Religionskamp

Hjemmearbejde skaber spændinger på kontoret

22.5.2024

af

Tegning af kvinde i to forskellige arbejdssituationer - dels formelt klædt på et kontor, dels afslappet klædt i et køkken og med en kat ved sine fødder

Illustration: Aleutie/Shutterstock

Nogle græder næsten af glæde. Andre er virkelig kede af det. Hjemmearbejde får følelserne frem i folk i en grad, arbejdslivsforsker Peter Holdt Christensen aldrig har prøvet før. Det kan skabe splittelse på arbejdspladsen, viser hans forskning.

Peter Holdt Christensen har forsket i arbejdsliv i 25 år. Aldrig har han oplevet så stærke og forskelligrettede følelser, som når han har interviewet medarbejdere og ledere om hybridarbejde.

Nogle er ”ekstremt overstrømmede” af glæde over, at de har mulighed for at arbejde hjemmefra i to til tre dage om ugen.

Omvendt er ca. fem procent ”meget kede af det”. Peter Holdt Christensen har oplevet, at et interview om den nye arbejdsnormal kan virke direkte terapeutisk på dem, der knytter negative følelser til fænomenet.

”Der er virkelig ekstremer i oplevelsen af hybridarbejde. Det er helt ude på begge fløje,” siger Peter Holdt Christensen, der er lektor ved Copenhagen Business School.

Det mønster går igen i alle 10 studier, han har lavet om emnet. Han har i alt været med til at interviewe og indsamle erfaringer fra cirka 1.000 personer i den sammenhæng.

Fra forskerkolleger hører han, at de har tilsvarende oplevelser, når de undersøger hybridarbejde.

Socialiseringstrang

På Djøfbladet.dk fik vi også kraftige reaktioner, da vi tidligere på året skrev en artikel om hjemmearbejdets potentielle sociale slagsider. 

Fx skrev Martin i kommentarsporet:

”De sociale kan jo tage ind og være sociale sammen. Hvorfor skal jeg lide under deres socialiseringstrang? Nej tak. Mit arbejde er 90% individuelt, og resten kan jeg ringe om.”

Modsat skrev Frederik, der bor alene:

”Jeg forstår argumenterne for hjemmearbejde, men jeg må indrømme, at jeg savner den daglige tur til kontoret, fordi det gav struktur i hverdagen og adgang til socialt samvær med andre mennesker.”

De øvrige kommentarer var både argumenter for og imod hybridarbejde og standpunkter derimellem.

Interviewpersonerne i Peter Holdt Christensens interviews fordeler sig også jævnt og bredt.

I en ny forskningsartikel konkluderer han, at de forskellige standpunkter kan skabe spændinger på arbejdspladsen.

Til artiklen interviewede han 52 ansatte i en større privat virksomhed, som han beskriver som en typisk djøf-arbejdsplads. Virksomheden tilbød ikke hjemmearbejde inden corona.

"Det er problematisk, at de, der nogle gange stempler hybridarbejde som umuligt, faktisk er ledere for dem, der stempler hybridarbejde som nødvendigt."

Peter Holdt Christensen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Danske Gymnasier
Job
Region Nordjylland
Job
Region Hovedstaden, Rigshospitalet Glostrup
Job
KL - Kommunernes Landsforening

Fuldstændig umuligt

Allerede inden han mødte de ansatte, kunne han næsten gætte, hvad de mente ud fra, hvor de stod i livet.

”Det er typisk de yngre ansatte med små børn, som ser hybridarbejde som bydende nødvendigt for deres arbejds- og privatliv. Nogle kan simpelthen ikke forestille sig at kunne arbejde uden den frihed til at have to eller tre arbejdsdage derhjemme.”

Ansatte, som pendler langt til kontoret, deler ofte samme synspunkt.

I den modsatte grøft findes fx yngre ansatte med et stort socialt behov og nyansatte, der hverken har netværk eller tilstrækkelig viden på jobbet endnu.

”For dem er hybridarbejde fuldstændig umuligt.”

Mange ældre medarbejdere og ledere ser også skævt til den nye arbejdsform. En af grundene er, at de mener, det går ud over det sociale på arbejdspladsen.

”Det er problematisk, at de, der nogle gange stempler hybridarbejde som umuligt, faktisk er ledere for dem, der stempler hybridarbejde som nødvendigt.”

Peter Holdt Christensen fortæller, at det giver anledning til uudtalte konflikter og skumlen i kontorkrogene. Det har han også kunnet konstatere i andre virksomheder, han har undersøgt.

Markante grupperinger

Fx kan arbejdspladser blive delt op i A- og B-hold. I dem, der altid er fysisk inde på kontoret, og dem, der mest er hjemme.

”Det er markante grupperinger, som giver en skævvreden balance i, hvem du interagerer med, og hvem du ikke interagerer med på arbejdspladsen. Eller sagt på en anden måde: Hvem du kan lide, og hvem du ikke kan lide.”

Affolkede kontorlandskaber og dårligere muligheder for at holde hinanden ajour kan også give grobund for konflikter.

”Inden for de sidste tre år er der sket en ekstrem forandring i arbejdslivet. Fra at vi hele tiden har været fysisk til stede til måske at være det cirka halvdelen af tiden. Det giver altså anledning til en række spændinger.”

Peter Holdt Christensen forklarer spændingerne som små irritationsmomenter, der rykker fællesskabet i virksomheden fra hinanden. Det gælder særligt for arbejdsgivere, der ikke synkroniserer, hvornår medarbejderne er fysisk til stede på kontoret.

"Der kan nærmest opstå en religionskamp på tværs af de
forskellige tilgange.”

