Forskerne er frustrerede over ansættelsesvilkårene på universiteterne. Konkurrencen er benhård i både dansk og international forskning, lyder det fra Danske Universiteter.
Man skal ikke forvente at få en karriere som universitetsforsker, bare fordi man har taget en ph.d.
Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger Jesper Langergaard, direktør for universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter.
I starten af april skrev nyhedsbrevet Forskeren om en ny undersøgelse, som viser nogle markante forhold i samfundsvidenskabelige forskeres arbejdsvilkår.
Undersøgelsen viser bl.a., at 40% af de adspurgte forskere på et tidspunkt i deres karriere har truffet andre personlige beslutninger, end de ville have foretrukket, hvis det ikke var for den økonomiske usikkerhed, som sektorens ansættelsesvilkår pådutter forskerne.
En stor del af de samfundsvidenskabelige forskere, som undersøgelsen omfatter, er ansat i midlertidige stillinger. En del af dem er fx tilbageholdende med at stifte familie og sætte sig i lån.
Ifølge direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard er usikkerheden om fastansættelse en problemstilling, som Danske Universiteter er bekendt med.
Af samme grund lavede man i slutningen af 2019 en ny stillingsstruktur for det videnskabelige personale, hvor målet var at gøre medarbejdere i tidsbegrænsede ansættelser opmærksomme på alternative karriereperspektiver. Man søgte altså at informere om jobmuligheder uden for universiteterne, hvilket skulle øge mobiliteten mellem universitetssektoren og det private.
De begrænsede jobmuligheder hos universiteterne er nemlig bare et vilkår, siger Jesper Langergaard.
”Man skal have det med – og det kan lyde barskt – men der er hård konkurrence. Ikke kun nationalt, men også internationalt. Man skal hele tiden sørge for, at den forskning, man arbejder med, er nyskabende og relevant,” fortæller han:
”Der er nogle usikkerhedselementer forbundet med, hvis man går hårdnakket efter en forskerkarriere. Men jeg vil så sige, at de usikkerhedselementer er også andre steder på arbejdsmarkedet,” fastslår han og understreger, at man med en ph.d. generelt set står godt på det danske arbejdsmarked uden for universiteterne.
Undersøgelsen fra Djøf viser, at hele 73% af forskerne, der er midlertidigt ansat, er bekymrede for at blive fyret eller ikke at blive taget i betragtning til videre ansættelse.
Det får bl.a. forskerne til at arbejde under deres barsel og påtage sig opgaver, som de egentlig ikke burde, fortæller flere forskere anonymt i forbindelse med undersøgelsen.
Og spørger man HR-forsker og lektor Frans Bévort, tegner undersøgelsen af forskernes arbejdsvilkår et billede af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
”Der er noget usundt ved systemet, og det er helt basal psykologi, at hvis folk er utrygge, er de ikke lige så positive og produktive,” sagde han til nyhedsbrevet Forskeren.
Meget tyder altså på et tvivlsomt arbejdsmiljø som følge af usikkerheden ift. fastansættelse. Men om tiltaget fra 2019 er tilstrækkeligt, set i lyset af undersøgelsen, forholder direktør Jesper Langergaard sig ikke til.
”Det er jo svært for mig at udtale mig om den konkrete undersøgelse. Vi anerkender, at der er et problem her, og at der er nogle, som føler sig presset. Det forsøger vi så at håndtere på bedst mulig vis ved at vise og fortælle tidligt i forløbet, hvilke muligheder der er,” fortæller han.
Han understreger nemlig, at universiteternes opgave i lige så høj grad er at sende forskere ud på det private arbejdsmarked.
Ledige stillinger
”Det er ikke sådan, at man kan forvente at få en forskerkarriere på universiteterne, bare fordi man har fået en ph.d. Der er mange andre muligheder, og vi skal også uddanne ph.d.er til erhvervslivet,” forklarer Jesper Langergaard.
”Vi skal ikke kun sørge for vores egen forsyningskæde på universiteterne,” siger han.
Han påpeger, at man på universiteterne også uddanner ph.d.er, som skal ud at bidrage mere direkte i stat, kommuner og i private job – hvor han desuden fastslår, at der er stor efterspørgsel på netop denne arbejdskraft.
Han forklarer, at de mange midlertidige ansættelser også er et spørgsmål om økonomi.
”Det skyldes bl.a., at der jo er en begrænset mængde af faste basismidler til universiteterne. Mange af de midler, der kommer, er eksterne bevillinger, som også har en vis levetid. Så det er i hvert fald med til at gøre, at der er midlertidige ansættelser,” fastslår han.
”Det er klart, der er nogle rammer. Hvis der var nogle højere basismidler, ville der være mulighed for at fastansætte nogle flere forskere. Der er noget økonomi i det her.”
Mange forskere i undersøgelsen peger på, at de overvejer at skifte karrierespor og søge ud af forskningen. Det fremgår også af nogle af de reaktioner, Djøfbladet har modtaget efter at have skrevet om forskernes bekymringer.
”Mit private råd (som professor) til ph.d.-studerende er altid at færddiggøre ph.d.en og umiddelbart forlade universitetsverdenen,” skriver en læser i kommentarfeltet på Djøfbladet.
En anden kommenterer:
”Jeg har på tilsvarende vis frarådet at begynde et ph.d.-studie. Trygheden i ansættelsen er ringe, arbejdsmiljøet er alles kamp mod alle, og lønnen er ringere.”
Jesper Langergaard mener ikke, at man skal være bekymret for, at de dygtige forskere grundet arbejdsmiljøet på universiteterne i stedet søger mod det private arbejdsmarked, hvilket i værste fald kunne risikere at gå ud over kvaliteten af dansk forskning.
”Det der med, om de gode bliver, eller om de søger ud i det private – det afhænger af éns forskningsfelt og interesser.”
”Vi håber, at der er mulighed for at fastholde nogle af de dygtige forskere på universiteterne, og det tror jeg også, at vi har held med, fordi mange har som den største hensigt at blive ansat på universiteterne,” siger han.
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Som medlem af Djøf kan du tilmelde dig Forskeren via Mit Djøf under Samtykke og kommunikation.