Mænd får 100.000 mere som chefer

I private firmaer tjener mænd markant mere end kvinder. Noget af forskellen er der klare og velkendte grunde til – men selv når man har taget højde for dem, får mændene stadig tusindvis af kroner mere i løn hver måned. Det viser en ny analyse fra Djøf.

Når Djøf fjerner målbare faktorer såsom alder, anciennitet, uddannelsesniveau og branche, står vi tilbage med en uforklarlig lønforskel på 8,7% mellem mandlige og kvindelige chefer i den private sektor. Forskellen svarer til 97.035 kr. om året.

Ser vi på den uforklarlige lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder i ikke-chefjobs, ligger den på 6,5%. Det betyder, at mandlige medarbejdere tjener godt 53.000 kr. mere om året, efter at man har taget højde for bl.a. alder og anciennitet.

Når formanden for Djøf Privat, Anne Waagstein, ser tallene for de uforklarede lønforskelle, er hun ikke just overrasket. Snarere tværtom.

”Det er noget, vi har kommenteret på over en årrække, og jeg kan konstatere, at det ikke rigtig har flyttet sig, siden jeg udtalte mig om det for et år siden.”

Det er, på trods af at Djøf de seneste år har fokuseret på at samle data på området og synliggøre disse fakta i offentligheden.

En udbredt tendens

Djøfs analyse udpeger altså et uforklarligt løngab mellem mænd og kvinder. Lasse Folke Henriksen, der er lektor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School og forsker i arbejdsmarkedet, kan ikke forklare dette spænd, men han kan tilbyde nogle flere nuancer.

Sammen med et internationalt hold af forskerkolleger har han undersøgt ulighed og trends i ulighed på tværs af 15 lande.

Studiet adskiller sig fra Djøfs analyse, både hvad angår fokus og metode. Alligevel kan også de se en stærk sammenhæng mellem lønforskellens størrelse og omfanget af overenskomster.

”Nu er det ikke, fordi det private ikke er overenskomstreguleret, men overenskomstreguleringen er langt mere systematisk inden for det offentlige,” fortæller han.

Derudover pointerer han, at det også kan hænge sammen med nogle forhold i ansættelsesprocesserne i det offentlige og staten, som den private sektor ikke skal leve op til i samme grad.

På rette kurs

Lønforskellene er klart mindre i den offentlige sektor. For medarbejdere uden ledelsesansvar i kommuner og regioner tjener kvinder i gennemsnit 766 kr. mere årligt end mænd, efter at der er korrigeret for observerbare faktorer. I staten estimeres de mandlige medarbejdere til at tjene 2.916 kr. mere årligt end kvindelige medarbejdere.

Træder vi atter op på ledelsesniveauet, kan vi se, at der stadig er en uforklarlig lønforskel mellem kvinder og mænd, men den er betydeligt mindre end i den private sektor.

Kvindelige chefer i kommuner og regioner har en uforklarlig lønforskel på 1,9%, hvilket kan omregnes til knap 19.000 kr. mindre i løn om året.

Lignende gør sig gældende i staten, hvor forskellen er på 1,3%, som svarer til, at de kvindelige chefer får 13.463 kr. mindre årligt sammenlignet med deres mandlige kolleger.

Den spæde begyndelse

Djøfs analyse viser, at lønforskellen slår sine første rødder i studiejobbet, hvor de kvindelige studentermedarbejdere oplever et uforklarligt løngab på 2%, som betyder, at de tjener 2.683 kr. mindre årligt.

Når man forhandler løn, er det altid med afsæt i det niveau, man er på i forvejen – og det samme gælder for en potentiel lønforhøjelse. Så selv om 2.683 kr. årligt ikke lyder af meget, kan løngabet, som undersøgelsen viser, let vokse sig større, og det kan få mærkbare konsekvenser. Det kan fx påvirke, hvilken bolig man har råd til, eller éns mulighed for at leve alene.

Lønforskellen påvirker også pars valg om, hvem der skal tage barselsorlov, og om det er mandens eller kvindens karriere, der bliver prioriteret. På samme vis påvirker løngabet betingelser og muligheder i pensionsalderen, fortæller formanden for Djøf Privat.

Personligt tror hun også, at det kan ramme selvtilliden hos mange kvinder at opleve, at de har lavere markedsværdi end deres mandlige kolleger, og afspejle sig i deres måde at agere på. Det har hun i hvert fald selv kunnet mærke.

”Historisk er der jo også belæg for at have den tankegang, fordi mænds arbejde historisk har været værdisat højere end kvinders,” siger Anne Waagstein.

Samme arbejde, forskellig løn

En typisk forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder findes i det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder ofte arbejder i jobs og på arbejdspladser med en lavere løn end mænd. Årsagerne til det er store, mange og komplekse, fortæller Lasse Folke Henriksen fra CBS.

Det handler både om de kønsroller, mænd og kvinder indtager i samfundet, hvilke forventninger piger og drenge helt ned fra folkeskolen og ned i familierne bliver socialiseret ind i, hvilke muligheder der er for livsførelse, hvad er det for nogle typer af uddannelser og jobs, man forventes at tage. Det er dog ikke en vandtæt på forklaring på lønforskellen. 

I det internationale studie har Lasse Folke Henriksen og forskerkollegerne bl.a. fokus på arbejdspladserne, hvor de har observeret nogle interessante forskelle. Zoomer man ind på lønsedlerne, vil man nemlig se, at mænd i alle lande tjener mere end kvinder – også selv om kvinderne er i samme virksomhed og har samme erhverv og job som mændene.

Ifølge studiet skyldes 40% af det samlede løngab i Danmark faktisk, at kvinder får lavere løn ude på arbejdspladserne. I gennemsnit er der tale om 7% forskel mellem mænd og kvinder i samme job, og det gælder på tværs af den offentlige og privat sektor.

Hjælp fra EU

Så det handler ikke kun om store, samfundsmæssige, strukturelle forventninger. Det handler også om, at der er nogle arbejdsgivere, som giver en højere løn til mænd end kvinder, der har samme job, forklarer Lasse Folke Henriksen.

”Det fokuserer en større del af problemet på arbejdspladsniveau og understreger i højere grad arbejdsgivernes rolle og ansvar i det her,” siger han og tilføjer:

”Når vi kan pege så præcist ned på arbejdspladsen, som vi gør, rejser der sig et spørgsmål om lønpolitikker på arbejdspladsen, og det er jo også helt centralt spørgsmål i det nye EU-direktiv om ligeløn.”

Også Djøf og Anne Waagstein holder også nøje øje med, hvordan presset fra EU udfolder sig.

”I det hele taget følger vi meget med i den her ESG-dagsorden om bl.a. øget transparens, som jeg tror kan sætte gang i nogle positive forandringer ude på arbejdspladserne.”

Anne Waagstein har stor tiltro til det private arbejdsmarked, selv om det i øjeblikket hænger lidt i bremsen på ligelønsfronten. For der er mange ting i spil, som har potentiale til at skabe en positiv forandring på arbejdsmarkedet.

”Det gælder både rækken af EU-direktiver, men også et generelt ESG-drevet pres for øget transparens på en række områder. Der er ikke bare afrapportering, men også en mulighed for forretningsudvikling.”