En ny afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at sager om psykiske arbejdsskader skal vurderes mere lempeligt. Men det er ingen garanti for, at sagerne bliver anerkendt, advarer advokat.
Det var ikke i orden, da en sag om krænkelser og en sag om beskyldning om svindel blev afvist hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden at blive vurderet af det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg.
Det fastslår Ankestyrelsen i en nylig afgørelse.
Styrelsen har vurderet fire anmeldte sager om psykiske erhvervssygdomme og psykiske arbejdsskader. To af dem var altså blevet afvist med urette.
Til gengæld var det i orden at afvise en sag, hvor skadelidte havde oplevet et højt arbejdspres pga. mange opgaver, kundeklager og manglende støtte fra øverste leder.
Det samme gælder en sag, hvor en leder gennem mange år havde dækket over sin alkoholiserede chef over for de øvrige kollegaer og klienter. Samtidig oplevede hun, at der blev stillet store og urimelige krav til hende.
I begge disse sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke var tale om en ekstraordinær belastning, der gav en særlig risiko for at udvikle psykisk sygdom, og at der derfor ikke var grund til nærmere granskning.
Ledige stillinger
Det er svært at få anerkendt psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme – nærmest umuligt sammenlignet med fysiske arbejdsskader. Det gælder stadig – også efter den nye principafgørelse fra Ankestyrelsen. Det vurderer advokat Joachim Faber-Rod. Så selv om de to sager nu bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, er der fortsat en marginal sandsynlighed for, at de bliver anerkendt.
Joachim Faber-Rod er konsulent for Djøf, og han har gennem flere år forsøgt at hjælpe djøfere med at få en erstatning for psykiske arbejdsskader. Til dato er det ikke lykkedes for en eneste af dem.
”Jeg vil meget gerne se, at det skulle få en betydning, før jeg tror det. Det eneste, der er lagt op til, er, at mængden af sager, der forlægges udvalget, øges, og at flere dermed afvises,” siger han.
I 2022 fik 4,1% anerkendt deres psykiske arbejdsskade – når man ser bort fra den gruppe, der lider af PTSD eller depression efter at have været udsendt til en krigszone.
Men med Ankestyrelsens nye afgørelse er betingelserne for, hvornår en sag kan blive forelagt det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg, nu lempet en smule. Det betyder, at der er en sandsynlighed for, at flere af sagerne i det mindste kan blive kigget nærmere på.
Det er kompliceret, men her er en kort beskrivelse af, hvad det betyder at få forelagt sagen for udvalget:
For at få anerkendt en psykisk arbejdsskade som erhvervssygdom skal éns læge anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Der er to veje til en eventuel anerkendelse og dermed erstatning. Den ene er, hvis éns sygdom står på den såkaldte ’erhvervssygdomsfortegnelse’. For indeværende er det kun PTSD og depression som følge af udsendelse i en krigszone, der er på fortegnelsen.
Hvis éns sygdom ikke er på fortegnelsen, kan sagen alligevel blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget, hvis sagsbehandlerne i AES vurderer, at den muligvis kan blive anerkendt. Men det sker sjældent.
Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og fra myndighederne. Og det er her, nåleøjet måske bliver en smule større efter den nye principafgørelse.
Men der skal altså meget til for at nå så langt som til Erhvervssygdomsudvalget. Og selvom den nye afgørelse formentlig betyder, at lidt flere sager når frem til udvalget, er det på ingen måde garanti for, at flere sager bliver anerkendt. Den nye afgørelse fra Ankestyrelsen rokker ikke ved, hvad der skal til for at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, siger Joachim Faber-Rod.
En manglende anerkendelse af en psykisk arbejdsskade eller erhvervssygdom falder nemlig ofte på, at der mangler tilstrækkelig dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem personens belastninger og personens sygdom, forklarer han.
Og som Joachim Faber-Rod tidligere har sagt til Djøfbladet, er det meget svært at bevise for de skadelidte, at en psykisk skade overvejende skyldes arbejdet.
”De får et 52 sider langt spørgeskema, som de skal udfylde helt ned i detaljen – minut-for-minut-beskrivelser af det, de har været udsat for, og som de mener er årsagen til, at de er blevet syge. Hvilket jo i sig selv er en kæmpe belastning for én, der er skadet på psyken.”
Joachim Faber-Rod håber selvfølgelig at blive positivt overrasket, men han er skeptisk.
”Jeg er måske nok blevet kynisk efter mange års dødevand. Men skulle det vise sig, at Erhvervssygdomsudvalget så rent faktisk begynder at forholde sig mere frit til hver enkelt sag og til de konkrete belastninger, der bliver beskrevet – og det rent faktisk fører til, at flere sager bliver anerkendt – ja, så er vi et skridt i den rigtige retning.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER