Signe er bekymret: Smadrer hjemmearbejde fællesskabet på jobbet?

Signe Gredal Lolle svinger af og til forbi forskellige afdelinger på Horsens rådhus for at stikke en finger i jorden. Hun er tillidsrepræsentant, og for hende er det en fin måde at vejre stemningen blandt kollegerne. Efter corona er der dog noget mindre jord at stikke fingeren i.

Mange på rådhuset benytter sig nemlig af muligheden for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen. En mulighed, de fik, efter at pandemien havde banet vejen for mere hjemmearbejde.

Da Signe Gredal Lolle selv foretrækker at møde fysisk ind på kontoret og samtidig sætter pris på sine forhold til kollegerne, er hun begyndt at undre og bekymre sig. Det fik hende til at skrive til os på Djøfbladet:

”Jeg arbejder meget med det relationelle på arbejdspladsen, og det vanskeliggøres jo af, at folk ikke møder ind og dermed får sværere ved at bevare og danne relationer til kolleger og chefer. Jeg undres over, at man ikke har så stort et behov for den sociale relation i sit arbejdsliv.”

Faglig viden går tabt

Da vi ringer til hende for at høre nærmere om hendes henvendelse, koger vi hendes undren ned til, hvad det mon betyder for arbejdspladsen og vores forhold til kollegerne, at vi ser dem mindre.

”Hvad er der blevet af de sociale relationer på arbejdspladsen? Og hvordan ser man på dem som almindelig medarbejder, når man arbejder mere hjemme? Der må være sket et skred i vores oplevelse af, hvad vi skal have ud af arbejdet,” siger hun.

Vi har talt med fire forskere om Signe Gredal Lolles undren, og om der er grund til bekymring.  

Men først ringede vi til Signe Gredal Lolles øverste chef, kommunaldirektør Charlotte Lyrskov. Vi spurgte hende om, hvordan hun mener, hjemmearbejdet spiller sammen med det sociale liv på rådhuset.

Som udgangspunkt understreger hun, at muligheden for at arbejde hjemme er et godt tilbud til medarbejderne. Men det kan have omkostninger.

”Hvis vi aldrig er der samtidig, så gør det noget i forhold til det at have et tilhørsforhold til arbejdspladsen og et fællesskab med kollegerne. Jeg tror, at der både er vigtig faglig viden og noget fællesskab, der går tabt,” siger Charlotte Lyrskov.

For hende er det at være en del af et fællesskab vigtigt for trivslen på rådhuset. Kommunaldirektøren kan godt være bekymret for at overse, at nogle medarbejdere måske ikke trives. Eller at de brænder inde med dårlige oplevelser, fordi de ikke kan vende dem med en kollega.

”Det handler også om, at éns arbejde er mere end lige det, der ligger på skrivebordet. At du har en fornemmelse af dine kolleger og af, at du er en del af noget,” siger Charlotte Lyrskov.

Ro vægter højere end relationer

Som organisationsanalytiker hos Alexandra Instituttet kan Eva Bjerrum sagtens se, at hjemmekontoret giver fleksibilitet. Men omfanget bekymrer hende.

Hun har undersøgt hjemmearbejde i både private virksomheder, på et hospital og hos 700 ansatte i en kommune. Når hun spørger ind til ulemperne, går én pointe igen:

”Både ledere og medarbejdere er enige om, at det går ud over det sociale fællesskab, og at kulturen på jobbet lider under det.”

Mange af de steder, hun har undersøgt, har haft en politik om max to hjemmearbejdsdage om ugen. Men da det ikke altid er samme dag, folk arbejder hjemme, findes der kolleger, der stort set aldrig møder hinanden på kontoret.

”Det går ud over de uformelle samtaler og det kendskab, de har til hinanden.”  

Hun forklarer, at grundene for den enkelte medarbejder til at tage et par dage på hjemmekontoret vejer tungere end hensynet til det sociale på jobbet.

Helt konkret vægter behagelighed, bedre arbejdslivsbalance, ingen transport, større mulighed for fordybelse, bedre møder over Teams og det at slippe for forstyrrende kolleger højere end samarbejde, social kontakt samt bedre frokost og ergonomi på det fælles kontor.

Kæmpe advarselssignaler

Eva Bjerrum mener, at de faglige og sociale relationer på jobbet hænger sammen. Når du kender kollegerne godt, glider samarbejdet lettere, og du får mere lyst til at lave noget med dem. Derfor kan det blive et problem, hvis det sociale lider under det øgede hjemmearbejde.  

”Det går ud over opgaveløsningen. Det bliver mere drift, end det bliver udvikling. Det er virkelig nogle kæmpe advarselssignaler.”

Gennem en stor lederundersøgelse har Eva Bjerrum erfaret, at ledere ser positivt på hjemmearbejde, selv om de kender til ulemperne. Det handler om at kunne rekruttere og fastholde, da de fleste medarbejdere sætter stor pris på hjemmekontoret.

”På en eller anden måde føler lederne sig tvunget til at have en positiv holdning,” siger hun.

Hun tror ikke, at vi har set langtidseffekterne af det øgede hjemmearbejde endnu.

”Hvad betyder det for opgaveløsningen samt de sociale og faglige relationer?” spørger hun uden at være sikker på svaret.

