Besparelser skaber enorm utryghed i kommunerne

Besparelser og fyringer er et velkendt fænomen i kommunerne. Men når Kassem Ibrahim, der er formand for sektorudvalget for kommunerne under Djøf Offentlig, i disse uger taler med tillidsrepræsentanter, er tilbagemeldingerne helt anderledes end normalt.

”Der er bekymring, der er utryghed i en grad, jeg ikke før har oplevet. Det er hele vejen rundt.”

Utrygheden skyldes de administrative besparelser på tre mia. kr., som regeringen har pålagt kommunerne og regionerne at finde frem mod 2030. Pengene skal bruges til et lønløft til omsorgsmedarbejdere som sosu-assistenter, sygeplejersker og pædagoger.

Den første milliard skal spares i 2024. Regionerne skal finde administrative besparelser for 300 mio. kr., og kommunerne for de resterende 700 mio. kr.

Kommunerne har i forvejen skåret på administrationen.

Eksempelvis har Faxe Kommune i år fjernet to Djøf-stillinger. Det betød ufrivilligt farvel til én kollega, og at én ledig stilling ikke bliver genbesat, fortæller Djøf-tillidsrepræsentant Lissie Lina Andréa.

Nu skal ledelsen så finde de nye regeringspålagte besparelser på administrationen på 2024-budgettet.

”På mandag – 27. november – får vi besked. Jeg frygter desværre en fyringsrunde. Jeg tror, vi kommer til at sige farvel til kolleger. Jeg er normalt ikke én, der går ud og udtaler mig til medierne. Men det her er skræmmende,” siger hun.

KL-direktør: Medarbejdere dæmoniseres

”Vi er ikke imod besparelser og effektiviseringer, når det giver mening, men vi skal jo have at vide, hvad vi så ikke skal lave mere,” siger Kassem Ibrahim.

Martin Olesen, tillidsrepræsentant i Viborg Kommune, mærker frustrationen hos sine medlemmer.

”Fra statslig side sagde man, at man ville fortælle os, hvad vi skal have mindre af i administration. Det er ikke sket, og vi tror heller ikke på, at det kommer til at ske,” siger han.

Hos Kommunernes Landsforening forstår adm. direktør Kristian Vendelbo frustrationen.

”Det her lægger et enormt pres på de kommunale administrationer. Forudsætningen i Økonomiaftalen med regeringen var, at regeringen så skulle hjælpe med at fjerne regler og dokumentationskrav, som kunne gøre det muligt. Det har vi til gode at se.”

I stedet har vi fået en diskussion, som mangler proportioner, fastslår KL-direktøren.

”Jeg er enig med Djøf i, at den politiske debat er i gang med at dæmonisere medarbejdere, som udfører et stykke arbejde for velfærdssamfundet,” siger han.

Redder ikke velfærdssamfundet på den måde

De såkaldt kolde hænder i kommunerne er varmere, end de fleste tror, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. For uden dem kan medarbejderne ude ved borgerne ikke udføre deres arbejde.

Han har lige holdt oplæg for et hold kommunale økonomikonsulenter om netop administrative besparelser.

”Jeg sagde til dem, at det godt kan være, det er nødvendigt at spare, men jeg accepterer ikke præmissen om, at det kan redde velfærdssamfundet at nedbringe administrationsomkostningerne. De administrative processer, som er nødvendige for at drive velfærdssamfundet, kan vi ikke spare væk. Og hvis en djøfer laver noget, som gør, at man kan fordele ressourcerne ude på folkeskolerne bedre, er hun guld værd.” 

"Mette Frederiksens egen skyld"

Man burde starte et helt andet sted end ved de kommunale administrationer, for det er ikke dem, der er problemet, pointerer Kristian Vendelbo.

”I staten er det eksploderet. Siden 2016 er antallet af medarbejdere vokset med 48 % i statens styrelser og med 34 % i departementerne. Det kan meget vel være, at det er ganske fornuftigt, men jeg forstår godt, hvis der sidder nogle HK'ere og djøfere hos os, som synes, at det ser mærkeligt ud. For det synes jeg, det gør.”

