Spareplan

1.000 årsværk skal væk i staten

29.8.2024

af

Foto af finansminister Nicolai Wammen

Foto: Imago/Scanpix

Efter måneders ventetid er finansminister Nicolai Wammen nu klar med planen for, hvordan regeringen vil fjerne 1.000 årsværk i staten. Djøf forventer, at det vil medføre fyringer.

Tilbage i maj meldte finansminister Nicolai Wammen (S) ud, at 1.000 årsværk skal fjernes fra ministerierne i 2025.

Det gjorde han i kølvandet på regeringens økonomiaftale med kommunerne, hvor han afkrævede kommunerne administrative besparelser, så pengene i stedet kunne gå til bl.a. sosu'er og pædagoger.

Siden har det været umuligt at få ud af Finansministeriet, hvor og hvordan regeringen vil finde de 1.000 årsværk i centraladministrationen.

Men i denne uge sprang proppen af flasken, og planen kommer sammen med årets finanslovsforslag i løbet af fredag.

Ved deadline på denne artikel var der endnu ikke sluppet nogen detaljer ud om, hvad planen indebærer. Men i tirsdags fik Ekstra Bladet vredet dette skriftlige udsagn ud af Finansministeriet:

”Regeringen vil begrænse unødig administration. Regeringen har derfor indgået en aftale med kommunerne og regionerne om at nedbringe udgifterne til administration. De nedbragte udgifter skal finansiere et væsentligt lønløft til et stort antal frontlinjemedarbejdere i vores velfærd,” skrev Nicolai Wammen til avisen og flere andre medier.

Og han tilføjede:

”Nu tager vi vores egen medicin. Regeringen har derfor allerede gennemført besparelser i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem. Vi vil med præsentationen af regeringens forslag til finansloven for 2025 derudover offentliggøre vores oplæg til at fjerne statslig administration svarende til ca. 1.000 årsværk fra næste år.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Roskilde Kommune
Frist 29. nov. 2024
Job
Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

Djøf forventer fyringer

Altså ingen melding fra Wammen om, hvorvidt der bliver tale om fyringsrunder. Det fremgår heller ikke, hvilke opgaver der ikke længere skal løses.

Men det må regeringen ud med nu, lyder det fra formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

”Hvis der er unødig administration, som regeringen siger, skal der ikke bruges ressourcer på det. Men man må politisk stå på mål for at fortælle, hvilke opgaver der ikke skal laves.”

Forventer du, at der kommer regulære fyringer?

”Ja, det er desværre min forventning. Jeg håber, at en del af sparekravet kan opfyldes ved, at man fx nedlægger vakante stillinger. Men det ser desværre ud til, at vi også kommer til at se opsigelser,” siger Johanne Nordmann.

”Set i det lys synes jeg, at der bør udvises respekt for, at der er mennesker, der i disse dage får at vide, at de lige om lidt ikke har et job. For dem er det her benhårdt.”

ANNONCE

Politikere: Absolut minimum

I ugens løb har Liberal Alliance kaldt de 1.000 årsværk for "voldsomt uambitiøst". SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen har kaldt det for "et absolut minimum." 

Finansministeriet opgjorde i april i år, at det samlede antal administrativt ansatte og ledere i staten er steget med ca. 16.200 årsværk (svarende til 28%) fra 2017 til 2023, herunder ca. 12.400 (20%) siden 2019.

Ministerierne har dog samtidig nedbragt udgifterne til eksterne konsulenter med en lille milliard kroner i løbet af 2019-2021, understreger Finansministeriet.

Det er Skatteministeriets område, der har fået den største part af de ekstra 16.200 årsværk siden 2017: Nemlig ca. 4.300 årsværk (en stigning på 57%).

Næst mest er gået til Justitsministeriets område med ca. 2.200 årsværk (28%), derefter kommer ca. 1.900 årsværk (50%) på Forsvarsministeriets område og ca. 1.800 årsværk (15%) på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Er det ikke forståeligt, at nogle politikere synes, at 1.000 årsværk lyder af lidt?

”Jeg synes på ingen måde, at 1.000 årsværk lyder af lidt. Det er 1.000 årsværk, som er nødvendige for at løse de opgaver, man politisk har besluttet skal løses,” siger Johanne Nordmann.

”Jeg synes, at de, der mener, at 1.000 årsværk lyder af lidt, skulle tage at forholde sig til, hvilke opgaver samfundet ikke har brug for bliver løst.”

Kommentarer

Rolf
2 mdr. siden
400 mio. kr. besparelse pr år? Siden krigens udbrud i Ukraine er den bilaterale støtte til Ukraine nået op på ca. 49,5 mia. kr. i militær støtte og ca. 4,7 mia. kr. i civil støtte. Vi har penge til at lege krig men ikke penge til at have en fornuftig administration. Også er der lige Minksekretariatet som deler ud af vores penge til mink som havde en underskudsforretning i forvejen. Og fordi de er for langsomme koster det ekstra i kompensation. Kæft de er elendige til at styre landet. Det er tankevækkende at disse individer har beføjelse til at give dem selv lønforhøjelser om og om igen, mens ansatte skal tage en for holdet. De slipper afsted med alt hele tiden.
Marin
2 mdr. siden
Og om to år ansætter de 1.200 fordi bunkerne er vokset dem over ørerne. Det er så forudsigeligt.