Djøf om sparekrav: Sig nu, hvad der ikke skal laves længere

Næste år skal ministerierne spare 400 mio. kr. på det administrative arbejde og det samme igen i 2025, 2026 og 2027. Beløbet svarer til i omegnen af 500-700 årsværk, alt afhængigt af hvordan man stiller regnestykket op.

Sparemålet på årets finanslovsforslag kommer efter en talkamp siden sidste efterår mellem kommunerne og regeringen om den vækst, der har været i centraladministrationen.

Kommunerne er allerede blevet pålagt at spare på deres administration og bruge pengene på bedre løn- og arbejdsforhold i børnehaver, hjemmepleje osv. Det fik kommunerne til at lægge maksimalt pres på staten om at spare mindst lige så meget på sin egen administration.

Regeringen har på sin side forsvaret sig med, at broderparten af væksten i staten skyldes nyansættelser i forbindelse med genopretningen af skattevæsenet og corona-håndteringen. Men da finansministeren i sidste uge præsenterede finanslovsforslaget, faldt hammeren altså over statsadministrationen.

Finansministeriet understreger over for Djøfbladet, at de 400 mio. kr. til næste år skal ses i lyset af, at der allerede i 2023 er gennemført en etårig såkaldt generel rammereduktion i staten på ca. 300 mio. kr. Det blev politisk aftalt som et led i at finde pengene til den såkaldte Vinterhjælpepakke i 2022, da folks varmeregninger løb løbsk.

Kort sagt: Centraladministrationen har allerede sparet i år, og hvis det ikke var sket, var det nok blevet værre til næste år.

Presser arbejdsmiljøet endnu mere

I kølvandet på finanslovsforslaget har Djøfs formand, Sara Vergo, i flere medier understreget, at administrative opgaver og ressourcer skal følges ad.

”Det er legitimt at sige, at man vil have en mindre offentlig sektor. Og ingen – heller ikke Djøf – ønsker unødvendigt bureaukrati og overflødig administration,” siger hun til Djøfbladet.

Men at køre en grønthøster over centraladministrationen løser ingen problemer, pointerer hun.

”Politikerne må prioritere, hvilke opgaver der ikke længere skal løses. Færre svar på §20-spørgsmål, færre høringer, færre reformer, færre lovforslag? Dårligere lovkvalitet, længere svartider, længere sagsbehandlingstider? Ikke at turde sige dét er en tarvelig måde at gøre det på.”

Ikke mindst i det sidste års tid er det blevet dokumenteret, at embedsværket i ministerierne oplever, at de skal løbe for stærkt. Det kom bl.a. frem i spørgeskemaundersøgelser fra både Djøf og Dybvad-udvalgets undersøgelser om et bedre samspil mellem politikere, embedsværk og medier og i en række artikler om haste-kulturen i ministerierne.

”Der er i forvejen et stort arbejdspres og stressniveau i ministerierne. Det her gør det endnu mere vigtigt, at vi står fast på Djøfs overenskomstkrav til OK24 om arbejdstid og arbejdsmiljø,” siger Sara Vergo.

”Det gælder både de krav, vi stiller for medlemmerne i Djøf Offentlig og for de offentlige chefer, hvor arbejdsmiljø også er et tungtvejende emne. Hvis politikerne ikke tager ansvaret for at sige, hvad embedsværket ikke længere skal lave, sender de aben videre til et i forvejen hårdt presset chefkorps.”

KL-formand Martin Damm kalder de 400 mio. kr. i staten til næste år for ’peanuts’?

”Jeg kan virkelig godt forstå, at kommunerne føler sig trængte og uretfærdigt behandlet. Men det er utrolig ærgerligt, at man peger fingre ad hinanden. Vi ønsker alle sammen en stærk offentlig sektor,” siger Sara Vergo.

”Lad os hellere sammen se i øjnene, at vi ikke bare kan sende folk hjem fra de administrative kontorer uden en analyse af, hvad vi så ikke længere får lavet i velfærdsstaten.”

Wammen: Farvel til dygtige medarbejdere

Formanden for Djøfs Statssektorudvalg, Marie Skovgaard Henriksen, der er tillidsrepræsentant i Digitaliseringsstyrelsen, er helt på linje med Sara Vergo. Politikere må prioritere, hvad der ikke længere skal laves.

”Vi tillidsrepræsentanter i ministerier og styrelser har længe været stærkt optaget af et højt arbejdspres, høj personaleomsætning og problemer med rekruttering. Folk orker ikke længere at være en del af ministeriernes haste-kultur. Så også derfor bekymrer den her grønthøsterbesparelse os meget.”

