Kort er ikke bare kort
Hvis opgaven er så speciel, at kun fem personer her i landet har erfaring med den, er der et andet problem. Vi skal her se et konkret eksempel:
I 1934 indførtes et kvadratnet dækkende hele landet, hvori hushjørner, skel og nedgravede ledninger blev indmålt. Koordinaterne var defineret ved retninger og afstande til Agri Bavnehøj på Djursland, men i praksis bestemt ved et stort antal fikspunkter.
Det digitale matrikelkort var baseret på 16.000 kort på papir, som i 1990-97 blev omlagt. Der var udsigt til indførelsen af GPS, som giver positioner af isolerede punkter med stor nøjagtighed, så en eller anden med betydelig indflydelse må have besluttet, at der til den tid skulle indføres nye koordinater regnet fra et punkt på ækvator 9.5° øst for Greenwich.
Der blev oprettet et råd under Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) med repræsentanter fra forskellige brancher, herunder ledningsejerne, som ikke var interesseret i en så radikal omlægning. Jeg havde foreslået rådet en enkel løsning, hvor ændringerne kun var omkring 20 cm. Det kom også med på dagsordenen, men man nåede desværre aldrig dette punkt – det blev flere gange udskudt til næste møde et halvt år senere.
Så lovede KMS ledningsejerne, at de selv ville udføre de komplicerede omregninger, så ledningsejerne kunne gøre, som de plejede. Herefter blev det nye system, Kp2000, enstemmigt vedtaget, og mit forslag blev aldrig behandlet. I denne sammenhæng er det af interesse, at styrelsens direktør var djøfer. Efter min vurdering et produkt af New Public Management, som havde slået tre områder med fagkyndige chefer sammen.
De tre områder var landkort, søkort og matrikelkort. Da ordet kort indgår i alle, er det fristende at tro på en rationaliseringsgevinst ved at slå dem sammen, men de er meget forskellige. Til at vejlede direktøren blev Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet oprettet. Det fik repræsentanter fra forskellige erhverv som praktiserende landinspektører og ledningsejere samt brancher som veje, byggeri og søfart. Referaterne fra møderne blev publiceret, og det fremgår, at for nogle var det helt nyt, at balancen mellem erhvervs- og kollegiale interesser og samfundets kunne være vanskelig.
