Hjemmearbejde skaber spændinger på kontoret

Peter Holdt Christensen har forsket i arbejdsliv i 25 år. Aldrig har han oplevet så stærke og forskelligrettede følelser, som når han har interviewet medarbejdere og ledere om hybridarbejde.

Nogle er ”ekstremt overstrømmede” af glæde over, at de har mulighed for at arbejde hjemmefra i to til tre dage om ugen.

Omvendt er ca. fem procent ”meget kede af det”. Peter Holdt Christensen har oplevet, at et interview om den nye arbejdsnormal kan virke direkte terapeutisk på dem, der knytter negative følelser til fænomenet.

”Der er virkelig ekstremer i oplevelsen af hybridarbejde. Det er helt ude på begge fløje,” siger Peter Holdt Christensen, der er lektor ved Copenhagen Business School.

Det mønster går igen i alle 10 studier, han har lavet om emnet. Han har i alt været med til at interviewe og indsamle erfaringer fra cirka 1.000 personer i den sammenhæng.

Fra forskerkolleger hører han, at de har tilsvarende oplevelser, når de undersøger hybridarbejde.

Socialiseringstrang

På Djøfbladet.dk fik vi også kraftige reaktioner, da vi tidligere på året skrev en artikel om hjemmearbejdets potentielle sociale slagsider. 

Fx skrev Martin i kommentarsporet:

”De sociale kan jo tage ind og være sociale sammen. Hvorfor skal jeg lide under deres socialiseringstrang? Nej tak. Mit arbejde er 90% individuelt, og resten kan jeg ringe om.”

Modsat skrev Frederik, der bor alene:

”Jeg forstår argumenterne for hjemmearbejde, men jeg må indrømme, at jeg savner den daglige tur til kontoret, fordi det gav struktur i hverdagen og adgang til socialt samvær med andre mennesker.”

De øvrige kommentarer var både argumenter for og imod hybridarbejde og standpunkter derimellem.

Interviewpersonerne i Peter Holdt Christensens interviews fordeler sig også jævnt og bredt.

I en ny forskningsartikel konkluderer han, at de forskellige standpunkter kan skabe spændinger på arbejdspladsen.

Til artiklen interviewede han 52 ansatte i en større privat virksomhed, som han beskriver som en typisk djøf-arbejdsplads. Virksomheden tilbød ikke hjemmearbejde inden corona.

Fuldstændig umuligt

Allerede inden han mødte de ansatte, kunne han næsten gætte, hvad de mente ud fra, hvor de stod i livet.

”Det er typisk de yngre ansatte med små børn, som ser hybridarbejde som bydende nødvendigt for deres arbejds- og privatliv. Nogle kan simpelthen ikke forestille sig at kunne arbejde uden den frihed til at have to eller tre arbejdsdage derhjemme.”

Ansatte, som pendler langt til kontoret, deler ofte samme synspunkt.

I den modsatte grøft findes fx yngre ansatte med et stort socialt behov og nyansatte, der hverken har netværk eller tilstrækkelig viden på jobbet endnu.

”For dem er hybridarbejde fuldstændig umuligt.”

Mange ældre medarbejdere og ledere ser også skævt til den nye arbejdsform. En af grundene er, at de mener, det går ud over det sociale på arbejdspladsen.

”Det er problematisk, at de, der nogle gange stempler hybridarbejde som umuligt, faktisk er ledere for dem, der stempler hybridarbejde som nødvendigt.”

Peter Holdt Christensen fortæller, at det giver anledning til uudtalte konflikter og skumlen i kontorkrogene. Det har han også kunnet konstatere i andre virksomheder, han har undersøgt.

Markante grupperinger

Fx kan arbejdspladser blive delt op i A- og B-hold. I dem, der altid er fysisk inde på kontoret, og dem, der mest er hjemme.

”Det er markante grupperinger, som giver en skævvreden balance i, hvem du interagerer med, og hvem du ikke interagerer med på arbejdspladsen. Eller sagt på en anden måde: Hvem du kan lide, og hvem du ikke kan lide.”

Affolkede kontorlandskaber og dårligere muligheder for at holde hinanden ajour kan også give grobund for konflikter.

”Inden for de sidste tre år er der sket en ekstrem forandring i arbejdslivet. Fra at vi hele tiden har været fysisk til stede til måske at være det cirka halvdelen af tiden. Det giver altså anledning til en række spændinger.”

Peter Holdt Christensen forklarer spændingerne som små irritationsmomenter, der rykker fællesskabet i virksomheden fra hinanden. Det gælder særligt for arbejdsgivere, der ikke synkroniserer, hvornår medarbejderne er fysisk til stede på kontoret.

Religionskamp

Peter Holdt Christensen har opdelt holdningerne til hybridarbejde i et skema over ansatte, der enten ser muligheden for at arbejde hjemme som: magelig, nødvendig, umulig eller interessant.

”Der kan nærmest opstå en religionskamp på tværs af de forskellige tilgange.”

Han mener derfor, det er vigtigt at forstå, hvorfor de kolleger, du ikke deler holdning med, mener, som de gør.

”Præference for hybridarbejde er en blanding af det arbejdsmæssige: ’Jeg vil have ro til at arbejde’ – og det personlige: ’Jeg har børn, der skal afleveres i institutionen’, ’jeg bor langt væk fra arbejdspladsen’, eller hvad det nu måtte være. Det er bare ikke alle, der godtager den måde, man blander de forskellige præmisser på.”

Spændingerne i virksomheden kan betyde, at nyansatte hurtigt forlader virksomheden igen.

Peter Holdt Christensen ser det som et paradoks, at virksomheder lokker med hjemmearbejde i deres jobannoncer, samtidig med at det i sidste ende er derfor, nogle aldrig lander ordentligt på arbejdspladsen.

Han har været meget overrasket over, hvor stærke holdninger han har mødt til hybridarbejde.

”Især hos nogle nyansatte. De så nærmest deres arbejdsliv ligge i ruiner allerede fra dag nul.”

Samtidig understreger han, at det for andre medarbejdere får deres liv til at op i en højere enhed. På en måde, de slet ikke troede mulig før corona.

Fælles for alle grupper er, at han aldrig tidligere har oplevet, at interviewpersoner har talt så meget ud fra ganske få spørgsmål. Det har været, som om der var noget, de virkelig havde behov for at komme af med. Hvad enten det var boblende begejstring eller dyb fortvivlelse.