Vi har kuren mod stress. Men flere rammes

Der er en pæn sandsynlighed for, at du eller en af dine nærmeste kollegaer er ramt af hukommelses- og koncentrationsbesvær. Af irritabilitet, rastløshed og måske dårligt humør. Det er i hvert fald nogle af de psykiske symptomer på stress, som mere end hver tredje oplever.

Det viser en undersøgelse, som Djøf har gennemført i 2023. Her er deltagerne blevet spurgt, i hvilket omfang de har oplevet et eller flere psykiske symptomer på stress inden for de seneste to uger. Svarene er fordelt på en skala efter, hvor hyppige symptomerne har været, og her ligger 34% af deltagerne et sted mellem 'hele tiden' og 'lidt under halvdelen af tiden'. Det er signifikant højere end i 2021, hvor andelen var 31% i en tilsvarende Djøf-undersøgelse.

Knap hver fjerde oplever fysiske symptomer på stress. Det kan være hjertebanken, hovedpine eller mavesmerter.

17% beskriver sig i det hele taget selv som stresset ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ i hverdagen. Andelen var 16%, da Djøf gennemførte sin undersøgelse i 2021.

I Djøf kan rådgivningschef Mette Knudsen også melde om en markant stigning i antallet af medlemmer, der henvender sig med stress-udfordringer.

Tendensen fortsætter

Det er ikke kun Djøfs medlemmer, der oplever stress. Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at det er et generelt problem – den oplevede stress er steget blandt alle i arbejde fra 2021 til 2023.

18% af lønmodtagerne har svaret, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Her nævner ni ud af ti deres arbejde eller både arbejde og privatlivet som årsag.

Djøf har løbende spurgt til medlemmernes oplevelse af stress. Men da der er ændret på spørgerammen, er det kun svarene fra 2021 og 2023, der direkte kan sammenlignes. Andre undersøgelser viser dog, at vi samlet oplever os som markant mere stressede end for 10 år siden.

Spørger man eksperter på området, er de stigende stressproblemer et paradoks. I mindst et årti er der blevet talt og skrevet meget om stress, depression og udmattelse. Og der er fra mange sider også kastet lys på, hvad der rent faktisk skal til for at få has på mistrivslen. Alligevel går det i den forkerte retning.

Derfor fortsætter det

Janne Skakon har flere bud på, hvorfor stresskurven ikke er knækket. Hun er psykolog og har en ph.d. i organisationspsykologi.

En hypotese kan være, at fordi vi netop har talt så meget om det, har vi fået en større bevidsthed om trivsel, stress og mentalt helbred i det hele taget, siger hun.

”Det er ikke længere et tabu, og stress bliver italesat – også bredt i medierne. Og nu kommer der så endnu en artikel ud. Dermed ikke sagt, at det er noget, folk finder på, når de siger, de har stress. De er bare blevet i stand til at sætte ord på, hvad der sker med dem.”

Hun peger på, at hvis vi går 25 år tilbage i tiden, var lænderygsmerter den mest forekommende lidelse i APV’erne.

”Det interessante er, at da vi så begyndte at sætte fokus på stress og spørge ind til det, var der pludselig ikke så mange lænderygsmerter længere.”

Men at vi har fået et vokabularium for stress og trivsel, kan langtfra stå alene som forklaring, understreger Janne Skakon. Der er flere.

”De til stadighed stigende krav om effektivisering og den massive brug af nye teknologier og systemer betyder, at alt går voldsomt hurtigt. Og bare hurtigere og hurtigere.”

Mange forklaringer

Tilgængelighed og forstyrrelser er klart én af forklaringerne på, hvorfor mange af os oplever at være stressede. Sådan siger Christian Gaden Jensen, ph.d. og adm. direktør hos Fonden Mental Sundhed. Han mener heller ikke, at der kun er en forklaring på den stigende stress.

De nye teknologier, de sociale medier og det hybride arbejde kan hver især bidrage til, at hverdagen bliver stresset. Men det er typisk summen af en række stressfaktorer, der tilsammen giver en alvorlig overbelastning, siger han og nævner endnu flere.

”Det kan også være for svære eller for mange opgaver på arbejdet. Det kan være ensomhed, klimaet og effekter af verdenssituationen.”

Ingen stresshistorier er ens, understreger han.

”Der er nogle grunde til, at ledige føler sig stresset. Der er andre grunde til, at medarbejdere i den finansielle sektor føler sig stressede. Og der er igen andre grunde til, at en 40-årig med to børn føler sig stresset.”

Stress rammer vidt og bredt, pointerer Christian Gaden Jensen. Han peger på, at Gallup har gennemført trivselsundersøgelser i over 100 lande i over 20 år. Og tendensen er den samme – det ser ikke godt ud.

Det gav Jon Clifton, topchef i Gallup, nogle ord med på veje i Politiken sidste år.

”Oplevelsen af hver eneste af de negative følelser, vi spørger til – stress, vrede, tristhed, fysiske smerter og bekymringer – har været stigende over hele verden.

