143.000 kr. mere om året til mandlige økonomer

Det bliver ofte diskuteret, hvorvidt lønforskelle mellem mænd og kvinder skyldes, at kønnene træffer forskellige valg i studieliv, familieliv og arbejdsliv. Men et nyt dansk studie med fokus på lønforskelle blandt økonomer sætter nu to streger under, at alene kønnet gør en væsentlig forskel for lønnen.

I undersøgelsen zoomer forskerne ind på en meget smal gruppe personer, som bortset fra køn har helt ens karakteristika, og de finder altså, at mændenes lønniveau ligger markant over kvindernes.

For at finde ud af, hvorvidt lønforskellen skyldes selvvalgte kriterier hos kønnene eller derimod en såkaldt ’kønseffekt’, har forskerne trukket en række individuelle kriterier ud af beregningerne og dermed sammenlignet kønnenes lønniveau på helt lige vilkår.

Resultatet tegner et billede af en generel systematisk forskelsbehandling, som kan henføres direkte til individernes køn.

Løngab

Karaktergennemsnit, studiearbejde, studietid, børn, branche og hvorvidt forældrene har en lang videregående uddannelse.

Det er nogle af de parametre, som forskerne har trukket ud af regnestykket, for at finde ud af, hvorvidt der kan være tale om lønmæssig forskelsbehandling udelukkende på baggrund af køn.

Når man renser tallene for førnævnte karakteristika, viser resultaterne, at mandlige økonomer allerede i begyndelsen af deres karriere i gennemsnit får 16.000 kr. mere i løn om året end de kvindelige i det offentlige og hele 41.000 kr. mere på det private arbejdsmarked.

Og retter man blikket mod de økonomer, som er fem år inde i deres karriere, er forskellen endnu større. Her ligger det årlige løngennemsnit for mændene 131.000 kr. højere end kvindernes på det private arbejdsmarked og 41.000 kr. højere i det offentlige.

Mænd belønnes for børn

”Fleksibilitet er noget af det, som belønnes med tillæg, og her er kvinderne ofte dårligere stillet end mændene. Vi ved nemlig, at kvinder generelt bruger mere tid på omsorgsarbejde i hjemmet.”

Sådan fortæller ph.d.-studerende og analytiker i Rockwool Fondens Interventionsenhed, Nadja Eifler, som sammen med institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, Henrik Hansen, er forfatter til forskningsartiklen, der for nylig udkom i det videnskabelige tidsskrift Samfundsøkonomen.

Fra anden forskning ved vi, at kvinder typisk får en lavere løn, når de får børn, hvor mænd faktisk får højere løn. Derfor mener Nadja Eifler, at det kan give mening at kigge på den kulturelle effekt, hvis man skal forsøge at forklare det store løngab.

Politikker på arbejdspladsen – som fx hvornår på dagen man lægger vigtige møder – kan betyde ret meget for kvinders karriere. Derfor gør fleksibilitetsspørgsmålet sig særligt gældende på det private arbejdsmarked, fortæller hun. Ofte ser man nemlig, at de offentlige arbejdspladser er indrettet mere ’børnevenligt’.

Også forskel i det offentlige

Noget andet, som desuden springer Nadja Eifler i øjnene, er løngabet ved andet år på det offentlige arbejdsmarked.

”Løngabet er ikke stort, men det er der, og det er bemærkelsesværdigt, idet der er tale om personer med samme kompetence- og erfaringsmæssige niveau,” siger hun.

I det private kan forskellen muligvis forklares ved, at der kan være forskel på, hvilken retning kønnene søger i, og dermed forskel på, hvilket lønniveau stillingerne udløser, fortæller hun.

Det offentlige arbejdsmarked derimod er langt mere systematiseret og reguleret lønmæssigt, hvor man ofte bare bliver lagt ind på et lønniveau.

”Der burde ikke være så meget at forhandle om i det offentlige, men alligevel tjener mændene generelt mere,” fortæller Nadja Eifler.

Her er det nærliggende at antage, at mænd er bedre til at argumentere for kvalifikationstillæg. Det kan dog også være, at kønnene er lige dygtige til lønforhandling, men at kvinders argumentation for lønforhøjelser bliver modtaget anderledes af cheferne, end den gør hos mændene.

Det er dog blot antagelser og ikke noget, vi ved eller kan dokumentere, påpeger Nadja Eifler.

Tal højt om lønnen

I de virksomheder, hvor der er åbenhed om lønningerne, er kønsforskellen mindre, fortæller Henrik Hansen.

Han mener derfor, at kommunikation om løn kan være med til at komme løngabet til livs.

”At løn er en privat ting, som man ikke snakker om, kommer i hvert fald sjældent medarbejderne til gode,” fastslår han og opfordrer institutioner og virksomheder til at sætte lønsnakken på dagsordenen.

”Man kunne fx offentliggøre lønningerne i det offentlige,” foreslår han og understreger, at fagforeningerne også har et ansvar her.

Kigger man på branchetal mere generelt, tyder meget på, at økonomerne ikke er de eneste, som oplever kønsbaserede lønforskelle. Djøfs ligelønsanalyse fra 2023 viser nemlig, at der er lønforskel mellem mænd og kvinder i alle sektorer.

Det gælder særligt i den private sektor. Her får mandlige chefer i gennemsnit knap 10.000 kr. mere om måneden end de kvindelige chefer. Mandlige ikke-chefer i det private får omkring 7.000 kr. mere om måneden end kvindelige.