Peter Holdt Christensen

ANNONCE

Religionskamp

Peter Holdt Christensen har opdelt holdningerne til hybridarbejde i et skema over ansatte, der enten ser muligheden for at arbejde hjemme som: magelig, nødvendig, umulig eller interessant.

”Der kan nærmest opstå en religionskamp på tværs af de forskellige tilgange.”

Han mener derfor, det er vigtigt at forstå, hvorfor de kolleger, du ikke deler holdning med, mener, som de gør.

”Præference for hybridarbejde er en blanding af det arbejdsmæssige: ’Jeg vil have ro til at arbejde’ – og det personlige: ’Jeg har børn, der skal afleveres i institutionen’, ’jeg bor langt væk fra arbejdspladsen’, eller hvad det nu måtte være. Det er bare ikke alle, der godtager den måde, man blander de forskellige præmisser på.”

Spændingerne i virksomheden kan betyde, at nyansatte hurtigt forlader virksomheden igen.

Peter Holdt Christensen ser det som et paradoks, at virksomheder lokker med hjemmearbejde i deres jobannoncer, samtidig med at det i sidste ende er derfor, nogle aldrig lander ordentligt på arbejdspladsen.

Han har været meget overrasket over, hvor stærke holdninger han har mødt til hybridarbejde.

”Især hos nogle nyansatte. De så nærmest deres arbejdsliv ligge i ruiner allerede fra dag nul.”

Samtidig understreger han, at det for andre medarbejdere får deres liv til at op i en højere enhed. På en måde, de slet ikke troede mulig før corona.

Fælles for alle grupper er, at han aldrig tidligere har oplevet, at interviewpersoner har talt så meget ud fra ganske få spørgsmål. Det har været, som om der var noget, de virkelig havde behov for at komme af med. Hvad enten det var boblende begejstring eller dyb fortvivlelse.

Kommentarer

Martin
6 mdr. siden
Det har altid undret mig, i debatten om hjemmearbejde, at ingen fokuserer på, at i hvert fald nogen af de mennesker, der trives godt med hjemmearbejde, ikke trives godt på arbejdspladsen. Hvorfor er der en standardindstilling, der hedder: "Socialt liv på arbejdspladsen er per definition godt"? Nej, det er ej. Selv på en arbejdsplads, hvor det sociale miljø er godt, der vil det stadig være en energidræber, at de tvinges til at være sociale 8 timer dagligt. Når de tvinges til det, så falder deres produktivitet drastisk. Hvorfor er der ingen, der taler om det? Hvis produktivitet er det, arbejdsgiveren ønsker, skal arbejdspladsen så ikke indrettes så den giver mest mulig produktivitet? Vi så det bl.a. under coronaen for skolebørn. Ca. 50% trivedes rigtig godt med at være hjemme, mens den anden 50% ikke trivedes. Mange af de skolebørn, der til dagligt mistrivedes i skolen, blomstrede op under coronaen og havde et fantastisk skoleliv. Børn, der var syge, kunne gense videooptaget undervisning og ikke gå glip af det. Hvad skete der efter corona? Alle disse uvurderlige erfaringer blev glemt og de stakkels skolebørn er tilbage på bænken. Ingen hensyn bliver der taget overhovedet. Og samtidigt forstår man ikke, at så mange børn mistrives i skolen. Jeg siger ikke, at børn ikke skal i skole. Jeg siger bare, at der er et uforholdsmæssigt stort fokus på at møde op og mindre fokus på reel trivsel. Nå, det var mine 25 øre. Mon ikke fremtiden bliver sådan, at nogen arbejdspladser tilbyder hjemmearbejde, hvor hjemmearbejdsfolkene vil flokkes til og nogen arbejdspladser tilbyder ikke hjemmearbejde, og der vil socialiserings- og kontrolfolkene flokkes til.
Sune Nielsen
6 mdr. siden
Jeg oplevede en skarp polarisering på en offentlig arbejdsplads, hvor jeg startede i marts 2020, altså samtidigt med, at corona for alvor gik i gang. Vi menige medarbejdere blev sendt hjem, mens chefen/mellemlederen skulle blive. Men en anden ny medarbejder begyndte hurtigt derefter at møde ind til vore "Teamsmøder" fordi, som hun sagde - man skal kunne se hinanden i øjnene. Snart fulgte andre trop, og personalegruppen blev delt midt over i dem, der blev hjemme og dem, der mødte frivilligt op. Hjemmearbejde var i forvejen ikke en mulighed, og nu blev det set ned på af dem, som mødte ind og ledelsen i øvrigt. Jeg hørte til dem, som ikke ville se hinanden i øjnene og i virkeligheden gøre en indsats - vi snakker offentlig sygehusvæsen - men ren administration. Jeg oplevede det netop som en religiøs konflikt. Der var absolut ingen forståelse for hjemmearbejde hos dem, som mødte ind - det var virkelig religiøst for dem. Som ny tog jeg mig selvfølgelig endnu værre ud, men jeg var bekymret for helbredet med tanke på alder og manglende vaccination. Noget, der ikke var øje for i den "religiøse" konflikt. På et tidspunkt døde en kollega faktisk af en kombination af kræft og corona, og jeg husker den mail til ledelsen, som blev delt mellem os fra hans enke. Det var en skattet mangeårig medarbejder, som man prøvede at drage nytte af lige til det sidste, og han endte med at få corona oveni kræftdiagnosen, om det så var som indlagt eller ansat, når han var i stand til det - men hans enke pegede i hvert fald en finger. Alt var oppe på de høje nagler lige dér, og et naturligt forhold til hjemmearbejde var ikke til at få øje på - heller ikke efter epidemien. Jeg var en af i hvert fald mindst 5 ansatte, som forlod stedet i 2021.