”Det går den forkerte vej stort set alle steder. Selv i Danmark, der ellers er blandt de lande, som generelt klarer sig absolut bedst i vores målinger. Jeg vil gå så langt som til at sige, at udviklingen er bekymrende for hele verden,” sagde Clifton til avisen.

Vi mangler mening

Og det er også med til at sætte fut i stressdynamikkerne.

”Vi oplever, at vi ikke har tid til at dele. Vi skal videre. Vi skal handle. Men vores handlinger skal jo gerne være baseret på viden, så det er en ond cirkel. Når den enkelte oplever stress eller pres, kaster vi typisk alt vores fokus på opgaven og knokler i højere grad hver for sig. Det går så igen ud over fællesskaberne.”

Det er et skråplan, siger Janne Skakon. For fællesskaberne har stor betydning for vores livskvalitet og er i det hele taget et stort aspekt af vores mentale sundhed, siger hun.

Så når vi ikke plejer de faglige og sociale fællesskaber, er der stor risiko for, at konfliktniveauet stiger, pointerer hun.

Det matcher, hvad rådgiverne i Djøf oplever, når de taler med stressramte medlemmer.

”Den stress, vi hører mest om, kommer af at være i en konfliktfyldt relation til en eller flere kollegaer eller til chefen,” fortæller rådgivningschef Mette Knudsen.

Og der er faktisk ikke noget, der er mere stressende, siger hun.

”Hvis relationerne er gode, kan man tale om tingene – også hvis arbejdspresset fx er for stort, eller opgaverne ikke giver mening. Men det blokerer en dårlig relation nemt for.”

Ensomme satellitter

Noget andet, der godt kan have negativ indflydelse på fællesskaberne, er den stigende grad af hjemmearbejde, nogle arbejdspladser har holdt fast i siden corona, siger Janne Skakon.

”Vi arbejder på en anden måde, når vi sidder derude omkring som satellitter, end når vi sidder dør om dør eller skrivebord ved skrivebord og kan mødes i kantinen eller ved kaffemaskinen.”

Det kan selvfølgelig have en positiv effekt på work-life-balancen, men der er et tipping point i forhold til fællesskaberne, siger hun.

Faktisk viser Djøfs undersøgelse, at i modsætning til stress har lige netop work-life-balance taget en positiv vending. Andelen af medlemmer med en god balance var signifikant højere i 2023 end i 2021. Således oplever 51%, at de har en god balance mellem arbejde og privatliv mod 47% i 2021.

Små glimt af håb

Vi kan måske ikke løse hele verdens problemer med stress, men der er håb for at få knækket stresskurven, mener Christian Gaden Jensen.

For der er jo livsglæde, sundhed og økonomi i det, som han siger.

”Hvis du har et godt arbejdsfællesskab. Hvis du har et godt arbejdsmiljø. Hvis du har psykologisk tryghed – så kan du udføre arbejdsopgaverne med højere kvalitet. Og du kan bedre fastholde dine medarbejdere, viser forskningen. Og det ved de fleste godt – også topledelserne.”

Men der er nogle grundlæggende ting, der skal forandres, siger Christian Gaden Jensen. Forebyggelse er den eneste vej. Vi taler om det – også fra politisk hold. Og redskaberne er der. Han peger på, at alene på hjemmesiden mentalsundhed.dk ligger i massevis af værktøjer, der allerede er blevet afprøvet.

”Vi har faktisk masser af viden. Problemet er bare, at den ikke rigtig bliver brugt. Så det afgørende er, at den kommer ud og lever i organisationerne og virksomhederne.”

Og her er ingen one size fits all-model, som han siger.

”Man er nødt til at arbejde systematisk med det. Lad os tale med lige netop den her medarbejdergruppe. Lad os udpege og uddanne 10 stressambassadører i vores firma. Eller lad os lave et gennemtænkt eksperiment og evaluere det efter en periode.”

Hvis ikke det virker, skal man endelig ikke give op. Der er mange veje at gå.

”Skal vi holde ugentlige møder om vores trivsel? Skal vi sætte røde lamper op ved skrivebordene, der signalerer, at nu vil vi ikke forstyrres, eller skal vi sætte en lås på vores e-mails, så vi ikke modtager mails efter klokken 17 og i weekenden? Der er mange konkrete løsninger, men det kræver, at vi vil det her, og at vi ikke giver op.”

Hjælp

Højst sandsynligt skal den enkelte virksomhed eller organisation også have hjælp fra nogle fagpersoner, råder Christian Gaden Jensen.

”Der er mange forskere og praktikere, der har arbejdet med det her i mange år. Men der er også et stort marked for folk, der gerne vil tjene penge på mental sundhed uden at have et solidt fundament at stå på.”

Janne Skakon ser også håb, samtidig med at hun gerne én gang for alle vil slå fast, at stress ikke er et individuelt problem.

”Jeg ser mange ledere, som virkelig gerne vil tage vare på deres medarbejdere og forebygge stress. Og jeg ser en ny generation af unge, der faktisk begynder at sætte foden ned, når nok er nok, og som er rigtig gode til at italesætte det.”