Ifølge Eva Bjerrum er det sociale limen i en organisation. Det handler om at få snakket sammen, at dele viden, skabe relationer og fx vide noget om hinandens privatliv.

”Alt det forsvinder lige så stille og roligt. For nogle medarbejdere kan det ende med, at de nærmest bliver sådan lidt fremmedgjort over for deres arbejdsplads.”

Hjemmearbejde giver også fordele

Peter Holdt Christensen mener, vi skal passe på med kun at fokusere på ulemperne ved hjemmearbejdet. Som arbejdslivsforsker på Copenhagen Business School har han talt med mange medarbejdere, der ser hjemmearbejdet som det bedste, der er sket i deres arbejdsliv. De får lavet mere på jobbet, samtidig med at de har en bedre balance i privatlivet. Han understreger også, at det ikke altid er hjemmearbejdets skyld, at det sociale halter på arbejdspladsen.

Ifølge ham kan du sagtens arbejde hjemme cirka halvdelen af arbejdsugen, uden at det går ud over dine sociale relationer på kontoret. Han understreger, at det faktisk er en fordel for mange medarbejdere at tage et afbræk fra kontorfællesskabet i løbet af ugen.

”Hvor du kan holde pause fra dine kolleger og faktisk komme tilbage med en fornyet energi til at interagere med dem.”

Pausedagene skal balanceres med, at alle er til stede på kontoret samtidig de andre dage – på det, Peter Holdt Christensen kalder for ankerdage.

En ond spiral

Signe Gredal Lolle fortæller, at de faktisk har fælles fremmødedage på rådhuset i Horsens, men at hun ikke altid oplever dem som garant for, at alle er der samtidig, da folk fx lægger møder ude i byen på de dage. Hun har også oplevet, at fremmødedagene fører til flere forstyrrelser, fordi de kolleger, der har arbejdet mest hjemme, skal opdateres på info, sladder og detaljer, som de, der har været mere på kontoret, allerede har diskuteret.

Peter Holdt Christensen forklarer, at særligt nyansatte har behov for at være mere fysisk til stede. De skal opbygge relationer på kontoret, hvilket er svært, hvis alle andre sidder hjemme halvdelen af ugen.

Han har talt med nyansatte, som hvirvles ind i en ond spiral, fordi de møder op til affolkede kontorlandskaber. De oplever, at det er trist at møde ind, og så bliver de også derhjemme.

”Det kan ende med, at de siger op efter ganske få uger, fordi der hverken er noget relationelt eller nogen energi at hente på arbejdspladsen.”

Vi kender ikke svaret endnu

Ulrich Thy Jensen er lektor på Arizona State University, hvor han forsker i organisationer og ledelse. Han har søgt efter større studier om hjemmearbejdets betydning for relationer på jobbet.

”Det er ikke vildt meget, der er blevet publiceret endnu,” siger han og mener derfor, det er for tidligt at give et klart svar på Signe Gredal Lolles undren. Til gengæld fortæller han, at flere studier arbejder med en idé om, at sociale relationer er en vigtig ressource på arbejdspladserne.

Ulrich Thy Jensen er medforfatter til en forskningsartikel, som peger på, at medarbejdere, der oplever en stærk social tilknytning til arbejdspladsen, er mindre tilbøjelige til at føle sig udbrændte.

”En af implikationerne kan være, at sociale relationer spiller en relativt vigtig rolle i forhold til at give folk ressourcer, som de kan trække på. Især når de oplever, at tingene ikke lige går så let.”

Han mener, at måden, vi tænker og oplever sociale fællesskaber på i arbejdslivet, er blevet ”dramatisk omdefineret” i de senere år. Han ved dog ikke endnu, hvor bekymrede vi skal være.

”Men vi skal være opmærksomme på, hvordan vi sikrer, at vi i stedet for sociale relationer ikke får social isolation.”

Perifere kolleger i farezonen

På Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet har lektor Franziska Günzel-Jensen forsket i hjemmearbejde og innovation. Hun mener, at vi skal være særligt opmærksomme på vores perifere relationer på arbejdspladsen.

Vores nærmeste kolleger har vi som regel fasttømrede processer med, og vi er gode til at arbejde sammen, uanset om vi er på kontoret hver dag eller ej.

”Men det kan være problematisk for innovationen i en organisation, hvis vi mister følingen med dem, vi i forvejen ikke ser så tit.”

Hun mener derfor, at arbejdspladserne skal sørge at facilitere relationer på tværs af organisationen på en helt anden måde end tidligere.

Ikke kun uro i Horsens

Da vi ringer tilbage til Signe Gredal Lolle og fortæller, at der nok er grund til bekymring, men at vi ikke kan give hende en klokkeklar konklusion fra eksperterne, føler hun sig alligevel klogere.  

”Det er interessant, at der allerede er andre, der har set problemet. Så er det jo ikke kun mig, der sidder her i Horsens og er urolig for kontormiljøet på rådhuset.”

Hun er glad for, at hun stillede spørgsmålet.

”Selvom det er for tidligt til at få et klart svar, er vi stadig nødt til at begynde at tænke over, hvad det her kommer til at betyde for os alle over tid.”