På regeringens pressemøde om finansloven i sidste uge svarede finansminister Nicolai Wammen (S) – da han blev spurgt – at det her ’også kommer til at betyde, at vi skal sige farvel til nogle dygtige medarbejdere.’

Hvordan tolker du det, Sara Vergo?

”Jamen, det er jo fyringer! Men vel også, at han godt ved, at når du kaster sådan en spareøvelse ud, så søger folk selv væk. Det er dygtige medarbejdere, som er attraktive også i den private sektor.”

Men du tror, at ministerierne bliver nødt til at fyre?

”Det ser ud, som om det bliver svært at undgå. Men der er en høj medarbejderomsætning i ministerierne, så man vil kunne finde en hel del af besparelsen gennem naturlig afgang. Men 400 mio. kr. om året er mange årsværk,” siger hun.

Foreløbig har man ifølge Djøfbladets oplysninger rundt omkring i ministerier og styrelser i al stilfærdighed indført ’intelligente ansættelsesstop’ – for at gardere sig mod at blive nødt til at fyre senere.

I Erhvervsstyrelsen afventer Djøf-tillidsrepræsentant, Mads Bielefeldt Stjernø, noget mere konkret om, hvordan man vil udmønte besparelserne.

”Lige nu tror jeg, at de fleste af mine kolleger forholder sig afventende, fordi det er meget lidt konkret, og fordi konsekvenserne for den enkelte arbejdsplads indtil videre er uigennemskuelige. Men vi taler om, at det her lyder voldsomt, og spørger os selv, hvad det kommer til at betyde.”

Professor: Vi venter på analysen

Ifølge finanslovsforslaget bliver forsvarsområdet, justitsområdet, udenrigsområdet og uddannelses- og kulturinstitutioner friholdt fra besparelserne. Derudover bliver det op til det enkelte ministerium at udmønte besparelserne, så det sker på den mest hensigtsmæssige måde, skriver Finansministeriet til Djøfbladet.

Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring på Aalborg Universitet, har fulgt slaget om administrative besparelser i kommuner og statsadministration tæt.

”Med den vækst, vi har set i centraladministrationen de sidste fem-seks år, kommer vi ikke udenom, at staten er nødt til at se på sig selv og sætte en eller anden ramme for det på finansloven, når man nu forlanger, at kommunerne skal spare på deres administration,” siger han.

Men ret beset er en grønthøster i form af en generel rammebesparelse ikke nogen smart måde at gøre det på, pointerer han.

”Det rammer for vilkårligt. Hvis vi skal spare på en effektiv måde, skal man ind og tage stilling til, hvad det er, vi ikke skal have lavet mere,” siger han.

Finansministeriet har dog rent faktisk siden foråret brygget på en analyse af, hvorfor statsadministrationen er vokset, og hvad man kan gøre ved det.

”Det er dén analyse, vi venter på. Der skal nok blive ballade, når den kommer, men det er altså den vej, man skal gå, selvom det ikke er nogen nem øvelse,” siger Per Nikolaj Bukh.

Over for Djøfbladet vil Finansministeriet intet yderligere oplyse om den ventede analyse.

Corydon fyrede 275 djøfere på et halvt år

I november 2011 søsatte daværende finansminister Bjarne Corydon (S) projektet ’Effektiv Administration’ – helt uventet, for dengang var der ikke noget pres udefra om besparelser på administrationen. Men Corydon havde brug for at få finansieret sit såkaldte håndværkerfradrag, og det skete ved at køre en grønthøster hen over centraladministrationen.

I maj 2012 havde ministerierne ifølge Djøfs optælling fyret mindst 215 menige djøfere og 60 chefer.

Djøf fastslog også, at 39% af dem var +50, selvom de +50-årige kun udgjorde 19% af djøferne i ministerierne.

Vil det samme ske igen, hvis der kommer fyringer – fordi man måske vil sige, at vi tager dem, der er dyrest i lønkroner?

”Det håber jeg ikke. Og man skal være forsigtig med, hvad man gør. Dybvad-udvalget fastslog, at 70% af de ansatte på Slotsholmen har under syv års anciennitet. Erfaring er ikke en vare, som ministerierne bare kan sælge ud af,” siger Sara Vergo.

Hvordan vil Djøf holde politikerne op på at prioritere i opgaverne, før de kører grønthøsteren ud?

”Jeg tror bl.a., vi kommer til at holde nogle møder med de ansvarlige ministre. Vores fokus på arbejdspres er vedvarende.”