Per Nikolaj Bukh følger med i Indenrigsministeriets årlige analyser af kommunernes udgifter til administration og ledelse.

”Det er ikke helt enkelt at gøre administrative udgifter op, men det er de mest pålidelige tal, vi har. De viser, at kommunerne har været gode til at holde styr på deres administration. Lægger du en lineal, er kurven faktisk flad fra 2013 til 2019. Administrationsudgifterne pr. indbygger har nærmest været lidt faldende,” forklarer han.

”Det er imponerende, at de ikke er steget, når man tænker på, hvor mange nye opgaver kommunerne har fået, og hvor meget større kompleksiteten er blevet.”

Efter 2019 kommer der så nogle år, hvor administrationsudgifterne stiger lidt. Det er coronaens skyld og måske lidt de ukrainske flygtninges.

”Men med et smil kunne man sige, at det mest af alt er Mette Frederiksens egen skyld. For efter hun tiltrådte, er der blevet ansat flere omsorgsmedarbejdere – og flere, der trækker på kommunernes ydelser. Derfor er den borgernære administration vokset lidt, og det er behovet for decentral ledelse også,” forklarer Per Nikolaj Bukh.

Opgaverne forsvinder ikke

Det er fair nok, at vi i et samfund, som mangler arbejdskraft, hele tiden ser på, om man kan frigive noget arbejdskraft – men det gør kommunerne også hvert år, når de lægger budget, understreger Kristian Vendelbo.

”Vi synes bestemt ikke, at man skal have overflødig dokumentation,” siger han og peger som et eksempel på et nyt, fælles projekt mellem KL og de kommunale chefforeninger om mindre detailstyring.

”Men der er opstået en bizar diskurs om, at dét, man laver som HK'er eller djøfer i en kommune, ikke er rigtigt arbejde. Det er enormt uheldigt.”

Til hverdag er Kassem Ibrahim konsulent og tillidsrepræsentant i Roskilde Kommune.

”Da jeg blev tillidsrepræsentant for syv år siden, var vi 45 i Djøf-klubben på mit direktørområde. I dag er vi det samme antal, men vi har flere opgaver end før,” siger han.

”Konsekvensen af de her nye besparelser er jo, at vi faktisk ikke kan understøtte vores kolleger ude i driften ved borgerne på samme måde, som vi hidtil har gjort. Fra tillidsrepræsentanterne hører jeg, at vores ledelser godt ved alt det her, men at de siger, at de er magtesløse, fordi det er noget, regeringen har besluttet.”

Viborg Kommune har i mange år ligget i top-3 over kommuner med de laveste udgifter til administration pr. borger.

”Så vi er vant til at effektivisere. Nu har vores ledelse så sagt, at vi skal bruge mindre tid på juridisk konsulentbistand og have lidt færre jurister. Men det forsvinder de juridiske opgaver ikke af, og jeg begynder at høre fra folk, at deres indbakker er så fyldte, at de måske snart er nødt til at sige: ’Jeg reagerer først på en mail, når jeg får en rykker,’” siger tillidsrepræsentant Martin Olesen.

Smutter de bedste?

Der holdes igen med nye stillingsopslag i kommunerne og med at genbesætte vakante stillinger. Tomme stole giver mere arbejde til dem, der bliver tilbage, og Kassem Ibrahim frygter, at djøferne begynder at stemple ud.

”Særligt jurister og økonomer har let ved at få job i det private, hvor de også får mere i løn. Jeg er superbekymret for, at de dygtigste begynder at forlade os.”

Martin Olesen fortæller fra Viborg Kommune, at to jurister allerede i år har sagt op ved udsigten til den ene sparerunde efter den anden.

”Der er flere jobs at få på Sjælland end hos os, men det kommer også herover. Det må ledelserne i de jyske kommuner til at indse. De tror stadig, at djøfere, dem kan vi altid få. Men folk sidder altså ikke og klapper i hænderne, når vi bliver færre til flere opgaver.”