Forskere er så utrygge, at de udskyder børn og huskøb

Det kan have store personlige omkostninger at vælge en karriere som forsker.

Ansættelsesstrukturen i universitetsverdenen med mange midlertidige ansættelser særligt i den tidlige del af karrieren tvinger forskerne til at indrette deres tilværelse anderledes, end de måske ville have gjort, hvis de var fastansatte.

I en ny undersøgelse fra nyhedsbrevet Forskeren og Djøf svarer 40% af forskerne, at de har truffet andre livsbeslutninger fx i forbindelse med børn eller boligkøb, end de ville have foretrukket, hvis de havde haft andre ansættelsesvilkår. I alt har 439 samfundsvidenskabelige forskere deltaget i undersøgelsen.

”Usikkerhed i ansættelse under tidligere ansættelser på universitetet har betydet udskydelse af at få børn og huskøb,” skriver en af undersøgelsens deltagere direkte i et fritekstsvar.

“Jeg har besluttet mig for ikke at få børn, fordi man ikke kan få tenure i Danmark, og folk kan fyres på må og få,” skriver en anden.

Blandt deltagerne i undersøgelsen er lidt mere end hver tredje forsker midlertidigt ansat. I den gruppe er det næsten halvdelen, 48%, der svarer, at de har truffet andre livsbeslutninger. 37% af de fastansatte forskere svarer det samme.

”Vi har købt hus et sted, der ikke er optimalt i forhold til mit arbejde. Det giver en dårligere hverdag for mig og min familie, men bedre løsninger ville have været for stor en økonomisk risiko,” lyder et af svarene.

Økonomisk sårbarhed

Det er i høj grad den økonomiske usikkerhed, deltagerne fremhæver i undersøgelsens fritekstsvar. Dels er de midlertidige ansættelser for dårligt lønnede, og dels ved forskerne ikke, hvor de står økonomisk, når ansættelsen er slut.

“Vi sidder aldrig dyrere økonomisk, end at vi kan tåle, at jeg er på dagpenge,” skriver en. 

Da de midlertidige stillinger oftest ligger tidligt i forskerkarrieren, er de især udbredt blandt unge forskere. Blandt deltagerne i undersøgelsen er tre ud af fire forskere under 40 år midlertidigt ansatte.

“Jeg bruger af mine afdragsfrie år på mit boliglån. Hvis jeg blev fyret, ville jeg ikke blive godkendt til afdragsfrihed,” forklarer en anden.

Undersøgelsen viser også, at det særligt er kvinder, der er udsatte. Blandt undersøgelsens besvarelser er næsten hver anden kvinde i en midlertidig stilling, mens det kun er cirka hver fjerde mand.

At så mange træffer personlige valg på baggrund af deres midlertidige ansættelser, som undersøgelsen viser, overrasker Caroline Adolphsen, der er lektor, fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet og formand for Djøfs sektorudvalg for universiteter og forskning.

”Det er ikke noget, man taler åbent om, hvor jeg færdes. Måske fordi det er sårbart at sige højt, og man er bange for ikke at være en af dem, der bliver satset på til en fastansættelse,” siger hun.

Seks-syv års prøveperiode

Forskningsverdenen er ikke den eneste branche med mange midlertidige ansættelser, men den adskiller sig betydeligt fra andre brancher med mange løstansatte og freelancere, bemærker ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted.

I forskningsverdenen er det kun arbejdsgiveren, der drager fordel af den fleksibilitet, der er indbygget i de midlertidige ansættelser. Forskere kan nemlig ikke på samme måde som freelanceansatte finde jobsikkerhed i at have forskellige opgaver hos forskellige arbejdsgivere.

”Forskere lægger typisk alle deres æg i én kurv. Og så er der en udløbsdato, hvor man uden forklaring kan miste hele sit indtægtsgrundlag,” siger han.

Pointen bekræftes af en af undersøgelsens deltagere:

“Man kan kompensere for den ringe løn med bijobs, men hvis man bruger tid på bijobs, mister man det, der gør forskerlivet attraktivt,” skriver vedkommende.

HR-forsker og lektor Frans Bévort fra CBS, der også har set undersøgelsen, mener, at universitetsverdenen har et ”ekstremt anderledes ansættelsessystem.”

”Det findes jo ikke andre steder, at du i princippet har seks-syv eller 10 års prøvetid, hvor det er uafklaret, om du nogensinde får en fast stilling,” siger han.

For ham tegner undersøgelsens resultater først og fremmest et billede af utryghed. Og det er ”sådan set helt basal psykologi, at hvis folk er utrygge, er de ikke lige så positive og produktive”.

”Medarbejderen skal både være produktiv, konkurrere og være utryg. Ph.d.-studerende, postdoc’er og adjunkter er jo en del af maskinen, de har bare ikke fået nogen garanti for at få den ansættelse, de gerne vil have.”

Der er noget usundt ved systemet, og ”enhver privat virksomhed ville betakke sig for et sådan ansættelsessystem,” tilføjer han.

”Du har medarbejdere, der går i seks-syv år og er utrygge og derfor mindre produktive. Og man vil jo gerne have folk i gang med at være produktive.”

Frygten for at miste sit job

En mandlig forsker, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller til nyhedsbrevet Forskeren, at han, kort før han skulle på barsel, fik en mail om, at hans artikel skulle være færdig to uger efter.

”Jeg måtte sidde under barslen og skrive artiklen. Det er bare ikke super-foreneligt med en stor forskerkarriere at få børn,” siger han.

Forskeren har været i kontakt med omkring 10 forskellige forskere, der fortæller om konsekvenserne af deres midlertidige ansættelse. Ingen af dem har dog ønsket at fortælle deres historie med navn offentligt, fordi de er usikre på, hvad det kan betyde for deres nuværende ansættelse eller deres fremtidige jobmuligheder.

Ifølge undersøgelsen er hele 73% af de forskere, der er midlertidigt ansatte, bekymrede for enten at blive fyret eller ikke at blive taget i betragtning til videre ansættelse.

”Og derfor påtager mange af medarbejderne sig opgaver, de ellers ville have sagt nej til, fordi de hele tiden gerne vil gøre deres hoser grønne. Du skal jo forestille dig, at du altid er på prøvetid, og der er det meget svært at sige nej til din chef eller kollega,” siger Frans Bévort.

HR-forskeren peger på en form for overudnyttelse af medarbejderne, der særligt er udtalt på postdoc- og adjunktniveau.

”Jeg gik ned med stress lige efter min færdiggørelse af mit adjunktur. Jeg havde jo været presset i lang tid, men man blev nødt til bare at kæmpe videre for at få en fastansættelse,” fortæller en forsker.  

Når der er få faste stillinger, bliver mennesker mere optagede af prestige, magt og anseelse, hvilket fører til et hårdere arbejdsmiljø og mere rivalisering, siger Christian Ørsted.

”Det gør noget ved os mennesker, når vi ved, vi sidder yderst på bænken, når der skal tilpasses.”

”Man kan godt have fornemmelsen af sådan en brug-og-smid-væk-mentalitet. Man kan bruges et stykke tid, og så er det let at vippe folk ud bagefter. Det har selvfølgelig personlige omkostninger for de mennesker, der sidder der,” siger han.

Usikkerheden begrænser sig imidlertid ikke til forskere med midlertidige ansættelser. Samlet set er 43% af forskerne, der har besvaret undersøgelsen, bekymrede for at miste deres job på den ene eller anden måde.