Får oversigt over alles timer
Sidsel Boertmann Brüel er varm fortaler for tidsregistrering, også selvom nogle af hendes kolleger var skeptiske, da det blev obligatorisk: Passer det her til sådan nogle selvansvarlige konsulenttyper som os?
Det gode ved tidsregistrering er, at folk opdager, hvor meget de rent faktisk arbejder, siger hun. Hendes erfaring som tillidsrepræsentant er, at det ved folk ikke nødvendigvis selv.
”Når folk så ser deres timetal, kommer de til mig og siger: 'Hold da op, jeg vidste ikke, jeg arbejdede så meget.' Og så ser jeg nogle gange nogle lyse op og sige: 'Jamen, så kan jeg med god samvittighed tage en fridag.'”
Det er typisk for os djøfere, siger hun.
”Vi er så bange for ikke at levere nok, at vi hellere lægger mere, end vi skal. Nu bliver det mere synligt, og så bliver det nemmere at få balance i tingene med god samvittighed.”
Forsker: Skriver de alle timerne på?
Men der er også dilemmaer ved at tvinge tidsregistrering igennem.
Anders Raastrup Kristensen fra Københavns Universitet forsker i udfordringerne ved det grænseløse arbejdsliv. Han er spændt på at se, hvad der sker, når vi for alvor får kørt den obligatoriske tidsregistrering ind.
”For alle dem, som ikke gør det i dag, er det et stort eksperiment, der kan ændre på ledelse, kultur og normer på arbejdet. Mange djøferes arbejde er i udgangspunktet opgavestyret, men vil nu måske blive mere tidsstyret.”
Vi kan godt tro på, at så kommer de skjulte arbejdstimer i form af ’interessetimer’ eller ’gratis arbejde’ frem i lyset på alle arbejdspladser, siger han.
Men han tvivler på det. For man kan stadig vælge at lade være med at registrere alle de timer, man rent faktisk har arbejdet. Det er en praksis, som er udbredt hos sådan nogle som djøferne. Også dér – fx i ministerierne – hvor man allerede skal føre timeregnskab, siger han.
”Så det er et stort spørgsmål, om det kommer til at ske.”
Djøfere mister noget frihed
Anders Raastrup Kristensen forudser til gengæld ledere, der begynder at styre videnmedarbejderne hårdere på prioriteringer, hvis folk ikke når deres opgaver på den tid, lederen havde forestillet sig. Fordi nu står timerne og blinker i et system.
Det kan så blive til et spørgsmål om, hvem der er effektive, og hvem der ikke er?
”Ja. Samtidig med at det kan give sådan nogle som djøferne mindre frihed.”
Mange djøfere løser dilemmaet mellem tid og dén kvalitet, man selv synes er nødvendig, ved at lægge nogle ekstra timer mod at få en større frihed fra ledelse. Det kan blive vanskeligere nu.
Kort sagt: Du mener, at vi mister noget frihed til selv at styre tingene?
”Ja.”
Og så er der fleksibiliteten, som er så vigtig for djøferne, påpeger han.
Den nye lov kræver godt nok kun, at man registrerer, hvor mange timer man har lagt. Ikke hvor eller hvornår.
”Men hvis arbejdsgivere bruger det her til at bede om en minutiøs nedskrivning også af hjemmearbejde, bliver oplevelsen af fleksibilitet mindre.”
Så alt i alt: Er den nye tidsregistrering godt eller skidt for dem med det grænseløse videnarbejde?
”Det har vi til gode at se. Det bliver spændende, om det kan være med til at afhjælpe nogle af udfordringerne ved, at grænserne mellem arbejdsliv og fritid er blevet flydende.”
Men spørgsmålet er, om det er den rigtige medicin. Eller om bivirkningerne er værre for mange videnarbejdere end den sygdom, den er tiltænkt at kurere, siger han.
