Her slutter jobfesten. Og her bliver den ved lidt endnu

For langt de fleste har jobmarkedet været et slaraffenland de seneste år. Men nu er jobfesten ved at ebbe ud – eller måske bare ved at finde et naturligt leje. Det er i hvert fald sådan, cheføkonom i Akademikerne Martin Laurberg ser det.

”Vi står over for en afmatning – men det gør mig ikke meget nervøs. Jeg vil tro, at arbejdsmarkedet nok nærmere nærmer sig en normal tilstand nu. Nedlukningen under corona lagde en dæmper på beskæftigelsen, men siden er den vokset rigtig meget.”

Imidlertid er farten altså taget af. Antallet af jobopslag til djøfere er faldet med 20% siden 2022. Det viser en optælling, som HBS Economics har gennemført for Djøf.

Djøf-medlemmerne søger heller ikke så hyppigt rådgivning i forbindelse med et nyt job, som de gjorde for et år siden. Fra 1. januar til den 15. september i år har konsulenterne i Djøf gennemgået 2.528 ansættelseskontrakter. I samme periode sidste år lå tallet på 2.788.

Antallet af afskedigelsessager er også steget støt i nævnte periode – fra 670 til 725.

Men der er altså ingen grund til panik, mener Martin Laurberg.

”I den økonomiske redegørelse, som Finansministeriet fremlagde for nylig, er forventningen, at beskæftigelsen vil falde i den private sektor i 2024, men vurderingen er, at faldet vil blive mindre, end man troede i maj.”

De hårdest ramte brancher

Der er især blevet langt mellem jobopslagene inden for kategorierne ’information og kommunikation’ og ’erhvervsservice’. Sidstnævnte dækker bl.a. over konsulentbranchen.

Det giver god mening, siger Martin Laurberg.

”Det er jo brancher, der er meget konjunkturfølsomme. Men jeg synes stadig, man skal være opmærksom på udgangspunktet – at vi kommer fra et utroligt højt niveau. Så et fald er svært at tolke som et rigtigt krisetegn.”

For de privatansatte akademikere ser det ikke meget alarmerende ud, vurderer han.

”Men jeg kan til gengæld godt være bekymret for de offentligt ansatte akademikere.”

Den hårdest ramte sektor

Martin Laurberg peger på, at der i regeringens udkast til finansloven for 2024 skal spares 400 millioner kroner på administration i staten.

”Og der er lagt op til endnu større besparelser på administration i kommuner og regioner. Det er en del af finansieringen af det lønløft, regeringen vil give til bl.a. sygeplejersker og pædagoger.”

Én ting er, at der selvfølgelig vil være nogle, som mister deres job, siger han.

”Det er jeg dog ikke så nervøs for. De skal nok klare sig, for der er stadig ret stor efterspørgsel efter deres kompetencer andre steder. Og en del vil sikkert også blive løst ved naturlig afgang. Men det store problem er arbejdspresset.”

En bekymring, som Djøfs formand, Sara Vergo, også har delt på Djøfbladet.dk.

Martin Laurberg peger bl.a. på, at langtidssygemeldingerne blandt de akademiske medarbejdere i staten konstant er steget siden 2013.

”Det seneste år endda rigtig meget. Og når administrative akademikere bliver sygemeldt i lang tid, skyldes det ofte stress.”

Han henviser til en analyse, som Akademikerne har gennemført. Den viser, at af alle jobgrupper er akademikerne dem, der har haft den største stigning i sygefravær de seneste to år. De har oplevet en vækst i langtidssygemeldinger på 62%, og selv om corona påvirker tallene de seneste år, er der også en mere langsigtet tendens.

Jobomsætningen er også stigende – folk siger ganske enkelt hurtige op i staten, end de gjorde tidligere.

”Sidste år var andelen af statsansatte djøfere, der forlod jobbet, over 20%. I 2010 var andelen nærmere 10%,” siger Martin Laurberg.

Så det er sådan et lidt blandingsscenarie, vi er i og nok også kan se forude, vurderer han.

”På den ene side vil der ske en lille afmatning i den private beskæftigelse. På det offentlige område er jeg mindre optimistisk, for det er ikke konjunkturafhængigt, men afhængigt af politiske beslutninger. Og der har man altså ambitioner om at gennemføre store besparelser. Hvor det ender, er svært at sige.”