for Unge Med Handicap (SUMH) har hun endda erfaret, at det ikke er unormalt at måtte vente op til halvandet år på en godkendelse.

Nu reagerer flere uddannelsesordførere på Christiansborg og foreslår ændringer på området. Især den lange ventetid skal der rettes op på, lyder det.

”Det er ikke i orden, at det skal være så usikkert for studerende med handicap at tage en uddannelse, hvor deres økonomi er sikret. Det er et problem, der allerede har været dialog med ministeren om, men som vi skal tage op igen,” siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Spørger man Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, er det største problem, at kriterierne for at søge handicaptillæg er for uklare.

”Der er mange, der indleverer ansøgninger, hvor der ikke er dokumentation med. Det giver en rigtig lang ventetid for dem, der egentlig har en fuldt oplyst sag. Derfor mener jeg, at noget af det vigtigste er, at vi får defineret klarere for de studerende, hvilke krav der bør gælde, og hvad der skal til for, at du kan blive anerkendt til tillægget.”

Også Djøf Studerende kritiserer ventetiderne. Forperson for Djøf Studerende Anders Vile mener, at det er et problem, at studerende med handicap oplever mange udfordringer med at blive berettiget til handicaptillæg, hvis man først har prøvet kræfter med et studiejob.

”Vi ved, hvor vigtigt det er at have et studierelevant arbejde på cv’et, når man skal ud at søge job – og for personer med et handicap er der rigeligt med benspænd i forvejen. Det er så ærgerligt, hvis studerende ikke tør prøve at tage et studiejob af frygt for at miste handicaptillægget.”

Sat uden for arbejdsmarkedet

Studerende med handicaptillæg er underlagt en grænse for lønarbejde – 3.741 kr. pr. måned – der umuliggør langt de fleste studiejob. På den måde har de studerende svært ved at få relevant erhvervserfaring, hvilket giver markant dårligere mulighed for at få et job som nyuddannet efterfølgende.

Alle tre ordførere anerkender problemet, men Trine Bramsen påpeger, at det er en hårfin balance at skrue på lovgivningen her.

”Jeg har mere end fuld forståelse for problematikken. Dilemmaet er bare, at man får mere i støtte, fordi man netop ikke kan arbejde. Men løsningen kunne være at tillade mere fleksibilitet, så man fx kan arbejde mere i en sommerferie. Balancepunktet kunne også være, at man hæver grænsen en lille smule, så man får lov til at arbejde lidt flere timer om ugen,” siger hun.

Katrine Robsøe, der er uddannelsesordfører for Radikale Venstre, mener dog ikke, at der bør være nogen sammenhæng mellem, hvorvidt man modtager handicaptillæg, og muligheden for at afprøve arbejdsmarkedet:

”Rigtig mange siger jo, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det synes jeg også godt, det må for studerende, der modtager handicaptillæg. Vi har jo et håb om, at du skal kunne få et arbejde og være en del af arbejdsmarkedet, selv om du har et handicap. Når vi ved, at et studiejob i høj grad er med til at sikre dig et job efter endt uddannelse, er det da kun fornuftigt, at man kan prøve arbejdsmarkedet af undervejs i studiet,” siger hun, men understreger også, at der skal findes en balance i lovgivningen.

Svært at teste sig selv i studiejob

De nuværende regler gør det altså vanskeligt at afprøve arbejdsmarkedet i mere end ganske få timer om ugen. Vil man prøve kræfter med et almindeligt studiejob, er man nødt til at afmelde sig handicaptillægget. Og det er en meget svær beslutning, forklarer Emilie Ghali.

For når man først har bevist, at man godt kan arbejde, kan man så blive vurderet egnet til handicaptillæg igen?

”Jeg frygter at blive afvist af systemet, hvis jeg søger igen, og det er også noget, der fylder for mange medlemmer i SUMH, hvis de først har været på pause fra eller afmeldt handicaptillægget,” fortæller hun.

Netop den problemstilling giver grund til at ændre lovgivningen, mener Djøf Studerende.

”Vi foreslår, på linje med Danske Handicaporganisationer, at det skal være muligt at stille handicaptillægget til SU i bero i seks måneder, mens den studerende prøver kræfterne af i et almindeligt studiejob. Går det ikke, skal den studerende automatisk have handicaptillægget tilbage uden en ny, lang og usikker ansøgningsproces," lyder det fra forperson Anders Vile.

Både Trine Bramsen, Mai Villadsen og Katrine Robsøe ser umiddelbart på forslaget fra Danske Handicaporganisationer og Djøf Studerende med stor opbakning.

“Umiddelbart lyder det som et utroligt fornuftigt forslag, der også vil kunne mindske administrationsbyrder i vores systemer og rent faktisk give en sikkerhed til de studerende, til at de kan prøve et studiejob af,” siger Katrine Robsøe.