Kvinder forlader forskning, når de får børn

Ny forskning viser, at forskere er mere tilbøjelige til at forlade universitetsverdenen, når de får børn. Det gælder både mænd og kvinder.

Men mens mændene ofte rykker til den private dele af forskningssektoren, forlader kvinderne i højere grad forskerbranchen helt.

Det kan der være flere forklaringer på, mener Anne Sophie Lassen, som står bag forskningsprojektet. Hun er postdoc og ph.d. i økonomi på Copenhagen Business School og beskæftiger sig med arbejdsmarkedsvalg, ulighed og kønsnormer.

Anne Sophie Lassen er en af de relativt få kvinder, der arbejder med forskning inden for økonomi. Kvinder er nemlig stærkt underrepræsenterede på området, og det er ærgerligt for forskningen, påpeger hun.

Kvinder forlader forskningen og bliver sjældnere forfremmet

For nylig viste en undersøgelse fra Forskeren og Djøf, at unge forskeres usikre ansættelsesforhold får dem til at udskyde store livsbeslutninger som at købe hus eller få børn.

Anne Sophie Lassen pointerer dog, at der ikke er noget i hendes forskning, der tyder på, at forskere udskyder børn i højere grad end andre.

Til gengæld viser hendes nye studie, hvad der sker med tilknytningen til forskerbranchen, når man som forsker får børn.

”For både mænd og kvinder er der en større sandsynlighed på fire procentpoint, for at man forlader universiteterne, når man har fået børn. Forholdet er altså ens uanset køn,” fortæller Anne Sophie Lassen.

”Til gengæld viser resultaterne fra forskningsprojektet, at kvinder har 8,4 procentpoint større sandsynlighed for at forlade forskningsbranchen fuldstændigt til fordel for offentlige, konsulent, pharma- og hospitaljobs. Her bliver mændene i højere grad i branchen og søger i stedet mod private forskerjobs,” siger Anne Sophie Lassen.

Hendes forskningsprojekt siger intet om, hvorvidt kvinderne ønsker ansættelse i den private forskningssektor, men kommer bag mændene i køen til jobbene – eller om de blot søger direkte ud af branchen.

Endelig viser forskningsresultaterne, at kvinder har mindre sandsynlighed for at blive forfremmet til lektorstillinger, end mænd har, når de lige har fået børn. Denne forskel udligner sig dog efter et par år.

Underrepræsentationen af kvinder

For de to kvinder bag forskningsprojektet ligger motivationen i det faktum, at kvinder generelt er stærkt underrepræsenterede i branchen over hele verden.

”Der er så få kvinder, især i økonomifaget, og der mangler dokumentation på deres karriereforhold,” fortæller Anne Sophie Lassen.

I starten var de tre kvinder på projektet. Den ene forlod forskningen, kort efter projektet var startet. Den anden har fået et barn undervejs. Anne Sophie Lassen har ikke selv børn.

Forskningen tager udgangspunkt i ph.d.-studerende i økonomi, hvis karriereforløb Anne Sophie Lassen og hendes kolleger kan følge i data fra 1996 og frem.

De har udelukkende kigget på karriereprogression og familiestatus, og den konkrete forskning kan derfor ikke sige noget om årsagen til, at forskerkarrieren ikke er befordrende for familielivet.

Til gengæld kan man perspektivere resultaterne til øvrig forskning og på den måde sige noget om årsagerne, fortæller Anne Sophie Lassen.

Årsagen til tendensen

Øvrig forskning peger på særligt to mekanismer, som kan være med til at forklare forskningsresultaterne, fortæller Anne Sophie Lassen.

Den ene er de såkaldte greedy hours, der er blevet belyst af forsker og Nobelprisvinder Claudia Goldin.

”På universiteterne skal man først undervise, vejlede, holde møder og løse administrative opgaver. Først derefter kan man komme i gang med at forske. Derfor bliver de lange timer vigtige, og det harmonerer måske ikke supergodt med familielivet,” siger Anne Sophie Lassen.

Det er med andre ord nødvendigt at arbejde over for at slå igennem, til forskel fra fx lægejobbet, hvor alle timer ligesom er lige vigtige.

Et andet afgørende forhold, som gør sig gældende, er arbejdsmiljøet.

”En del forskning viser, at der generelt er et hårdt arbejdsmiljø ude på universiteterne. Der er en hård arbejdstone, og man bliver afbrudt, når man holder oplæg,” siger Anne Sophie Lassen.

Og det gælder særligt for kvinderne. De får ikke samme anerkendelse, når de er medforfattere, og så ser man eksempler på sexchikane, fortæller Anne Sophie Lassen med henvisning til generel forskning.

”Hvis forældreskabet ikke overlappede med de vigtigste år i forskerkarrieren, ville tendensen med kvinder, der forlader faget, måske se anderledes ud,” fortæller hun.

Hun fastslår dog samtidig, at hendes forskning netop peger på behovet for, at man kigger mere generelt på arbejdsmiljøet i branchen. Både for kvinder og for mænd.